i Samfund, Verden

COVID-19

Jeg tĂŠnker som de fleste andre en del over coronavirus/COVID-19 for tiden.

Dels professionelt hvor jeg som en del af mit arbejde skal kommunikere Sundhedsstyrelsens anbefalinger videre, men ogsÄ semiprivat. For et Þjeblik siden skrev jeg f.eks. i regi af min rolle som forÊldrerÄdsformand et udkast til en tekst, som lederen i bÞrnehaven kan bruge til at informere forÊldrene om hvad vi gÞr i de kommende uger.

PĂ„ det helt private plan tĂŠnker jeg selvfĂžlgelig over sygdommens risici for min familie og dem jeg holder af.

Min kone arbejder pĂ„ en medicinsk afdeling pĂ„ et af de sygehuse, hvor der er testet folk positive for COVID-19. Hun er bogstaveligt en af dem, der sidder ifĂžrt hazmat-lignende udstyr for at pode smittemistĂŠnkte i halsen. Jeg er ikke overvĂŠldende bekymret, men der er jo en risiko forbundet med det job. Mine bĂžrn gĂ„r i bĂžrnehave og er dermed omgivet af andre mennesker hele tiden. Vil de blive smittet? Vi er yngre, raske og COVID-19 er ikke sĂŠrlig krasbĂžrstig overfor bĂžrn, sĂ„ der er nĂŠppe farligt for familien som sĂ„dan. Men hvad nu hvis en af os skal i karantĂŠne, hvordan indretter vi helt prĂŠcist den situation? Og hvad med mine forĂŠldre, der begge er i midten af 70’erne og har en sundhedsprofil, der i den grad fĂ„r alarmklokkerne til at bimle og bamle, hvis de bliver smittet. Det er ikke sĂ„dan rigtig godt.

SĂ„ er der det mere spekulative plan.

Hvilken effekt fÄr pandemien pÄ verdensÞkonomien? Er det begyndelsen pÄ recessionen og Ärevis af tristesse à la efter 2008? Er det her enden pÄ hÄndtrykket som hilseform og en mindre vilje til at mÞde andre mennesker i offentlige forsamlinger? Viser det at verdens befolkning lige nu accepterer en situation med mere overvÄgning, mere kontrol, mindre handlefrihed og mindre tillid, at samfund pÄ ret kort tid kan omstilles til at fungere pÄ radikalt andre mÄder?

Pandemien kan perverst nok vise sig at vÊre en god nyhed, hvis man er optaget af en grÞn omstilling af samfundet. Alt andet lige, sÄ viser pandemien vel, at hvis situationen er alvorlig nok (og bliver opfattet sÄdan), sÄ er folk klar til drastisk at Êndre levevis og opgive privilegier. Se bare pÄ antallet af flyrejser, der lige nu styrtdykker. SÄ er det her begivenheden, der endeligt fÄr folk til at acceptere, at vi i fremtiden kan og skal leve pÄ en anden mÄde, hvis vi vil lÞse de stÞrre globale udfordringer?

Jeg hÄber at den nuvÊrende krise bliver begyndelsen til noget bedre.

En anden pandemi, den spanske syge, der kostede 50 mio. mennesker livet for smĂ„ 100 Ă„r siden, blev begyndelsen pĂ„ en revolution i sundhedsvĂŠsenet. Anden verdenskrigs rĂŠdsler blev katalysatoren for dannelsen af institutioner som FN, EU og velfĂŠrdsstaten under mantraet ‘aldrig igen’. Kriser har ofte igennem historien vĂŠret det, der senere frembragte positiv forandring.

MĂ„ske vil coronaviruset vĂŠre det, der viser at totalitĂŠre styreformer – som det kinesiske – ikke er holdbare, nĂ„r det handler om at lĂžse en udfordring som en pandemi. MĂ„ske det vil styrke det globale samarbejde om at lĂžse de fĂŠlles udfordringer.

Vi mÄ se. Jeg tror det ikke, men jeg hÄber. Og sÄ hÄber jeg bare at vi kommer igennem de nÊste mÄneder uden at tingene kommer ud af kontrol.

Giv lyd fra dig

Comment