Fremtiden

Det er nu så småt 14 dage siden at vi kom hjem fra bryllupsrejse. Den tid er gået med jul i Östersund, en enkelt langrendtur, besøg fra Stockholm i mellemdagene, sporadiske løbeture, et par arbejdsdage, nytårsaften i godt selskab, usunde mængder Football Manager, timers stirren-ind-i-skærmen-i-venten-på-blogskrivningsinspiration samt afsnit af ‘Masters of Sex’ og ‘Warehouse 13’.

Nå, ja, og så et nyt job.

Af hensyn til anonymiteten kan jeg ikke skrive så meget. Men jeg skifter fra den offentlige sektor til en privat virksomhed. Jobfunktionen bliver en krydsning af politisk betjening af en bestyrelsesformand, kommunikationsrådgivning og strategiudvikling. Mere konkret og ufuzzy, kan jeg ikke blive.

Vigtigst af alt: Det er i København.

Vi har talt om det længe, og nu efter knap to år i Nordjylland, er tiden inde til en tilbagevenden til det, vi reelt hele tiden har betragtet som vores hjem. Aalborg er en bedre by end sit ry, og vi er glade for vores lejlighed. Men det er ikke lykkedes nogen af os at opbygge en omgangskreds uden for arbejdet. I sidste ende er det udslagsgivende. Ingen af os kan visualisere en længerevarende fremtid heroppe.

Beslutningen har ikke været helt nem. Timingen er langt fra optimal i forhold til Den Bedre Halvdels fødsel (ETA: 26. marts 2014). Der venter nu et større logistisk arbejde med at finde et sted at bo, arrangere flytning og komme på plads. Og endelig er det ikke så enkelt eller behageligt, at meddele ens forældre, at man siger ‘bon voyage!’ netop som at der er et barnebarn på vej.

Men man må træffe de valg, man tror på gør en mest lykkelig. Og da muligheden for et nyt spændende job dukkede op, kunne jeg ikke sige nej.

2014 bliver dermed endnu et begivenhedsrigt år. I 2013 flyttede vi fra Hjørring til Aalborg, blev gift, havde travlt på vores respektive arbejder og afsluttede året med en aldeles fremragende brullupsrejse. I 2014 flytter vi (Igen-igen-igen), begynder på nyt arbejde og den førstefødte arving kommer til verden. Det bliver altsammen skelsættende.

Når jeg skriver igen på samme tid næste år, er jeg antageligvis i en helt ny begrebsverden. At få børn må være den mest verdensomvæltende begivenhed i ens liv. Det bliver spændende – og lidt skræmmende.

Skriv en kommentar