Det er en på alle måder besynderlig morgen. Først Kåre Mølbaks livsbekræftende udmelding om behovet for sociale afstand i mindst et år (og al den eksistentielle rædsel det medførte), siden fik jeg den stenede Bran Van 3000 – ‘Drinking in L.A.’ på hjernen på vej hjem fra børneaflevering. Den sang har jeg ellers ikke skænket en tanke i en menneskealder, men den er helt overvældende god (og dybt underlig) her på 23 års afstand. Det er i retrospekt helt uforståeligt at den blev et hit1, men 90’erne var vel et grundlæggende absurd årti.

  1. Eller gjorde den? Jeg husker det blot som at de spillede den ofte i radioen og på MTV. Måske jeg igen betrager fortiden gennem et rosenrødt skær. []

Skriv en kommentar