i Livet

En solipsistisk årsopgørelse

Got a feeling ’21 is going to be a good year/Especially if you and me see it in together” sang The Who i sangen ‘1921’ fra deres rockopera Tommy (og hvor prætentiøst er det ikke at skrive en rockopera? Det kunne vist kun lade sig gøre i slutningen af 1960’erne!). Og det er jo så sandt som det er sagt. Men nytårsaftensdag er også en glimrende lejlighed til at se tilbage på året der gik. En af mine venner har just berettet at hun skriver et såkaldt ‘syndebrev’: “…Jeg har skevet lidt på en liste over gode ting jeg har nået i løbet af året og glæder mig til at bruge 1. januar på en brainstorm over alle de gode ting jeg gerne vil nå i 2007. De 7 dødssynder bekendes på papir til min veninde, der læses og brændes kl. 12….og så er jeg fri igen…“. Efter min mening et aldeles glimrende koncept. Nu er jeg jo som bekendt ren som den pureste nyfaldne sne, så jeg kan i sagens natur ikke skrive et sådant brev. Til gengæld kan jeg læse lidt tilbage på bloggen og se hvad jeg har foretaget mig og tænkt over det seneste års tid. Og hvad kan man så sige om 2006 i min lille navlebeskuende verden? Jo, det blev året:

….hvor min far blev indlagt pga. hjerteflimmer. Det gik siden godt, så skidt – men nu er han dog på højkant igen og er frisk som en lille reje.

….hvor jeg havde svære søvnproblemer og sidenhen flygtede på rekreation i Aalborg.

….hvor jeg blev fan af Sufjan Stevens. Endda så meget at jeg var til en arty-arty koncert med ham i Vega.

….hvor jeg efter lange og trange kvaler fik afleveret min praktikopgave omkring ‘Den tjekkiske finalitédebat’. Efter at skrivningen af den havde martret mig i det meste af et år, var karakteren 9 et antiklimaks af de større.

….hvor jeg begyndte til japansk – og ret hurtigt stoppede igen.

….hvor jeg blev valgt ind i Kollegiets styrelse, hvilket dog viste sig at være en ganske kedsommelig affære. Masser af arbejde – og ingen frynsegoder. Jeg lærer tilsyneladende aldrig, at frivilligt arbejde aldrig betaler sig.

….hvor der var VM i Tyskland og ingen af mine favoritter vandt.

….hvor jeg investerede i Honza, dvs. et par eksorbiant dyre løbesko. Jeg kan med stolthed i stemmen og helt uden at lyve sige, at de rent faktisk har været ganske meget i brug lige siden. Faktisk fik jeg en fæl, fæl løbevane.

….hvor O RLY uglen blev min bedste ven.

….hvor Josh Rouse skuffede lidt, mens jeg til gengæld opdagede Howie Beck til samme koncert.

….hvor jeg fik nye danseidoler.

….hvor jeg gik igang med specialet omkring udviklingen i den danske konkurrencelovgivning. Fortsættelse følger…

…hvor jeg opdagde at Indienight på Stengade 30 er mit yndlings gå-i-byen sted.

….hvor jeg mistede mine sidste illusioner om Pet Shop Boys.

….hvor min iPod ‘Emerson’ blev min næstbedste ven.

….hvor jeg slog gækken løs i Prag. Og sidenhen i Zürich og Stuttgart.

….Navnet ‘Maria’ begyndte at optræde ganske hyppigt i mine indlæg. Og bloggen tog et vist svenskofilt tvist. Hvorfor mon det er tilfældet?

Og hvad er så konklusionen på det hele? På sin vist har 2006 hele tiden været et mellem-år. 2007 ser derimod ud til at blive ganske transitionspræget. Jeg bliver jo – om Gud vil og bukserne holder – færdig med studiet, skal have job, bolig og alle de der andre voksen ting. Spændende-spændende….

Vi ses i 2007.

Giv lyd fra dig

Comment