i TV-serier

Genkendelsens glæde

Jeg skal ikke nægte, at jeg en gang eller to har spekuleret over hvad der mon hændte Michael Emerson efter at ‘Lost’ sluttede. Han var jo trods alt skuespilleren, der i rollen som  den enigmatiske Benjamin Linus fyldte endog særdeles meget i mit åndelige liv igennem adskillige år. Faktisk er han så fabelagtig og attråværdig, at jeg fuldt under ham stort set alt hvad han end måtte ønske sig i livet – det være sig alt ligefra verdensherredømmet til den store kærlighed.

Enorm var min glæde derfor, da jeg opdagede, at Emerson er én af de to hovedpersoner i et efteråret/vinterens helt store amerikanske tv-serie succeser: Person of Interest.

Serien kan vel bedst beskrives som et vellykket gadekryds mellem ‘Minority Report’, Bourne-filmene krydret med en knivspids af ‘Dollhouse’. I rollen som den tidligere CIA-agent, John Reese, forsøger Jim Caviezel (Jesus fra Mel Gibsons berygtede ‘Passion of the Christ’!) at hjælpe den gådefulde milliardær, Finch (Emerson), med at stoppe en række forbrydelser, før de finder sted.

Præmissen i serien er et specialudviklet computerprogram, der giver Reese og Emerson navnene på de involverede, men ikke specificerer, om de er ofre, gerningsmænd eller vidner. Manuskripterne er af J.J. Abrams (min lokale husgud, der også står bag netop ‘Lost’ og ‘Fringe’) og Jonathan Nolan (lillebror til Batman-instruktøren Christopher Nolan den notoriske hæse Batman-skuespiller Christopher Nolan).

Jeg har set fem af de indtil videre tolv afsnit, og indtil videre er det helt afsindigt godt. Det er ikke HBO-dybder og melankolsk samfundskritik, men derimod effektiv action i en liflig paranoid sovs af 9/11-traumer og Abrams’ sans for at skrue (let) overraskende plotelementer sammen. Endvidere minder Emersons rolle mistænkeligt meget om, ja, Benjamin Linus – så jeg bliver helt tryg og glad indeni.

Der er ingen tvivl om at jeg kommer til at hænge ved serien til dens bitre ende. Det er underholdning af højeste kvalitet.

Giv lyd fra dig

Comment

  1. Christopher Nolan = Instruktøren
    Christian Bale = Skuespilleren

    Den må jo tjekkes ud.

    Hvis din smukke kæreste en dag vil spises af med andet end de letfordøjeligt tomgangsserier du serverer for hende, kan jeg varmt anbefale anbefale Rubicon. Den er både dyb, melankolsk og samfundskritisk. Coppolas Aflytningen møder Pollocks Tre dage for Condor i en John Le Carre filmatisering med Alec Guiness i hovedrollen. Med andre ord, sublimt og intrigant.

  2. Nuvel, dét var pinligt. Du har selvsagt ret. Og jeg har rettet til. Suk.

    Hvis Rubicon er så genial, som du hævder, hvorfor fik den så kun 13 afsnit? Og giver det mening at involvere sig emotionelt i en tv-serie, der ikke afsluttes på en værdig måde?

  3. En series kvalitet skal vel ikke bedømmes på, om den kan trækkes ud i det uendelige. Den fik 13 afsnit, fordi den skulle bruge 13 afsnit på at fortælle sin historie. Hvorfor skulle den ikke afsluttes værdigt? Afslutningen er god. Eller ond om du vil.