2022 tegner til at blive endnu et pauvert læseÃ¥r. Ukraine-situationen og den virkelige verdens insisterende eksistens betyder at jeg allokerer alt for megen opmærksomhed pÃ¥ nyheder, doomscrolling og apokalyptiske spekulationer.Â
Men efter at have læst et par anmeldelser af Emily St. John Mandels nye ‘The Sea of Tranquility’ har jeg fÃ¥et fornyet lyst til at genstarte den begrædeligt forsømte Kindle. Selvom jeg kun har præsteret at se et enkelt afsnit af tv-serieudgaven af ‘Station Eleven’, sÃ¥ elskede jeg romanen intenst – og anbefalede den i Ã¥revis til alle der gad (og nuvel, ogsÃ¥ dem der ikke gad) lytte. Jeg var næsten ligesÃ¥ glad for ‘The Glass Hotel’, da den udkom i 2020. NÃ¥r jeg samtidig kan læse mig frem til at den nye roman indeholder tidsrejser (TIDSREJSER!) ‘Cloud Atlas’-style og alternative virkeligheder (indsæt emoji-med-creepy-hjerteøjne her), sÃ¥ bliver jeg decideret upassende kÃ¥d.
Om ikke andet, så er udsigten til at lade litteraturen distrahere mig fra den kommende recession og/eller thermonukleare vinter i selskab med St. John Mandel blevet noget mere tiltrækkende.