Den værste af alle verdener

Brent Weeks – ‘The Black Prism’ frustrerer mig. Og ikke kun fordi bogen har ligget ulæst på min Kindle i årevis, og jeg først for nylig fik hanket op i mig selv for at give den en chance mere.

Nej, det mest frustrerende er at bogen har et originalt univers, et spændende plot, sublim worldbuilding og masser af nyskabelser indenfor fantasygenren – men det hele falder fra hinanden eftersom Weeks skriver rædderligt, infantilt og klichéfyldt. Det er til tider en gru at være med til. Han kan som fantast helt åbenlyst opfinde de utroligste ting, men udføre dem i tekstform? Dét magter han ikke. Det er genrelitteratur når det er værst.

Så hvad gør jeg? Skal jeg læse bogens snart fire efterfølgere? Jeg er interesseret i plottet og det er jo teoretisk muligt at Weeks er blevet en bedre forfatter siden ‘The Black Prism’ udkom tilbage i 2010. Må gruble over det. Der er jo så mange andre bedre bøger, jeg burde få læst.

Skriv en kommentar