web analytics

Farvel Twitter, goddag selektiv ignorance

Forleden (gen)åbnede jeg min twitterprofil. Nu har jeg så lukket den igen. Kan ikke administrere det. Den uendelige flod af opdateringer og frygten for at ’gå glip af noget’, er det rene gift for min psyke, arbejdsmoral og evne til at fokusere. Det får mig til at overspringshandle massivt, og føle et usundt behov for at følge med og med og med. Endelig fremelsker 140-tegns formatet en adfærd i retning af hurtige, kvikke og catchy udmeldinger. Twitter er ikke platformen for de langmodige, reflekterende og melankolske. Jeg nøjes nu med min RSS-feedlæser og opdateringerne derinde. Det kan jeg tage i mit eget tempo uden frygt for at glip af noget.

Spørgsmålet er imidlertid om man bør tage et mere fundamentalt opgør med ’følg med i alting live’-tankegangen. Hidtil har jeg tænkt, at det i sig selv var en kvalitet at følge med i alting og hele tiden være up to date med nyhederne. Som at det skulle have en iboende værdi, og bidrage til min almene dannelse konstant at være opdateret.

Men er det en korrekt antagelse? Bidrager det til en dybere forståelse af tilværelsen, at jeg mere eller mindre konstant besøger netaviserne? Eller er det i virkeligheden udtryk for et patalogisk behov for hele tiden at være på? Hvilket har som afledt effekt, at jeg mister evnen til at forstå de vigtige ting og fokusere i mit arbejde?

Måske bør jeg gå radikalt over i den modsatte grøft, og skære markant ned på min nyhedsdiæt. Første gang jeg stødte på det forslag, var i en (i øvrigt ret fjollet) selvhjælpsbog, der advokerede for ’selective ignorance’. Altså, at man frivilligt afstår fra at følge med i alt. Grundlæggende kan det vel skæres ned til: Hold op med at være så monomant optaget af flow. Begynd i stedet at fokusere på stock. Skip nyhederne, de gør dig ikke til et visere og mere reflekterende menneske. Læs bøger i stedet.

Man kan også vælge en mere radikal tankegang. I april læste jeg en artikel i Guardian med titlen: “News is bad for you – and giving up reading it will make you happier”. Den er lidt lang, så jeg kan ikke citere det hele, men her er dens måske mest interessante bidder:

Take the following event (borrowed from Nassim Taleb). A car drives over a bridge, and the bridge collapses. What does the news media focus on? The car. The person in the car. Where he came from. Where he planned to go. How he experienced the crash (if he survived). But that is all irrelevant. What’s relevant? The structural stability of the bridge. That’s the underlying risk that has been lurking, and could lurk in other bridges. But the car is flashy, it’s dramatic, it’s a person (non-abstract), and it’s news that’s cheap to produce. News leads us to walk around with the completely wrong risk map in our heads. So terrorism is over-rated. Chronic stress is under-rated. The collapse of Lehman Brothers is overrated. Fiscal irresponsibility is under-rated. Astronauts are over-rated. Nurses are under-rated.

Out of the approximately 10,000 news stories you have read in the last 12 months, name one that – because you consumed it – allowed you to make a better decision about a serious matter affecting your life, your career or your business. The point is: the consumption of news is irrelevant to you. But people find it very difficult to recognise what’s relevant. It’s much easier to recognise what’s new. The relevant versus the new is the fundamental battle of the current age. Media organisations want you to believe that news offers you some sort of a competitive advantage. Many fall for that. We get anxious when we’re cut off from the flow of news. In reality, news consumption is a competitive disadvantage. The less news you consume, the bigger the advantage you have.¨

News items are bubbles popping on the surface of a deeper world. Will accumulating facts help you understand the world? Sadly, no. The relationship is inverted. The important stories are non-stories: slow, powerful movements that develop below journalists’ radar but have a transforming effect. The more “news factoids” you digest, the less of the big picture you will understand. If more information leads to higher economic success, we’d expect journalists to be at the top of the pyramid. That’s not the case.

 

Jeg er slet ikke afvisende overfor argumentationen. Problemet er blot, at jeg en nyhedsjunkie der igennem mange års dårlige internetvaner konstant tjekker nyhederne. Det er kun blevet værre efter fremkomsten af smartphones med permanent netadgang. Mit narko er jo uhyre lettilgængeligt!

Første trin for at stå af den usunde vogn, er altså at skippe Twitter. Det medium gør intet godt for mig. Dernæst vil jeg så vidt muligt holde op med hele tiden at besøge nyhedshjemmesiderne. Og hvis ikke nyhederne bliver analyseret i mine ugentlige (The Economist, Weekendavisen) og daglige (P1 Orientering) forteelser, så er de nok ikke så vigtige.

Men nemt bliver det ikke. Jeg er jo afhængig.

En kommentar til “Farvel Twitter, goddag selektiv ignorance”

  1. Jeg har samme afhængighed, som kun afbrydes på ferier som nu, hvor der typisk er dårlig netforbindelse. Og hvilken velsignelse det kan være. Online nyhedshjemmesider burde påklistres advarselsskilte på linje med cigaretter.

    Svar

Skriv en kommentar