Do or Do not. There is no try

Mon der i virkeligheden er nogen, der har reageret positivt på nyheden om at George Lucas sælger Lucasfilm (og rettighederne til ’Star Wars’ franchisen) til Disney? Vækker nyheden om en syvende film i serien glæde og forventning? Er det en gylden chance for at udvikle og præsentere et fascinerende univers for nye generationer? Eller plages man snarere af resignation og tristesse over, at Lucas er skamløs nok til at lade andre gentage hans eget mislykkede forsøg på at slagte gulvkalven? Personligt er jeg splittet.

På den ene side…

  • Der bliver der stort set ikke lavet rumfilm eller intergalaktiske tv-serier længere. ‘Space Opera’-genren ophørte desværre med ellers mesterlige ‘Battlestar Galactica’. Så at der kommer flere ‘Star Wars’-film, er i den kontekst udelukkende positivt. Jo flere, jo bedre.
  • Datterselskabet LucasArts stod bag adskillige af min ungdoms mest skattede artefakter, nemlig perlerækken af legendariske og fremragende adventurespil såsom ‘Monkey Island’. Jeg er med andre ord intuitivt særdeles velvilligt indstillet overfor Lucasfilm.
  • Måske vil købet også medføre kunstigt åndedræt til ‘Indiana Jones’. Det er hårdt tiltrængt ovenpå den monumentale skuffelse som ‘Indiana Jones & The Crystal Skull’ var tilbage i 2008.
  • At få verfet George Lucas ud kan muligvis genskabe kreativiteten i Lucasfilm. At leve på 70’er og 80’er-meritter, er nu noget bedrøveligt i længden. Og Lucas – manden med filmhistoriens mest kiksede fremstillinger af kærlighed – viste med al tydelighed, at han ikke var opgaven voksen med de nyere ‘Star Wars’-film (1999-2005). Det er med andre ord fint, at navlestrengen bliver kappet.

På den anden side…

  • Disney?! Hvis man ikke kunne lide de små, pusse-nussede og angstprovokerende ewoks i ‘Return of the Jedis’ eller filmhistoriens mest belastende eksisistens, så er købet af Lucasfilm noget nær et dommedagsscenarium.
  • Er det strengt taget nødvendigt med flere ‘Star Wars’ film? Illustrerede den kreative implosion i film I, II og III ikke netop, at den sidste kunstneriske værdi i ‘Star Wars’ universet forlængst er blevet ofret på kommercialismens alter?

Jeg hælder mest til sidstnævnte tolkning. Det skyldes med stor sandsynlighed, at jeg er en gammel og sur mand, der slet ikke er i tvivl om at musik, film og tv umuligt kan laves bedre end det blev gjort i min ungdom – og at de sidste 15-20 år kulturelt har været én lang forfaldshistorie.

Det specifikt interessante ved et filmikon, som de originale ‘Star Wars’ film indiskutabelt må betegnes, er imidlertid den stilskabende popkulturelle betydning, som filmene har haft i eftertiden.

Enhver der har sat sig ned og rent faktisk (gen)set filmene vil ganske hurtigt opdage, at de er voldsomt bedagede og i lange stræk faktisk er ganske kedelige. Helheden fungerer ikke optimalt i nogle af filmene, heller ikke de første tre. Filmene lever så at sige ikke i sig selv, men snarere i kraft af deres über-coole enkeltelementer (og den altfortærende nostalgi og længsel efter en tryg kold krigs verden, som kun folk født omkring 1965-1970 kan levere). Alene en karakter som Han Solo berettiger til legendestatus for en film, men så er der alt det andet: Dødstjerne, lyssværdene, ‘the Force’, intergalaktiske imperier samt sidst, men bestemt ikke mindst, Admiral Ackbar. De originale ‘Star Wars’ film har fundet det samme equilibrium, som ‘Fame’, ‘Casper & Mandrilaftalen’ og Nirvana ‘Nevermind’ også befinder sig i. De har alle det til fælles, at de A) besidder høj nostalgifaktor, B) er anerkendte som legendariske og fantastiske, C) er markant sjovere at tale om end rent faktisk at se/lytte til og D) mest af alt lever igennem referencer i andre popkulturelle fænomener. For ‘Star Wars’ vedkommende betyder det eksempelvis tongue-in-cheek referencer fra blandt andet ‘Family Guy’, ‘Lost’ og den der fabelagtige scene i ‘500 Days of Summer’.

Så udfordringen for Disney i 2015 er (ligesom den var det for George Lucas, da han forsøgte at genoplive ‘Star Wars’ franchisen i 1999) at få skabt et nyt, bedre, kreativt og kunstnerisk legitimt samt ikke mindst kommercielt succesfuldt equilibrium for ‘Star Wars’. Film I, II og III levede nok op til det kommercielle kriterium, men faldt igennem på de øvrige.

Som antydet ovenfor er jeg mistroisk over for om Disney kan løfte arven. Den altid fortryllende sci-fi blog io9 har en række gode forslag til, hvad der rent faktisk kunne sørge for at den nye film ikke bliver rædsom. Nogle af dem er jeg enige i, andre er tåbelige. Personligt kunne jeg godt ønske mig et mørkere ‘Star Wars’ univers, der udforskede hele ‘the Force’ delen noget mere. Men antageligvis får jeg en film med nuttede bjørne, akavede kærlighedsscener med rædsom dialog samt en rumskibskamp til at trøste mig med. Læs med her på stedet i 2015. Jeg sidder klar til at fælden dommen over den kommende film allerede nu.

2 kommentarer til “Do or Do not. There is no try”

  1. Tror ikke der er grund til nervøsitet. Det er vist det gamle Michael Eisner Disney du refererer til. Efter han blev sparket ud har Disney med succes købt Pixar og Marvel og lavet aldeles fremragende film uden nuttede bamser. Er helt sikker på, at Lucas’ exit er det bedste for menneskeheden. Så kan han sidde derhjemme med sin Jar Jar Binks dukke og se film i THX.

    Svar

Skriv en kommentar