En af mine all-time yndlingsoverspringshandlinger er at finde den perfekte ringetone. Den skal være classy, fængende, have en høj popkulturel værdi og underbygge mine sociale kapital, hvis og såfremt telefonen ringer mens jeg er i det rigtige selskab. Det er en kunst ud i personlig branding og selviscenesættelse. Der er ikke noget mere sølle end folk uden en proaktiv og udspekuleret ringetone!
I skrivende stund har jeg Stumbleines mesterlige cover af Mazzy Star ‘Fade Into You’. Den fungerer udmærket, særlig for dem der var unge dengang originalen udkom i 1994. Tidligere har jeg haft Josh Rouse ‘Directions’, My Bloody Valentines ‘Sometimes’ og R.E.M ‘The Great Beyond’. Alle har fremragende og fængende åbninger, men er lidt for tunge ud i det slut-90’er indierockede. Jeg har brug for variation af og til.
Lige nu overvejer jeg at skifte genre over mod det mere acid-housede. Så hvad tænker I om:
- Inner City – ‘Big Fun’ (1988’s mest fængende house/synth-intro)
- Neneh Cherry – ‘Buffalo Stance (12″ mix)’ (Episk indledning!)
- Glen Campbell – ‘By the Time I Get to Phoenix’ (for der kan ikke være mange, der har melankolske strygere som ringetoner)
- Common – ‘Invocation’ (fordi der simpelthen er for lidt 90’er-jazzet hiphop i gadebilledet)
- My Morning Jacket – ‘Rocket Man’ (omkvædet. Jeg er ikke mand nok til at være Elton John originalen, tror jeg. Men My Morning Jacket er tilpas stenet)
- Tom Tom Club – ‘Genius of Love’ (fordi folk trænger til en ny sang på hjernen)
- The Sonics – ‘Louie Louie’ (ville give rigeligt med street red hos garagerock segmentet)
- Drive By Truckers – ‘This Fucking Job’ (tung røvballerock til folket)
- Marlena Shaw – ‘California Soul’ (nogle af 60’ernes bedste strygere)
Hvilke ringetoner har I?