i Verden

Den lille forskel

De er ekstatiske i Japan i dag: Prinsesse Kiko fødte her til morgen det første drengebarn i den kejserlige familie i næsten 41 år. Den lille purk vil blive nr. tre i arvefølgen til ‘Krysantemum Tronen’ efter Kronprins Naruhito og sin far, prins Akishino.

Normalt er jeg meget lidt interesseret i royale historier – faktisk er jeg en varm fortaler for republikkens indførelse – men det er alligevel lidt fascinerende at følge med i begivenhederne derovre. Hidtil har prinsesserne Masako og Kiko født piger, hvilket et godt patriarkalsk samfund som Japan naturligvis har haft en del kvaler over. Faktisk så mange kvaler, at den arme og upopulære Masako er for et par år siden gik ned med en depression over sin manglende evne til at føde drengebørn. Hun har ikke kunne passe sine officielle pligter siden 2003, og det er næppe tilfældigt at hun netop i disse dage, hvor hendes ‘rival’ har født en dreng, er taget på sin første udenlandsrejse siden 1999. Masako er tidligere diplomat, uddannet på Harvard og har generelt haft svært ved at finde ind i den rolle hun som den ideelle japanske kvinde forventes at spille. Kiko, derimod, passer sin underdanige plads og er blevet de japanske mediers og konservatives øjesten, om end hun ikke skal føle sig alt for sikker – der er jo altid brug for flere drengebørn i reserve!

I de senere år har der været en diskussion i Japan om hvorvidt man skulle ændre arveloven således, at man kunne få sin første kvindelige kejserinde i næsten 3.000 år. Nu er den diskussion vist midlertidigt lukket, men det er den videre debat omkring kvinders rolle i samfundet skal være, ikke. Det er nemlig ikke nemt at være kvinde i Japan. Du møder en mur af modstand på arbejdsmarkedet, hvor det mildt sagt er svært at nå særlig langt som kvinde. Derudover er der alle de uformelle forventninger og normer: Du skal som kvinde gerne finde dig en mand og blive gift i en ung alder, samt i øvrigt stå for alt hvad der hedder børnepasning og arbejde i hjemmet. Mange kvinder forsvinder fra arbejdsstyrken når de bliver over 30 og får aldrig brugt den uddannelse de har taget. Den slags er tåbeligt, især når man som Japan står overfor en massiv ældrepukkel og behov for arbejdskraft. Naturligvis sker der en opblødning med tiden, men det japanske samfund er stadig meget præget af konfucianisme og en kollektiv og hierarkisk tankegang. Nogle unge reagerer ved demonstrativt at blive en del af en sub-kultur og iklæde sig aparte tøj og flippe ud, måske bedst eksemplificeret i de hvad Gwen Stefani med vanlig vestlig popkulturel arrogance kalder for Harakuju Girls.

Enhver de har besøgt Asien ved at der er en ganske stor mentalitetsforskel på den asiatiske og den vestlige tankegang. Hvor førstnævnte opererer meget med traditioner, hierarkier og grundlæggende tænker i kollektivet/familien/nationen, så er vi i Europa prægede af oplysningstidens idealer omkring det ukrænkelige og suveræne individ. Det er altså det enkelte menneske der tages afsæt i, hvilket kan gøre det svært for en almindelig blegfed dansker at forstå hvordan man i andre kulturer, kan acceptere ting som selvmordsbombere, eller i det japanske tilfælde: De famøse Kamikaze piloter under 2. verdenskrig. Groft sagt, så betyder det, at hvis man vokser op i en kultur, hvor du som kvinde forventes at underkaste dig din mand, din familie, dit firma osv. osv. og blive en del af kollektivet – så er det altså bare pokkers svært at komme nogle vegne. Netop derfor bliver hele affæren med den kejserlige fødsel interessant i en kønspolitisk debat, da den illustrerer hvor langt – eller måske rettere: hvor kort – man i Japan er nået med at ligestille kvinder og mænd. Og i den ånd, så har jeg valgt at pryde dette blogindlæg med et billede af prinsesse Aiko – der (såfremt man accepterer monarkiet som institution altså) retteligt burde være den kommende kejserinde af Japan.

PS. Charlotte Dyremoses retræte fortsætter; nu vil hun ikke længere tale om skat! Meget pudsig udmelding fra en skatteordfører, men ok, der er jo heste der skal strigles.

PPS. Crikey! De ryger som fluer for tiden: Først Krokodillejægeren Steve Irwin og nu Steen Bostrup. Vil lidelserne da ingen ende tage?

Giv lyd fra dig

Comment

  1. Apropos dine udgydelse vedr. det japanske samfund: Vidste du, at japanske kvinder bliver umyndige når de gifter sig..? Nej, jeg lyver ikke…

    Naf fra juranørden

  • Related Content by Tag