i Bøger, Fantasy, Film, Kultur

Fængende læsning

Det vil næppe styrke mit flossede renomme i de litterære kredse, men hvis jeg skuer tilbage, så er de tre skønlitterære bøger, som jeg har været mest intenst opslugt af: Michael Crichton ’Jurassic Park’ (skrevet i 1990, læst i 1994), Peter F. Hamilton ’The Reality Dysfunction’ (skrevet i 1996, læst i 2008) og Justin Cronin ’The Passage’ (skrevet i 2010, i gang med at læse netop NU). Andre bøger har bestemt også haft formende betydning for undertegnede, men i kategorien ’Læser-og-glemmer-tid-og-sted’ kategorien, står de tre alligevel stærkest i erindringen.

Måske det er en anelse præmaturt at hylde ’The Passage’, for jeg er ikke engang halvvejs inde i bogen endnu. Købte den mandag morgen i Amsterdam lufthavn, da jeg manglede læsestof til den sidste del af rejsen. Undervejs i USA havde jeg (foranlediget af den behageligt forvirrende sci-fi agtige filmtrailer) læst David Mitchells ’Cloud Atlas’, hvilket dog viste sig at være noget af en lidt nedslående ’tre stjerner ud af seks’ omgang. Havde derfor brug for noget anderledes sublim underholdning den sidste halvanden time hjemad.

Det må man sige at jeg fik i ’The Passage’. Hvilket er overraskende. For jeg har set bogen mange gange siden 2010. I diverse boghandlere og lufthavne. Undladt at købe den. Måske fordi jeg ikke var klar over, hvad det er for en bog. Måske jeg misforstod dens cover?

På mystisk vis har jeg hver gang bildt mig selv ind, at bogen var en slags Stig Larssonsk krimibog om pædofili og menneskesindets dystre sider. Kan man ikke forledes til at tro det af forsiden? Nej? Ikke det? Uanset hvad, så læser jeg ikke den slags bøger. Ligeså meget jeg elsker sci-fi og fantasy, ligeså meget fnyser jeg hånligt af krimier. Så jeg skulle således ud i de jetlagshærgede ekstremer og en prisnedsættelse til 10 Euro, før end at jeg overgav mig. Det er jeg glad for nu. For sagen er den, at ’The Passage’ er en dystopisk, post-apokalyptisk horror-fantasy bog. Og tro mig, det er fremragende. Jeg har ikke været så godt underholdt og fanget, siden sidst jeg læste dystopiske, post-apokalyptiske horror-fantasy bøger som……’Jurassic Park’ og ’The Reality Dysfunction’.

Måske jeg nu har identificeret min yndlings litteraturgenre? Jeg har læst tonsvis af high fantasy og klassisk sci-fi, men selv ikke episke intergalaktiske krige kan fænge mig ligeså meget som en god gammeldags massakre i det rurale Oklahoma udført af virulente og blodtørstige vampyrer. De første 300 sider i ’The Passage’ er simpelthen det bedste, jeg har læst i lange tider. Har aldrig brudt mig særskilt meget om horrorgenren, men jeg formoder, at ’The Passage’ er ligesom at læse Stephen King, når han er i topform (Cronins bog sammenlignes ofte med Kings ’The Stand’, som åbenbart skulle være en klassiker i verden-går-under genren). Og det bedste af det hele? Det er selvsagt, at efterfølgeren til ’The Passage’ udkom her i begyndelsen af november måned. Coveret ser denne gang tilpas dystert og dragende ud.

 Jeg kommer helt sikkert til at læse den også.

Giv lyd fra dig

Comment

  1. Altså, jeg var solgt inden du overhovedet havde nævnt Stephen King. Jeg er også ret glad for dystopiske, post-apokalyptiske horror-fantasy bøger, og The Stand er en af mine all-time faves.

  2. OK, så man bør læse ‘The Stand’? Generelt: Hvilke fem Stephen King bøger vil du anbefale. Jeg læste ‘The Shining’ engang i teenageårene, og husker den som god.

    Nu er jeg nået til side 600 i ‘The Passage’. Stadig fremragende!

  3. Pet Sematary og Cujo kan anbefales. Det er nogle af de mere tilfredsstillende King-bøger. Velstrukturerede historier, genkendelige karakterer og en god brug af “das Unheimliche”.

  4. Det kommer jo meget an på, hvad man godt kan lide hos King.

    Til enhver tid The Stand! Min yndlings post-apokalyptiske roman.
    Pet Sematary og It er begge to utroligt uhyggelige og virkelig godt skruet sammen.
    Duma Key og Lisey’s Story fra 2008 og 2006 er de bedste af hans nyere romaner, og her rammer han samtidig en lidt anden tone end hvad man ellers er vant til fra hans forfatterskab.

    Det var fem af de bedste – og samtidigt relativt forskellige- romaner. Som den sjette må jeg lige nævne Bag of Bones – og forsigtigt også henlede opmærksomheden på Dark Tower-serien, som jeg også tror du vil sætte pris på.

  5. Tine, jeg skimmede lige wiki-artiklen om ‘The Stand’. Og hvis du kan lide den slags, så SKAL du læse ‘The Passage’ og den netop udgivne efterfølger ‘The Twelve’. Jeg er igang med sidstnævnte, og har ikke været så godt overholdt i årevis. Det var lige før at jeg snerrede bistert, da Den Bedre Halvdel foreslog at vi skulle færdiggøre sæson fire af ‘Fringe’ her i weekenden.

    Jeg er måske uheldigt farvet af, at ‘Pet Sematary’ kom som film i 1980’erne – og jeg derfor opfatter den som lidt kitschet :-S

  6. The Passage og The Twelve ryger på min ønskeseddel til jul!

    Ja, mange af Kings bøger lider jo under de ofte forfærdelige filmatiseringer. Pet Sematary er faktisk en af de bedre i bunken, men bogen er stadig klasser over. The Stand er også lavet som miniserie, men den kan man nok kun holde af, hvis man er inkarneret King-fan…

  7. Jeg er ikke enig i at Nicolas Cage er den mest bekymrede mand. Den titel må retfærdigvis tildeles til Matthew Fox, der igennem ‘Party of Five’ og ‘Lost’ perfektionerede kunsten at grine glædesløst. Men bortset fra det, så ville bøgerne uden tvivl kunne bære Cage. Jeg mener: ‘Con Air’ kunne bære ham. Hvor svært kan det egentlig være? Selv en Bille August film ville kunne bære ham.