Frank er færdig

Opdatering: Indlægget blev skrevet før Frank Jensen indkaldte til pressemøde, og meddelte at han træder tilbage. Jeg havde egentlig troet, at han efter mødet og opbakningen i aftes ville få mulighed for at gå rundt som en zombie i en periode, så partiledelsen kunne finde en afløser for ham frem mod det opstillingsmøde, som de gerne vil koreografere. Det er nemt at være bagklog. Men Frank Jensen har vel hele tiden været en af dem, man vidste var problematisk. Og han må selv have været klar over risikoen. Hvorfor har han ikke lavet en politisk strategi, og forhandlet med sine kritikere og støtter? Det her er politisk leder nummer to, der undervurderer blodrusen/revolutionen. Østergaard troede også han kunne fortie/håndtere det i stilhed – og tilmed give den i rollen som #metoo-fortaler. De troede begge at hensynet til partiet og magten vejede tungere for medlemmerne end et blodigt opgør. Men sådan er det tydeligvis ikke. Revolutionen skader gerne partiet i jagten på hævn og retfærdighed. Så Radikale er i ruiner og S er svækket i København.

Har vi tidligere haft sådan et politisk fænomen? Hvor man på tværs af det politiske spektrum er klar til at brænde landsbyen ned? Der er helt klar “drain the swamp”-resonans i vælgerhavet. Ud med den bestående, semikorrupte og hykleriske politiske elite. Uden sammenligning i øvrigt, så skal ingen fortælle mig, at de mekanismer der drev Trumps valgsejr i 2016 – vreden, populismen – ikke også gør sig gældende i Danmark. Spørgsmålet er om partilederne kan ride stormen af ved at lave strategiske blodofre (ikke på for lavt niveau, men selvsagt heller ikke så det går udover deres egne allierede) og pseudo-katarsis manøvrer, à la Socialdemokraternes advokatundersøgelse. Omvendt er revolutionen jo en glimrende mulighed for at slippe af med politiske modstandere. Situationen rummer både risiko og muligheder. Det bliver spændende at følge de kommende måneder.


Frank Jensen er færdig som overborgmester(kandidat) i København. Andet kan man næsten ikke udlede efter at statsministerens udmelding i dag. Hun desavouerer ham fuldstændigt med udmeldinger om “der ikke er truffet konklusioner i sagen” (LÆS: Du er død, Frank) og “Chikane og krænkelser kan ikke forsvares. Vi skal i fællesskab skabe en kultur, hvor det ikke er i orden. Hverken i ord eller handling” (LÆS: Du er dødere end død, Frank).

Står det til troende, så har den socialdemokratiske top vurderet, at det i længden er for for dyrt at have en postuleret seriekrænker i den position. Hvis han bliver siddende som overborgmester, hvad har han så af indflydelse i borgerrepræsentationen det kommende år? De andre partier kan jo sagtens lugte stanken af død omkring ham og holde ham udenfor indflydelse. Og kan han overhovedet vinde et valg i 2021? Hvad nu hvis Enhedslisten stiller med en Pernille Skipper eller Johanne Schmidt-Nielsen som spidskandidat? Han vil blive blæst af banen. Københavns Kommune bliver Enhedsliste-land. Det har de ikke råd til Socialdemokratiet. København er for vigtig for selvforståelsen.

Mon ikke Karen Hækkerup kigger længselsfuldt på sin telefon efter et opkald med en opfordring til at stille op, nu hvor Frank Jensen beklageligvis måtte trække sig. Han kan nu se frem til tre års politisk karantæne inden Socialdemokratiet genopfinder ham som ren, reflekteret og reformeret kandidat til Europa-Parlamentsvalget i 2024. Stakkels mand. Lad os håbe at han har nogen velbetalte bestyrelsesposter, så han har lidt til dagen og vejen. Hvis han sygemelder sig eller søger orlov med løn – den slags kan borgmestrene jo godt lide at gøre i Københavns Kommune – så går det nok lige.

Således er alle glade.

Indtil videre da. Men hvad med Jeppe Kofoed? Statsministeren har heldigvis for ham lavet en lille genistreg med sin advokatundersøgelse, hvor de krænkede selv skal melde sig. For hvis pigen fra DSU-lejren ikke har meldt sig selv de seneste 12 år, hvorfor skulle hun så gøre det nu? Hokus pokus, når hun ikke gør det, så er der jo slet ikke en sexismesag med Kofoed, og han HAR jo sagt undskyld og det var jo ikke *ulovligt* det han gjorde, så skal vi ikke allesammen bare komme videre i teksten? Det er genialt fundet på. Magtpolitikeren Frederiksen udstiller igen og igen sin taktiske overlegenhed over den syge og svagelige Ellemann, der ikke engang kan få sin næstformand til at stoppe med at underløbe ham.

Så mangler vi kun én ting. Nemlig statsministeren selv.

Er det kun mænd, der kan krænke? Hvordan afgrænser man egentlig ‘krænkelser og chikane’? Handler det kun om køn? Hvad er det for en ‘kultur’, Frederiksen selv er eksponent for? Hvad med de velbelyste forhold i Frederiksens tid som justitsminister? Hvor embedsværket i ministeriet blev så oprørt over hendes barske ledelsesstil, at mange kontaktede medier for at fortælle om det? Hvor konflikten kulminerede, da embedsmændene en dag mødte på arbejde klædt i sort og nægtede at tale til ministeren i 24 timer? Vidner det om en politiker, der skal tale højt om at skabe sunde, inkluderende kulturer uden krænkelser og fornedrelser? Eller er vi igen ude i det iskolde magtmenneske, der ikke skyr nogen midler for at nå sine mål?

Der skal i hvert fald blive spændende at se, hvor sexismebølgen ruller hen herefter – og om vi som samfund er klar til at se krænkelser i et bredere perspektiv.

Skriv en kommentar