Dagens bitre indlæg.

Hvor passende, at en af denne verdens største røvhuller – Liberias tidligere diktator Charles Taylor – måske skal afsone sin straf i det lille smørhul Danmark. Måske han så kan berette for narkopusherne i Vridsløselille omkring hvordan han i sine velmagtsdage var ansvarlig for regulære massemord, brug af børnesoldater, seksuel udnyttelse, salg af smugler diamanter og meget meget andet. Udover de forbrydelser han bedrev i Liberia, så var han også en drivende kraft i de øvrige regionale konflikter i Vestafrika. F.eks. i borgerkrigen i Sierra Leone – man behøver blot fem minutter på BBC’s temaside om landet for at få et lille indblik i hvor onde mennesker kan være mod hinanden – hvor han aktivt støttede ‘Revolutionary United Front’. Disse brave oprørere praktiserede bl.a. kannibalisme og at hugge hænder og fødder af kvinder og børn for sjov skyld. Jo, det er i sandhed alle tiders fyr der måske kommer til at hygge sig i de rare danske fængsler. Så velkommen, velkommen Charles – vi skal nok få dig resocialiseret til at blive en produktiv samfundsborger

Bitter morning

Herligt, herligt! En gammel favorit her på siden, Yulia Tymoshenko, ser ud til at blive ny premierminister i Ukraine (for mere om den efterhånden noget desillusionererende situation i ukrainsk politik se her og her).
Eller rettere: Faktisk er det slet ikke spor herligt, tværtimod er det ikke ligefrem en udvikling der vidner om, at den Orange Revolution lever og har det godt. Det er dybt, dybt tragisk, at grundlæggende europæiske lande som Ukraine og Hviderusland stadig er fanget i dysfunktionelle samfundsstrukturer, en korrupt politisk kultur, armod og russisk sikkerhedspolitik. Russere kan ikke lide demokratiske forandringer i de lande de betragter som deres interessesfære, så tilsyneladende udgør videresalg af billig russisk olie op mod en tredjedel af det hviderussiske BNP og Putin er altid en stand-up guy ligegyldigt hvad Lukaschenka (seriøst, læst den biografi om ham. Den er urimeligt morsom) finder på af repressive tiltag. Hurra-hurra for planøkonomiens mange velsignelser! Det eneste positive der er at sige er, at Tjekkiet igen er en flok hædersmænd.

Andre triste nyheder: Jaroslava Moserová døde i weekenden. Hun er ret ukendt udenfor Tjekkiet, men spillede – sammen med Václav Havel – en stor rolle for demokratiet i landet.

En lidt mere alvorlige posting

1. december er ikke kun Messias’ fødselsdag, det er også den internationale AIDS dag. Selvom AIDS i dag er et forsvindende lille problem i Danmark – og at man med den rette behandling kan leve i ganske mange år selv efter at man er blevet testet HIV-positiv – så forholder det sig en del anderledes på verdensplan. Mellem 36 og 45 millioner mennesker, især i det sydliuge Afrika, er i dag smittet med AIDS, heraf mellem 2 eller 3 millioner børn. WHO og UNAIDS lancerede i 2003 deres ganske ambitiøse projekt ‘3×5’, hvor målet var af mindst 3 millioner smittede skulle modtage anti-virus medicin inden udgangen af 2005. Som det ser ud i dag, når man kun en tredjedel af det mål. Et problem er bl.a., at anti-virus medicin kræver en god infrastruktur, ordentlige sanitære, sundhedspersonale, medicinen virker bedst hvis man har en god ernæringstilstand osv, osv, osv. Ting som ganske enkelt ikke er til stede der hvor der er brug for det.

Så hvad skal man gøre? Jeg har selvsagt ikke løsning, og jeg næppe fikse samtlige institutionelle og strukturelle problemer i Afrika og Asien. Hvad jeg derimod kan gøre er at opfordre til forebyggelse sammen med behandlingen. Det sidste er vigtigt, men i det lange løb så virker uddannelse, oplysning, øget brug af kondomer, ændring af synet på kvinder altså bare bedre. Og så nytter det ikke noget at lade tåbelige ting som religion, normer og middelalderlige moralsystemer stoppe det eneste fornuftige der er at gøre.

Der er mange andre ting man kan og bør gøre noget ved: Malaria, sanitære forhold i udviklingslandene, hungersnød, liberalisering af verdenshandlen osv., men må hellere slutte dagens prædike her. Det er jo trods alt også min fødselsdag 😉

Shout to the top

Der er få politikere jeg beundrer. En af dem er Tomáš Garrigue Masaryk, Tjekkoslovakiets første præsident, liberal, demokrat og en af arkitekterne bag det tjekkoslovakiske samfund, der i mellemkrigstiden faktisk var blandt de mest velstående i verden. Sidenhen kom der som bekendt først nogle nazister i vejen, efterfulgt af alt for mange år under kommunistisk besættelse, men det ændrer ikke på, at Masaryk var en hædersmand, som visse andre tjekkiske politikere godt kunne lære noget af.

I en dansk kontekst er jeg politisk blevet formet af Uffe Ellemann-Jensen. Han står stadig for mig som den ultimative politikere: Skarp, velformuleret, masser af integritet, globalt udsyn, har sine meningers mod og alligevel tilpas pragmatisk til at søge kompromiset. Dybest set er han stadigvæk grunden til at jeg stemmer på Venstre. Den nuværende samling flokdyr af snævertsynede, inkompetente, visionsløse, moralsk anløbne og arrogante venstrepolitikere kan i hvert fald ikke få entusiasmen frem hos mig.

Og hvorfor nu disse politiske bekendelser? Jo, det er selvfølgelig kun fordi det giver mig en kontekst til at bringe et billede, som jeg har søgt længe efter på nettet. Første gang jeg så det, var da vi stod af en bus i Kyoto. Vi var på vej ud for at se Guldpavillionen, og hov! Hvem er det der hænger der? Hvem har denne grå løvemanke? Hvem er dog denne nærmest guddommeligt smukke mand? Kan det være….? Ja! Det ER 小泉純一郎, bedre kendt som Junichiro Koizumi. Jamen, så se ham dog! Kan man lade være med at stemme på denne mand? Nej, vel? (Og så glemmer vi dine besøg ved Yasukuni)….

Mockba tur/retur

Ih, her gik jeg og troede at det var svært at komme til USA for at læse en master. Men hvad skuer mit øje, jo minsanten, der findes rent faktisk steder hvor de er om muligt endnu mere selektive! Tag nu for eksempel Московский государственный университет (frit oversat: Moskvas Statslige Universitet), hvor man for at blive optaget skal igennem en medicinsk test, hvorunder det vigtigste er en aidstest, der selvsagt skal aflægges i en af universitetets dertil indrettede klinikker. Right. Jeg må vist hellere vælge Stanford eller Harvard istedet. Sørens også!

Оранжевая революция

Jeg er lidt tosset med den nu afsatte ukrainske premierminister Юлія Тимошенко (Yulia Timoshenko). Alle kvinder der støtter min forening ‘Folkebevægelsen for genindførelse af tvungen Princess Leia hår’ opnår pr. definition gudestatus i min verden. Skam dig, Ющенко!

Og der er mere endnu! Mit russisk/ukrainske kunne nok være bedre, men tilsyneladende er den ukrainske variant af den gamle partiavis Pravda (Sandhed!) ikke helt tilfreds med stakkels Yulias forbrug af mærkevarer 😉