DJ Kicks

Der er mange enerverende ting ved at flytte, men det er entydigt positivt, at jeg har fået mine cd’er op ad deres skærsildtilværelse i flyttekasserne i kælderen. Det har givet mig mulighed for at lytte til et af de (begrædeligt mange) album, som stadig ikke er på streamingtjenesterne: DJ Kicks: Erlend Øye

Erlend

Det er et helt forrygende mix album, der indeholder mindst to mashup-mesterværker: ‘Sheltered Life/Fine Day’ og den uforlignelige krydsning af Röyksopp – ‘Poor Leno (Silicone Soul’s Hypno House Dub’ og The Smiths – ‘There Is a Light That Never Goes Out’. Albummet er værd at opstøve alene for disse to, om end ‘Uusi Fantasia – Lattialla Taas’ også kan noget.

Jeg kommer ikke til at erstatte mit Spotify (mis)brug med de mange cd’er, der lige nu ligger usorteret i diffuse bunker på gulvet ved siden af mig (cd-reolerne røg ud for en flytning eller to siden).

Men jeg kunne godt tænke mig, at jeg igen blev bedre til at lytte til albums fremfor playlister. Mit musikindtag er de senere år blevet mere diverse (hvilket er positivt), men også mere flakkende og ADD’et. Vil gerne begynde at fokusere lidt mere på den enkelte kunstner igen.

Administrativ note: Jeg købte albummet tilbage i foråret 2006, kan jeg læse af et gammelt indlæg

2 kommentarer til “DJ Kicks”

  1. Min mand har brugt flere uger på at lægge alle vores cd’er over på en computer dedikeret til at være vores musikbibliotek, hvilket vi fik lyst til efter jeg malede cd-reolen i sommer. Vi har også overvejet kraftigt at skille os af med vores samling, men reolen er specialbygget og står fint bag døren i soveværelset. Nu kan vi høre vores yndlingsplader, som vi ikke har købt på vinyl endnu, men meget af tiden sætter vi også spillelisten på random og går på opdagelse i vores samling, hvilket er en kæmpe fornøjelse. Jeg har også et par DJ Kicks – blandt andet den med Erlend Øye. 🙂

    Svar
  2. Jeg har også lagt (en del) af mine CD’er over på en harddisk og så streamet via Sonos. Men jeg fik aldrig for alvor lyttet til dem, det endte mestendels med at blive hvad Spotifys algoritme dikterede. Og jeg savner det fysiske aspekt. Det at lægge en cd i afspilleren giver noget ekstra arbejde og friktion, som jeg har brug for så jeg ikke skipper så meget rundt fra sang til sang. Det er ikke godt for mig eller min åndelige udvikling, hvis valgmulighederne er uendelige og alting er let + gnidningsfrit.

    Svar

Skriv en kommentar