Wanderlust

Nuvel, mine få, men faste, standhaftige og højtelskede læsere – den næste uge må I finde jeres enfoldigheder og lommefilosofi andetsteds. Mandag morgen drager Den Bedre Halvdel og jeg til USA – nærmere bestemt Boulder, Colorado -, hvor min svigerfar de kommende måneder fordriver tiden som gæsteprofessor ved University of Colorado.

Ja, sådan ser der ud. Vejret skulle blive fortryllende – 16 til 19 grader og solrigt – så jeg ser også frem til måske at få mulighed for at trave lidt i de omkringliggende bjerge og siden nyde en kop kaffe på en skinhellig biodynamisk cafe. Ifølge min noget lurvede udgave af Lonely Planet, så er Boulder en hippie by, der går under navnet ’The People’s Republic of Boulder’. Det kan således udvikle sig til en noget, hmmm, skizofren affære at bo på campus, såfremt at Mitt Romney skulle vinde præsidentvalget på tirsdag. Apropos det, så lagde Obama vejen forbi Boulder i torsdags.

Den Bedre Halvdel er ikke helt tilfreds med at vi netop missede det. Selv er jeg afklaret med mit tab. Men spændende bliver valget i hvert fald.

Det bliver en oplevelse af de helt store at opleve en NBA-kamp for første gang! Denver Nuggets har tabt sæsonens to første kampe, men de burde tage solid revanche mod Utah Jazz. Hvis det er ligeså godt som første gang jeg så basket live, bør det blive et af årets højdepunkter. Når vi ikke er involveret i politik eller basket, så skal der ses på brudekjoler (ikke mig, forstås) og den nye Kindle Paperwhite.

Hvis nogle af de nærværende læsere har været i Colorado, modtager jeg gerne gode rejsetips og info om ting, man bør se.

Nye sportslige horisonter

Var til mit livs förste basketkamp igår. En ganske fortrinlig oplevelse. De lokale yndlinge, Jämtland Basket, vandt således 86-70 over topholdet LF Basket. Basket er lidt af passion i svigerfamilien. Svigerfaderen var på ungdomslandholdet i sine yngre dage, mens Den Bedre Halvdel var lidt af bisse som centerspiller på Bollstanäs’ damehold. At se basket live passede derfor lige i deres kram.

Närvärende skribents egen aktive basketkarriere sträkker sig til én (vundet!) kamp over Hasseris Gymnasium, som alleryderste-mandats-spiller på Aalborg Katedralskoles b-hold hin efteråret 1998. Altså marginalt mindre glamouröst end svigerfamiliens bedrifter. Men sporten har alligevel altid tiltalt mig. Har set en del NBA på tv igennem årene, og drömmer stadig om at se en amerikansk kamp live. Er ingen tilfäldighed, at vi besögte Madison Square Garden som noget af det förste under vores New York tur sidste maj.

At dömme ud fra de svenske forhold, er basket en aldeles fremragende publikumssport. Kampen var spändende, blev först afgjort sent og er meget afhängig af teamgejst og taktik. Jeg havde nok undervurderet, hvor meget det sidste egentlig betyder. Der troppede 1064 mennesker op i sportshallen en tilfäldig torsdag aften, hvilket må siges at väre pänt i en provinsby med knap 60.000 indbyggere. I almindelighed er basket vist stort i det nordlige Sverige. Det er vel ikke så märkeligt taget i betragtning af at det i skrivende stund bliver mörkt heroppe seneste kl. 14.30. Noget skal man jo lave i de kolde og mörke vinterdage, og hvorfor ikke basket?

Bemärkelsesvärdigt nok blev kampen indledt med at spille den jämtlandske nationalsang. Muligvis mest af alt en kuriösitet, men man må tage hatten af for den regionale stolthed. Hvad mon AaB skulle spille til hjemmekampene, hvis noget lignende blev indfört på hjemstavnen? Lars Lilholt? Tanken gör mig ganske syg. De bör nok holde sig til Tina Turners ‘Simply the Best’ indtil videre.

Afraid you told someone about us

Når man lander i Arlanda, så er en af de förste ting man stöder på en raekke plakater hvor svenske notabiliteter (i.e: Det svenske kongepar, hippedihopperen Petter, Carolina Klüft og, Herren vaere min sjael nådig, E-Type) byder dig velkommen til det signede land. Og i ankomsthallen bliver man mödt med et banner der forkynder ‘Stockholm – the Capital of Scandinavia’. Da jeg igår stod og fordöjede denne påstand imens vi ventede på bagagen, så taenkte jeg at de gode 08’ere (08 er den stockholmske telefonkode) da vist var blevet ramt af noget så atypisk svensk som storhedsvanvid. Men måske de har ret. Byen virker ihvertfald vaesentlig mere metropolagtig end Köbenhavn, når man sådan går rundt en solbeskinnet lördag. Og jeg har tilmed fundet MASSER af svensk indiepop. Ja, jeg tror faktisk at jeg var dagens bedste kunde i Bengans. Jeg skal i al seriösitet passe på overvaegt i flyet. Naesten ihvertfald.

Og så har I ikke engang hört det bedste endnu.

For hvad opdager vi da vi i ovennaevnte butik? Jo, såmaend: Sveriges måske mest talentfulde falsetsanger/crooner/superstjerne-in-spe Montt Mardié ville give minikoncert i butikken senere på dagen. Jeg kan godt love at der var svedige håndflader og hurtigt bankende hjerte da jeg hörte det. Det gik storslået – han ligner en hobbit med dasket hår, synger glimrende og har ikke faerre end to synth-spillere med sig (og tre doo-doo-doo kor piger, som ryster måsen på uanstaendig vis). Selvsagt blev vi nödt til at köbe hans cd’er, samt få dem signeret. Så nu ejer Maria een og jeg (!Kåre! – som han skrev mit navn på coveret) hver. Stjernestöv og alt det der. Waaaauuuw!

Ellers fik vi slentret rundt i et forårskådt Stockholm, hört på hvide og vrede hippedihoppere på Medborgarplatsen på Söder, samt gaflet frokost på pladsen hvor yndlingskongen Christian d. 2 halshuggede det meste af den svenske adel i 1522 (hvorfor den arme stakkel i svenske historieböger er kendt som ‘Kristian Tyrann’. Utaknemmeligt folkfaerd, de svenskere!). Alt i alt en herlig dag, som nu afsluttes med at flygte fra det östeuropaeiske melodi gran prix. Vi er i Upplands-Väsby ca. 20 km nord for Stockholm, en provinsby hvorfra det meste af min svenske verden udspringer – det er Mekka for såvel Holmberg og Ghisler klanerne (= Marias familie). Rygterne vil vide at jeg i morgen bliver guidet hen at se hvor Bollstanäs Sportklubb holder til. Det er intet mindre end stedet hvor kvindebasketens Messias holdt til för hun drog til Köbenhavn. Nemlig.

Må hellere se om Ukraine har vundet Eurovision konkurrencen. Jeg kan ikke stå for sölvpapir og spejle. Uhhhmmmm!

Nu kan du få mig så lätt

Maria säger:
“Om Stockholm brinner, åker vi dit!
för där rör dom på fötterna, svänger på höfterna
från modkatterna till punkarna
vi kunde ha den bästa tiden i våra liv,
men jag tror inte vi lever så länge till”

Det er nu et almindeligt anerkendt faktum at Håkan Hellström er jordens mest geniale musiker. Jeg har til dags dato endnu ikke været til en bedre koncert end den han spillede i Pumpehuset i marts 2003. Det er blot et spørgmål om tid før han bliver verdenshersker. ‘Og hvorfor?’, spørger I måske. Jo, ser I, udover at kunne skrive uforståelig catchy melodier, så løfter han tekstmæssigt også stolt arven fra koryfæer som Morrissey, Stone Roses og the Clash. Man kan diskutere hvor god en sanger han er, men det er som bekendt ligegyldigt “för vi dansar och du har så mjuka läppar”. Det er en skam at han i øjeblikket holder pause, for jeg ville give meget for at se ham live snart igen. For i skrivende stund kan jeg ikke nævne mere musikalske mennesker end den gode Håkan.

Nu er han jo godt nok fra Göteborg. Det skal dog ikke holde mig fra at citere den aldeles dansable ‘Förhoppningar och Regnbågar’, for som Maria ganske rigtigt siger, så skal vi til Stockholm næste weekend. Det bliver stort. Jeg har ikke været der siden jeg besøgt min storesøster deroppe i efteråret 2000, hvor hun var i praktik på Karolinska. Og om Gud vil og bukserne holder, så er vejret storslået, Djurgårdsbron et yderst kysseværdigt sted og skærgårdsdoktoren huserer. Jep.

Øj, jeg glæder mig.

The bitter end

Tilbage i det – fnys! – sneløse Danmark efter en god lille ferie nordpå. Var rart at komme lidt væk fra hverdagens trummerum og lave noget helt andet. Nervøsiteten op til mødet med Marias familie viste sig helt ubegrundet. De var søde og det lader til at jeg ikke er den allermest umulige svigersøn man kan støve op. Har ligeledes lært en masse fascinerende ting. F.eks:

  • I Nord og Mellemsverige benyttes ordet ‘ja’ ikke. Derimod har man udviklet et bekræftende universalsvar på alle spørgsmål, nemlig lyden der opstår når man A) former læberne som når man skal suge af et sugerør, B) suger luft ind kortvarigt med et kort ‘svup!’. Denne lille mundøvelse betyder alt lige fra ‘ja’ over ’det går ok og ‘det har du ret i’ til ‘ja, tag du bare bilen op til langrend området’.
  • I det tysktalende Schweiz har ordene ‘Ebbe-ebbe’ samme funktion som det nordsvenske mundsvupperi.
  • Musikgenren ‘Schlager’ (groft sagt det man i Danmark forbinder med Melodi Grand Prix musik) er STOR i Sverige. Meget stor! Faktisk så stor at de underlødige Aftonbladet og Expressen (de svenske udgaver af Ekstra Bladet og BT) ikke har skrevet om andet de seneste par dage. Hold øje med sangen ‘Cara mia’. Den kommer til at feje gulv med de øvrige deltagerlande!

Through the Winter

Jeg fik en sms i dag. Den var ganske kort og var ordret således: ‘Hvad så, listeski?’. Uden at ville lave en närmere analyse af hvad der lägger i ordet ‘listeski’, så kan jeg berette at det går glimrende. Jeg er stadig i Östersund, hvor jeg i skrivende stund sidder i Marias foräldres lejlighed og plejer de ömme ben og arme. Har väret ude på skiene alle dagene jeg har väret her og det er noget af en oplevelse. Der er selvsagt blevet taget en del billeder af undertegnede (dog ingen af de cirka 53 gange jeg skvattede) ifört selvfed attitude og det svenske langrend landsholdstöj (….jep, folk kigger!). Jeg er endnu ikke nået til det punkt hvor jeg synes langrend er sådan ha-ha-HA sjovt, men det er god träning, og hvis jeg över noget mere teknik, så tror jeg nästen at jeg kan blive helt ok til det. Er ihvertfald ikke blevet skrämt fuldständigt af det.

Og hvordan er det förste möde med svigerforäldrene så forlöbet? Med fare for hybris/nemesis og alt det der, så er det egentlig gået over alt forventning. De er söde og har taget godt imod mig. Har vist heller ikke sagt noget fuldständigt dumt endnu, ja, det blev endda tilgivet da jeg kritiserede udfaldet af kvalifikationsrunden til det svenske melodi grandprix….de fravalgte jo Therese fra Drömhus!!! Bliver tilmed forkälet i lange baner, så ingen klager herfra. En anden stor oplevelse var fredag, hvor vi var til VM i Åre og se kvindernes slalom konkurrence. De lokale var naturligvis dybt deprimerede over at Anja Pärsson ikke vandt sin tredje guldmeldalje. Jeg var dog aldeles euforisk: Sarka Zahrobska fra Tjekkiet vandt guld. Undertegnede var vist den eneste blandt 15.000 tilskuere der virkelig jublede da hun vandt. Var ganske spas, isär fordi vi havde fået fribilletter via Marias far. Det er vist både förste og sidste gang at jeg kommer til at ryste rumpe sammen med en eller anden suspekt östrigske slalomlöbers fanklub….Vender snuden sydpå i aften, hvor vi atter tager nattoget. Turen op var lang (med et trangt togskifte i Stockholm), men turen i nat er heldigvis direkte til Malmö.PS. Er lige blevet overfaldet af Freestyle, den suspekte svenske gruppe der lavede Vill ha deg 17–18 år för Drömhus. Ja, faktisk står Maria lige nu og ryster måsen til omkvædet (måske man burde joine?). Ak, jeg som troede at Therese og company var de sande originaler.

Han tog et nattog…

Så varer det ikke længe inden jeg sidder i et tog på vej nordpå. Jeg har indtegnet den nøjagtige rejserute på kortet, bare så I ikke er alt for urolige for mig. Det bliver først gang i et årti eller to at jeg skal rejse med nattog, så det kan kun blive en oplevelse for livet. Rygterne vil vide at der er både sne, Systembolaget og tilmed svenskere deroppe. I den forbindelse vil jeg bringe et lille citat fra alkoholmonopolets hjemmeside omkring stress og alkohol:

Stressade människor beter sig som råttor. Alkohol upplevs ha en dämpande inverkan, och vi dricker mer än när vi är harmoniska.”

Aha. Interessant. Forsøg viser at rotter og mennesker begge drikker mere alkohol under stress. Godt nok, det formulerer man så som at stressede mennesker opfører sig som rotter. Så lidt længere nede i artiklen kommer så den løftede pegefinger:

“Resultaten borde få fler att tänka efter. Och ibland kanske avstå från alkohol om de känner att de är stressade och därmed i en utsatt situation. Det finns ju trots allt många andra sätt att koppla av. Dessutom visar annan forskning att man sover sämre med alkohol i blodet.”

Dette, mine damer og herrer, stammer fra en butik der lever af at sælge alkohol. Med andre ord: Butikken advarer mig mod at købe dens varer! Jeg opfordrer ikke til uhæmmet druk, men ærlig talt: Det er da tale om moralisering og patriarkalsk belæring på den der fesne umyndiggørende måde, som kun et vaskeægte socialdemokratisk folkhem kan slippe afsted med. Hvad blev da af det personlige ansvar og det frie valg?

Nuvel, sådan er de nationale forskelle jo – og hvis man kigger på middelevetiden (DK – 75/80, S – 78/83) så har de rare svenskere jo fat i den lange ende. Ligegyldigt hvad bliver det skægt at komme op på slap linie blandt de indfødte. Rygterne vil endda vide jeg skal forbi Åre og se verdensmesterskabet. Kryds fingre for mig.