Förlåt att jag aldrig sagt förlåt

Jeg har ikke rigtig samlet indtryk til at grifle et langt og sammenhængende indlæg den seneste uges tid, men jeg dog haft modet til at formulere et opsamlingsheat af mindre bemærkninger til verdens gang:

  • Der er god stemning omkring AaB for tiden. Holdet vinder alle træningskampene, de nye spillere virker tændte og tidligere på ugen offentliggjorde klubben en sublim video på YouTube, som fik mit lille eksilerede nordjyske hjerte til at banke sværmerisk. Det er prægtigt.
  • Faktisk så prægtigt, at end ikke Ståle Solbakkens nonsens om at Parken Sport & Entertainment har været afgørende for at vinderen af Superligaen nu er direkte kvalificeret til gruppespillet i Champions League, kan ødelægge mit humør.
  • Ok, lidt måske. Jeg deler nemlig ærkeenglen Michael Laudrups ret enkle analyse: Den direkte kvalifikation til CL vil blot befæste det økonomiske hegemoni, som PSE har opnået i dansk klubfodbold. Det er sørgeligt.
  • Apropos sport, så morede jeg mig kosteligt over nyheden fra VM i Langrend om at de to danske deltagere blev pillet ud af løbet, fordi de var blevet hentet af de førende i feltet med én omgang. Nu forstår jeg bedre, at et medlem af svigerfamilien satser på at sælge masser af hans langrend-træningsmaskiner til danske fitnesscentre. Forbedringspotentialet er jo noget nær uendeligt!
  • Jeg ruinerede mig selv lørdag formiddag, da jeg investerede i nyt jakkesæt og skjorter inden afgangen til Bruxelles. Med to måneder til afgang, er der stadig mange ting der skal ordnes. Største usikkerhedspunkter lige nu er bolig og skatteforholdene under udstationeringen, som begge er lidt tricky at få på plads.
  • Til gengæld har jeg så småt fået styr på New York formalia (bortset fra Yankee’s billetter), pension, franskkursus, bankforhold, opsigelse af diverse medlemskaber og meget andet. Det skramler med andre ord derudaf.
  • For nylig afsluttede vi sæson 2 af ‘Fringe’, der har vist sig at være en endog særdeles velskabt serie. Siden købte jeg  i tirsdags sæson 1 af ‘X-files’ til den fyrstelige sum af 100 kr.. Det føles oprigtigt talt som at gå fra en velsmurt Porsche til en afbudsramt Lada.
  • Bevares, man kan da godt se at serien har enorm popkulturel betydning samt har været skoledannende for en lang række tv-serier og film (alene det faktum at alle sci-fi serier i dag har FBI agenter som helte!). Men billedkvaliteten er ringe, afviklingen af historierne gumpetung og Scully & Mulder karaktererne noget nær karikerede. I hvert fald her i første sæson. Der tilmed virker uhyre bedaget.
  • De første fem afsnit omhandler således (og hold nu fast): Bortførelser begået af aliens, militærets brug af UFO’er som fly, en mand der kan strække sin krop, endnu en alienbortførelse og slutteligt en yeti i New Jerseys skove. Måske jeg bare stadig er vranten over at aliens ødelagde den seneste Indiana Jones film. Det er muligt, ja, sandsynligt. Men aliens som tema er bare så forfærdelig 90’er-agtigt.
  • For der har vel, ret beset, ikke været en eneste seriøs amerikansk film eller tv-serie, der efter 11. september har italesat angsten for noget der kommer udefra.  Serier som ‘Fringe’, ‘Heroes’ og ‘Supernaturtal’ spiller snarere på det farlige indefra, altså de grumme fænomener som skjuler sig i os selv. Derfor føles ‘X-files’ besættelse af aliens noget forældet. Men jeg holder ved. For lige om lidt kommer afsnittet ‘Ice’, som selv her 17 år efter er helt suverænt.
  • Lørdag gik jeg også småamok i cd-rus. Med mig hjem havde jeg Josh Rouse – ‘El Turista’, AC/DC – ‘Back in Black’, My Morning Jacket ‘Z’ og The Radio Dept. – ‘Passive Aggressive’. Størst succes er nok My Morning Jacket albummet, som er uvirkeligt fyldt med gode sange. Men det er nok AC/DC der bliver spillet på højeste volumen.
  • Af bøger har jeg for nylig afsluttet Peter F. Hamiltons sci-fi trilogi om detektiven Greg Mandel. De var gode, uden at nå mesterværket i ‘The Reality Dysfunction‘. Og nu pølser jeg så rundt i Ian Morris’ murstenshistoriebog ‘Why the West Rules – for Now’. Den har fået så fine anmeldelser, men har været lidt sløv om at komme i gang. Så spændende er hulemænd heller ikke. Men nu på side 200( sic) er vi ved at nå til landbrugets opståen ved Eufrat og Tigris, så her fra kan det nærmest kun gå i hyperspeed!
  • Og nej, jeg savner ikke studierne på kræmmerskolen det fjerneste.

Skriv en kommentar