i Nonsens

Everyone’s starting over

Er det meget unormalt at være en ung midaldrende mand på 25 år med udpræget PMS? Ihvertfald blev jeg ramt af et nærmest primalt anfald af lede, stress og ond-i-sulet da jeg inspicerede jordhulen her til morgen. Sådan en specialeskrivningsproces kan i sandhed tage magten over et domicil på 15 m2. Diverse juralærebøger (Evan Sølvkjær, jeg ELSKER dig!), utallige papirbunker med indhold af variende kvalitet, semi-fyldte kaffekopper og de sørgelige rester af en pose Cashew-nødder, havde allieret sig med hinanden og truede med at smide mig ud af mit eget hjem. I min berettigede harme og vrede tog jeg mig selv i nakken, og gav de infame bæster en lærestreg – og nu er her mere rent og klinisk end i en platikkirurgi klinik i Costa Rica. Ja, hvis jeg blot ikke havde et fyldt vasketøjsstativ stående og blomstre, så kunne Svanesøen opføres her uden større problemer.

Ak og ve, jeg er åbenbart typen der trives bedst når tingene ikke flyder alt for meget. Ikke fordi jeg ikke er et rodehoved – det tager jeg gerne på min kappe – og jeg anerkender ligeledes gerne at rod og kaos ligefrem kan være sundt. For nylig blev bogen ‘A Perfect Mess: The Hidden Benefits of Disorder – How Crammed Closets, Cluttered Offices, and On-the-Fly Planning Make the World a Better Place’ udgivet. Heri argumenterer forfatterne ifølge Economist for, at:

Untidiness, hoarding, procrastination and improvisation are not bad habits, but often more sensible than meticulous planning, storage and purging of possessions. That is because the tidiness lobby counts the benefits of neatness, but not its costs. A rough storage system (important papers close to the keyboard, the rest distributed in loosely related piles on every flat surface) takes very little time to manage. Filing every bit of paper in a precise category, with colour-coded index tabs and a neat system of cross-referencing, will certainly take longer. And by the end, it may not save any time.”

Ud over at jeg er helt pjattet med begrebet ‘the tidiness lobby’, så var det berigende for en disorganiseret person som undertegnede at opdage at:

Disorder creates much more room for coincidence and serendipity. Alexander Fleming discovered penicillin because he was notoriously untidy, and didn’t clean a petri dish, thus allowing fungal spores to get to work on bacteria.”

Det er jo både beroligende, læskende og trøstende, men jeg bliver desværre stresset når tingene hober sig op omkring mig. På et tidspunkt når rodet åbenbart en kritisk masse, hvorefter jeg er nødt til at få mit lille menstruelle rengøringstrip. Og så skal man jo ikke undervurdere oprydningens overspringshandlingsværdi. Den er tårnhøj, skulle jeg hilse at sige.

Giv lyd fra dig

Comment