Further Into The Future

Det havde stor betydning for min musikalske verden, da jeg i 2006 investerede i min første iPod. Bevares, jeg havde i flere år rodet rundt med MP3’er, men det foregik på en noget nær antikvarisk Minidisc-afspiller. Dens software var træls og tungt at anvende, ligesom at formatet på det tidspunkt var afgået ved døden for længst. iPod’en, som jeg døbte ‘Emerson’, gjorde det hele meget mere nemt og bekvemt. Jeg holdt (og holder) meget af iTunes, ligesom resten af nettet er det perfekte sted at få udvidet de musikalske horisonter. Emerson har været en uundværlig følgesvend igennem årene, men har skrantet de senere måneder-  ligesom at de 4GB hukommelse var dybt utilstrækkelig.

 

Sidste weekend investerede jeg derfor i en ny iPod, denne gang døbt ‘Aldair’ og med 16GB hukommelse. Det er en vaskeægte fornøjelse. Normalt er jeg ikke den store Apple entutiast, men deres musikprodukter sætter jeg stor pris på. Det gode ved at frådse i den slags forbrugsgoder er, at det også kan virke som en kickstart for en måske lidt stagnerende musikinspiration. Måske er det blevet til lidt rigeligt mængder electropop, klynkende singer-songwritere og svensk shoegaze de senere år, men jeg mener selv, at jeg er på rettet vej nu. Jeg har købt en del cd’er af mere varieret tilsnit de senere måneder, og Aldair udvider mulighederne yderligere.

For tiden er jeg særligt inspireret af tv-serien ‘Supernatural’. Ud over at være fremragende underholdende, så er seriens soundtrack præget af 70’er rock og tidlig heavy. For tiden hører jeg således Rush – ‘Working Man’, AC/DC – ‘Back in Black’, Styx – ‘Renegade’, Black Sabbath – ‘Paranoid’ og The Stooges – ‘Down on the Street’ på repeat.  Det er muligvis ikke god smag, men det er godt.

Jeg frygter ikke umiddelbart at jeg kommer til at mæske i tungere musikalske sager fremadrettet. Men det er snu vært underholdende at udvide sin musiksmag på hidtil nye fronter. Apropos musikfronter, så skal vi her i hustanden til koncerten på Vega den 19. november med den svenske yndling Håkan Hällström. Håber at nogle af læserne vil med!

7 kommentarer til “Further Into The Future”

  1. Ham svenskeren kan rende og hoppe.
    Samme aften er der jo den fantastiske, forrygende og fænomenale Paul Gilbert på Rust!

    Svar
  2. Uhm, ok, ja. Jeg tror at jeg forstår. Guitarsoloer, som du og dit imposante hår kan headbange til i hipsteropgivelser på Nørrebro, trækker åbenbart mere end Guds gave til musikken.

    Du er og bliver et hundehoved.

    Svar
  3. Hmm, som den Lazio-fan du er (i øvrigt tillykke med stillingen i Serie A) kan det undre mig, at du har opkaldt dine iPods efter Roma-spillere, omend du ejer en trøje med den ene…

    Svar
  4. Det er skarpt observeret! Det er beskæmmende at de andre såkaldt fodboldkyndige læsere herinde ikke forlængst havde koblet hvad Aldair og Emerson har tilfælles.

    I øvrigt tillykke med det fine nederlag mod Tottenham forleden.

    Svar

Skriv en kommentar