Dagens hjertevarmende historie

Nu har jeg grædt og grædt og grædt over CD-formatets død. Alt imens at jeg selv har substitueret mere og mere af min musiklytning over på Spotify. Men velan! Nogle steder i verden er man stadig ikke gået helt fra forstanden:

For a country with a reputation of being a technology forerunner, Japan holds on dearly to all things tangible. Four of the world’s five biggest newspapers are Japanese. Faxes remain a staple of business communication. And the compact disc is alive and well.

While the rest of the world has abandoned CDs for digital downloads and music shops for the iTunes store, Japan remains a holdout. On Friday, Tower Records Japan’s CEO Ikuo Minewaki said the enduring popularity of CDs helps sustain the retail chain here–long after its U.S. parent company went bankrupt in 2006. The Japanese arm has 86 stores in Japan and Mr. Minewaki said more outlets are on the way.

“The Japanese market is very different from the rest of the world,” said Mr. Minewaki, speaking to reporters at the Foreign Correspondents Club of Japan on Friday.

While global sales of physical CDs have been plunging under pressure from the digital download market, Japanese CD sales bucked this trend in 2012 with a 9% rise from a year earlier, according to the Recording Industry Association of Japan.

“In Japan, we enhance the actual experience of buying the CD,” he said. “But digital music is growing quickly, and eventually CDs will be replaced.”

Her i weekenden var jeg i Aalborg Storcenter (don’t ask), og var i den forbindelse inde i en af byens få tilbageværende musikforretninger. Eller, nuvel, det er måske en tilsnigelse at kalde en rodebutik af discountbøger (jeg talte firew One Direction og fem Justin Bieber biografier), dvd’er og to forkølede stativer med CD’er for en ‘musikforretning’. Men alligevel. I gamle dage var det i hvert fald, hvad Stereo Studio betragtede sig selv som.

I dag har de ingenting af musikalsk værdi på hylderne. Bogstavelig talt intet. Og med et så beskæmmende elendigt udbud er det jo ikke så underligt, at CD-formatet dør. Når selv vi palæo-konservative, der rent faktisk gerne vil eje musikken i fysisk form, ikke har adgang til den, så er det vanskeligt at lægge pengene andre steder end hos Amazon. De har i det mindste et udbud i dybden.

I denne måned har jeg købt genudgivelsen af Electronic’s mesterlige debutalbum, et par Josh Rouse albums og nogle Pet Shop Boys singler på Amazon. På ønskelisten i næste sending har jeg albums af Drive-By Truckers, Gary Clark Jr., Saint Etienne og Whiskeytown. Jeg ville aldrig, ALDRIG kunne opstøve de albums i en dansk musikforretning. Hvilket igen har en afsmittende virkning på mit øvrige forbrug. For efterhånden som de spændende musikforretninger og boghandlere bliver udrenset fra de danske bymidter, så har jeg ingen grund til at bevæge mig derind. Jo, for tøj, af og til. Og gaver. Men ellers? Næh. Der bliver stadig færre butikker, som sælger de ting, jeg holder af. Så hvorfor bevæge mig væk fra netbutikkerne?

Det lader til, at japanerne og jeg er på bølgelængde. Indtil videre i hvert fald. Men det bliver næppe lettere at få lokket mig med på shopping i fremtiden.

Skriv en kommentar