i Musik

Disco Inferno, eller: P3 Guld i Göteborg

Den officielle anledning til Göteborg-turen var som nævnt, at Den Bedre Halvdel havde foræret billetter til Sveriges P3 Guld. En række af de gamle favoritter optrådte, ligesom at det blev en kærkommen lejlighed til at opdate nogle nye svenske popdyr.

Inden afgangen havde jeg brugt lidt tid på at google og youtube de nominerede og optrædende musikere. Største fund i den proces var Daniel Adams-Ray, som fik et gedigent hit i anden halvdel af 2010 med den udsøgt henrivende ‘Gubban i lådan’. Som den måske mest lysende Orup-esque sang i mands minde, har jeg haft gevaldig vanskeligt ved at få den ud af hovedet. Jeg fandt siden ud af at Adams-Ray sammen med yndlingen Oskar Linnros udgjorde duoen Snook, der i 2007 udgav den  ‘Inga Problem’ sammen med Sveriges næstmest bedårende kvinde: Veronica Maggio. Større er de svenske musikcirkler åbenbart heller ikke.

Maggio berigede os desværre ikke med sit nærvær, men det gjorde som fortalt en perlerækker af øvrige notabiliteter. På scenen fik vi således fornøjelsen af Håkan Hellström (prægtig som vanlig!), Säkert (yndlings jämten!), Familjen (skånsk og på et eller andet illegalt!), førnævnte Oskar Linnros (defekt mikrofon, men energisk performance!), Those Dancing Days (besnærende ungmøer!), Lykke Li (træls emo-electro med for megen selvfedme) og aftenens dronning: Robyn. Det var storartet, faktisk.

Selve prisuddelingen? Mjah.

Robyn vandt tre priser (årets kunstner, årets sang og årets live), og det var mildest talt i overkanten. Jeg kan sagtens rent intellektuelt forstå hvorfor svenskerne forguder hende. Der er jo pop og disco-inficeret techno.  Næsten helt Melodi GrandPrix’et, hvilket er en genre der plejer at sætte den svenske folkesjæl i brand. I en bedre verden ville jeg sikkert også holde af hendes electropop. Men jeg kan ikke elske hende. Der er noget ved hende, der skurrer og irriterer og nager. Er mon det fordi hun brød igennem dengang med den folkemyrderiske forbrydelse ‘Do You Really Want Me’? Er det hendes fæle lillepige image? Er det hendes Hitler Jugend frisure?

Jeg ved det ikke, men træls er hun altså. Og så stjal hun helt og aldeles uretmæssigt mindst to af priserne (årets kunstner og årets live) fra manden, der for alvor havde fortjent dem: Håkan Hellström. Sikke noget juks, I svenske P3 lyttere. De afstemninger bør I skamme jer over.

Næste år bør svenskerne også overveje deres kategorier en anelse. Lige nu er der ‘pop’ (som rummer alt fra det mest kommercielle bras til electronica til indie), ‘rock’ (de facto heavy), hip-hop/soul og dance (med alt fra kommerciel houser til indadvent techno). Der er med andre ord masser af rosværdige genrer, som siver ud mellem fingrene. Som den glimrende musikblogger Esau påpeger, så er fraværet af en singer/songwriter/folk kategori helt åbenlys. Nuvel, jeg kommer gerne igen næste år!

Endelig kan og bør man vel knytte en kommentar til værtinden Kitty Jutbrings performance. Men måske man bare skal lade billedet ovenfor tale for sig selv….

Giv lyd fra dig

Comment

  1. @ V: Snook? Virkelig? En mand, hvis musikalske udvikling stoppede med Foreigner og 10CC, har i årevis lyttet til et dubiøst svensk hiphop nummer? Indeed.

    @ Kristian B: Er det virkelig nødvendigt at spørge?

    @ Darth: God sang. Og nuttet dinosaur.