Selvhjälpende statsbaner

Tog s-toget ud til lufthavnen her til morgen. For förste gang i, hvad, tre-fire måneder. Som eksildansker bemärker man de små ting. For eksempel at filosofkongerne i DSB’s kommunikationsafdeling har fået den lyse idé, at de da lige vil italesätte virksomhedens elendighed og altfortärende inkompetence én gang til.

Således er togspeakeren af og til begyndt at tilföje et svärt selvtilfredst “til tiden!” efter at have sagt stationsnavnene.

Det virker uhyre sörgeligt, närmest sådan lidt “hallo, jeg er altså ikke en umulius, nå. Jeg kan altså godt leve op til det absolutte minimumskrav. Det vil jeg da godt lige fortälle dig, så hör lige på mig, ik’ også. Jeg er faktisk ret så dygtig, hvis jeg skal sige det selv“.

Den närmeste äkvivalent til dette sörgelige udtryk for DSB’s utilsträkkelighed og leflende behov for anerkendelse, er gymnasieleven, der til eksamen i skriftlig dansk mener at det bör träkke karakteren op, at han i det mindste formåede at välge den korrekte skrifttype i Word.

This is why we can’t have nice things

Kære post-hipstere (eller hvad I nu end kalder jer selv for tiden),

Det var sådan set slemt nok med den der gudsjammerlige anlæg-overskæg-kampagne, som I har gang i. At se Farum Boldklub anlægge sig skovsnegle er jo omtrent ligeså meningsfyldt som at snitte sig i armen med en selvdød panda.

Men lad det nu ligge. Jeres overskæg er jo trods alt mest til skade for jeres eget udseende samt nære og kæres æstetiske nydelse.

Nej, det der for alvor kan gøre mig vredladen er, at jeres åh-så-selvhøjtidelige kaffevaner er med til at gøre min guilty pleasure (herlig, underskøn filterkaffe) dyrere. Så hvad med at holde op med det?

Når man har et eksorbitant kaffeforbrug som mit, vil det jo kunne lede til den rene og skære økonomiske ruin for mig. Og hvad nu hvis de holder op med kaffe-refill i amerikanske diners? Hvordan skal jeg så få mit behov dækket, hvis jeg en skønne dag kommer på rundrejse i Texas? Hva’? Kan I svare for jer selv?

Hundehoveder!

Vejen ud af krisen

Nyuddannet cand.mag eller scient.pol? Arbejdsløs? Ensom? Ked af det hele? Ingen mulighed for at joine de andre papirnussere i Folketinget? Fortvivl ej, thi altid servile The Economist peger på en ganske enestående mulighed for dig:

The time-poor new rich are generating demand for household staff, and this sort of work can be very well paid. A private secretary and general factotum can earn up to $150,000 a year nowadays. Salaries for standard butlers range from $60,000 to $125,000 and a head butler can make as much as $250,000, according to the website of the Butler Bureau.

Tid til et karriereskifte?

Arbejdsmarkedspensionskonferencen 2010

Min faggruppe er forfulgt. Ja, der er vi DJØF’ere, jeg taler om. Vi bliver udsat for spot, spe, foragt, forhånelser, ydmygelser og ætsende debatindlæg i dagbladene. Vi er blevet beriget med vores egen negativt ladede diagnose: ’DJØF’isering’, som beskriver hvordan de smukke og ægte almenmenneskelige relationer korrumperes af bureaukrati, administration og overflødige samt fordyrende systemer. Vi er et lag af parasitter og snyltere, som gennem nidkære økonomiske kalkuler og teknokrati ødelægger lægernes, skolelærernes, social- og sundhedsassistenternes faglighed. Vi er tilmed et demokratisk problem, fordi over en tredjedel af folketingsmedlemmerne er DJØF’ere, og dermed ikke repræsentative for befolkningen som helhed.

Jeg står selvsagt fuldstændig uforstående overfor denne hetz. Vi DJØF’ere er grundlæggende gode mennesker, der arbejder benhårdt på at fremme demokrati, ligestilling og forløsning af det menneskelige potentiale.

Det sker for eksempel igennem spændende konferencer og debatter. I går fik jeg således en invitation pr. brev fra fagforeningen til ’Arbejdsmarkedspensionskonferencen 2010’. Ja, jeg kan simpelthen blive Arbejdsmarkedspensionskonferencedeltager, hvis det er dét, jeg gerne vil. For kun 10.550 kr. (ekskl. moms). Læskende!

Det er ikke mange, der som en vaskeægte DJØF’er med klar tale formår ligesom at få alle engageret. Jeg mener, et ord som ’Arbejdsmarkedspensionskonferencen’ på kun 33 bogstaver, bekræfter jo på ingen måde de påstande om fremmedgørelse, elitisme og bureaukrati, som DJØF’ere normalt påhæftes.

Det er mesterligt, DJØF. Salig Habermas ville være stolt.

For Guds skyld: Lyt aldrig til Børsen Weekend!

Der er utallige gode grunde til ikke at læse Børsen.

Ud over at være et sognebladet for cand.merc’er og andet utøj, så udmærker denne sprøjte sig nemlig primært ved at være aldeles blottet for ånd og kultur.

Ja, man er ligefrem stolt af sin manglende sans for de ting, der ikke umiddelbart kan købes og faktureres – eller blot bruges som ynkeligt materielt pral og statusmarkering.

Når dette Stein Bagger-typernes hoforgan rigtig skal markere overskud (og derfor en sjælden gang skriver om noget andet end hvor vidunderlig og genial Arnold Mærsk McKinney Møller egentlig er), så udgiver man et månedligt yuppiemagasin kaldet Pleasure. At dette “fristed for livssnydere” så er en bleg, billig, provinsiel og lidt lurvet kopi af Financial Times’ ‘How to Spend it’ sektion, forbigår vi i første omgang i knuget tavshed.

Man kan dog i almindelighed være ganske sikker på, at det åndelige niveau i Pleasure og dens lillebror, Børsen Weekend, ikke bliver højere end det, som vi finder i andre småborgerlige yuppie-levn såsom Bo Bedre og ‘Sådan-bliver-du-en-succesfuld-leder’ lufthavnslitteratur.

Derfor burde inholdet i denne weekends udgave af Børsen muligvis ikke være kommet som en overaskelse for mig. Men det gjorde det.

Der var bl.a. et personligt interview med en succesfuld forretningsmand (en nu tidligere Microsoft chef øser ud i sit hjerte omkring hvordan han bare er sammen, åh så sammen med familien her i ferien), Cirkelines skaber fortæller fra Hellerup lejligheden om sin (helt ufarlige) flirt med tibetansk buddhisme, der er anmeldelser af yderst maskuline ure fra Patek Philippe og Lange & Söhne, nyt fra modeverdenen, en anmeldelse af ti spisesteder i Skagen, en artikel om en passioneret sejler i Esrum sø – og sørme om der ikke også er en artikel om British Open i golf. Der er med andre ALT, hvad en ny-rig og driftig sjæl kan begære af udfordrende kulturstof.

Den berømte dråbe, der fik mit glas til at løbe over, var dog den følgende artikel:

‘Hotte stråhatte til mænd’

Noget i den sætning er helt, helt forkert. Jeg formoder, at det er kombinationen af adjektivet ‘hot’ og så substantivet ‘stråhat’. Det er jo et oxymoron uden lige. Hvis man dykker lidt ned i artiklen, så kan man endvidere svælge lidt i følgende smertelige passager:

Mandehatten har i mange år set lidt fjollet eller gammeldags ud, men nu indfinder den sig naturligt på hovedet igen. Især om sommeren. Stråhatte i allehånde modeller florerer på festivaller, havnepromenader og på far, der hersker over grillen i haven.

Mens solbriller mest signalerer cool karl, fortæller stråhatten om overskud og balance. Mænd med stråhat stresser ikke.

Kære alle. Ja, også jer udskudsagtige Børsen læsere. Lad os nu lige blive enige om én ting: Stråhatte er ikke på mode. Stråhatte kræver mere end dine ny-rige penge, og din smålige stræben efter anerkendelse og potensforlængning.

Stråhatte kan ikke bæres af ret mange. Måske af Sean Connery, som ovenstående billede antyder. Han har stil, klasse, skotsk accent, og har så mange scorede babes på sin trackliste, at han pisser hipster værdi.

Det gør du ikke. En sand stråhat kan kun bæres cool af en Sean Connery. Ikke af en eller anden topmaveplaget, Børsen-skimmende direktør for et eller andet uinteressant foretagende i Herning. Du ser dum ud med den på. Lad nu være. Stol ikke på provinstosserne på Børsen. Du kan stadig undgå at blive stemplet som uclassy, hvis du lytter til mine råd.

Hvis du synes at solen er for skarp, så sæt dig ind i skyggen. Du har ikke brug for en stråhat (ej heller for Børsen). Læs en bog i stedet for. Nej, ikke en Stein Bagger biografi. Noget andet.

Drop stråhatten. Og tag dine fjollede hørbukser af ved samme lejlighed. Så gør du dig selv og resten af verden en stor, stor tjeneste.

Alternativ hygge i Nordjylland

Nuvel, denne historie fra hjemstavnen er muligvis ikke direkte sjov, men den er sjov. Tilmed er den god at blive klog af. I hvert fald for undertegnede.

Banket med cd-reol

En mand og en kvinde i tyverne opsøgte fredag aften ved 23-tiden en 27-årig mand i hans lejlighed i Ærøgade i Aalborgs østby.

Parret gennembankede herefter deres offer med slag fra en cd-reol i jern og med knytnæverne. Øj. Med de fire cd-reoler der står her i Jordhulen, så skal jeg da vist undlade at provokere Pingvinen alt for meget indenfor hjemmets fire vægge i fremtiden.

Opråb fra Ferrero Roche land

Livet kan af og til være en ubærlig byrde. De mennesker I skal have allermest ondt af, er nok de udstationerede diplomater på ambassader og repræsentationer rundt omkring i verden. De lider. Tro mig, det er ikke nemt at gå til alle de møder og briefings og receptioner. Ens mave kan løbe helt løbsk af alt den mad. Og tænk blot på alle de indberetninger om dette og hint, som trofast sendes hjem til Asiatisk Plads – uagtet at de sandsynligvis ikke bliver læst af nogen. Nej, livet som diplomat er i sandhed ikke let.

Selvom det næppe er nogen trøst for jer, så er det ikke kun danske diplomater der skal grueligt meget igennem. Det svenske Riksdag & Departement beretter:

Sverige har drygt 100 ambassader och konsulat världen över med svensk personal. Ett 60-tal är så kallade hardship-placeringar, platser som är extra besvärliga att leva på, vilket ger ekonomiska tillägg och andra förmåner för de utsända och deras familjer.

De tuffaste orterna i världen att jobba i är Kabul, Bagdad och Jerusalem.

Varje år skickar UD ut en enkät till ambassaderna för att samla in uppgifter om levnadsvillkoren på stationeringsorterna. Uppgifterna ligger till grund för den årliga revideringen av tilläggen. I officiella sammanhang brukar diplomater ge en så positiv bild som möjligt av det land de verkar i, men här är det snarare tvärtom. Syftet med att lyfta fram det negativa är främst att få så förmånliga villkor som möjligt.

Javel ja. De stakkels svenske diplomater kan altså opnå ekstra tillæg, såfremt de udstationeres et ubehageligt sted. Og hvad må man så gå igennem som svensk udstationeret? Hold nu fast, for det er grufulde menneskelige lidelser der er tale om.

Den svenska beskickningen i Belgrad i Serbien anser att arbetsmiljön vid möten utanför ambassaden är ett problem då det röks för mycket. Från Pristina i Kosovo rapporteras att soptunnorna saknar lock och att katter, hundar och råttor har fri tillgång till innehållet. Mycket hundbajs på de georgiska gatorna utgör ett problem i Tbilisi. I Islamabad upplever man en ökad allergirisk eftersom det finns många mullbärsträd på orten. Saudiska giftormar har synts till nära UD-personalens bostäder i Riyad ”vilket medför obehag”. Och de utsända i Ougadogou, Burkina Faso, bor nära en soptipp som genererar många flugor i trädgårdarna.

Maten är också ett problem. I Khartoum, Sudan, anser diplomaterna att det överhuvudtaget inte att går att äta frukt och grönsaker på grund av risken för att bli magsjuk. Det finns inte många restauranger i Ougadogou som kan rekommenderas på grund av risken för maginfektioner. Dålig hygien har också de bosniska restaurangerna i Sarajevo. I Honduras huvudstad Tegucigalpa lider man av att det är ett dåligt utbud på matvaror: ”Det är samma ost etc. Och frukostflingorna är oerhört sockrade”.

…….ja, men græmmes ikke sandt? Arme stakler. For meget sukker i maden og hunde & katte i skraldespanden. Der må et ekstra tillæg til. Tænke sig at man vil byde civiliserede mennesker den slags forhold. Men det er ikke kun maden som plager de arme diplomater.

För många utsända är fritiden också ett bekymmer. Kulturutbudet i Abuja är i princip obefintligt, skriver svenska ambassaden i Nigeria. I sambans hemland Brasilien klagar man på att konserter sällan ges och nästan aldrig av god kvalitet. Det är psykiskt påfrestande att ”ständigt vistas i en nedsliten och torftig miljö” rapporterar konsulatet i Kaliningrad. I Algeriet ondgör sig UD-tjänstemännen över att det endast finns en golfbana i dåligt skick från 1940-talet, som aldrig vattnas.

Hvis jeg var til smileys, så havde jeg indsat en utrolig ked-af-de smiley her. Tænk at man skal lade sig nøjes med én golfbane – og så vander de charlataner den ikke engang!!! Jeg foreslår EKSTRA penge til de hårdtarbejdende diplomater i Algier! Det allerværste for de arme diplomater er dog at være nødt til at omgåes de uciviliserede barbarer i de lande hvor man er udstationeret.

I enkäten får diplomaterna också svara på frågor om hur kontakterna med lokalbefolkningen ser ut. Flera ambassader skriver att kulturskillnader medför att kontakterna är ytterst sporadiska. Från den svenska ambassaden i New Delhi, Indien skriver man kort och gott att ”indiernas personliga hygien är eftersatt”.

Indsæt ultra-mega-deprimeret smiley her. Ikke nok med at man forventes at bo udenfor folkhemmet, man skal omgåes med snavsede og ildelugtende bæster! Jeg synes det er for meget og kræver at svenske – og for den sags skyld og så danske – diplomater STRAKS får en markant lønforhøjelse. De har verdens mest utaknemmelige job og det bør de belønnes for!

You’re not done with me yet

For et stykke tid siden gjorde jeg mig ganske lystig over Belgien – især landets miserable klima og dysfunktionelle politiske system. Nuvel, de gode belgiere har stadig ikke skrabet sig sammen til at danne en funktionsdygtig regering, og nu begynder det at gøre ondt. Faktisk er den politiske krise  – ak og ve! – begyndt at gå ud over højkulturelle bastioner som Miss België 2008 konkurrencen! BBC beretter åndeløst fra det højspændte drama af en finale forleden aften i Antwerpen:

French-speaking Miss Belgium winner Alizee Poulicek, 20, was booed by parts of a 3,400-strong Antwerp audience when she revealed she could not speak Dutch. When the show’s presenter quizzed her on her hopes for the future, she said: “I didn’t understand, can you repeat?”

Ms Poulicek says she has been taking language lessons and has promised to improve her standard of Dutch. In halting Dutch, Ms Poulicek told the Flemish network, VRT: “I have to try to learn more.” She then went on in French: “I spoke almost no Dutch when I started this adventure.”

That has not impressed the Flemish-language press.

Av. Man ved ligesom den er gal når, man ikke kan tale det ene af sit lands to officielle sprog – især når nu konflikten mellem flamlændere og wallonere i høj grad er en sproglig konflikt. Men, men men. Der ER naturligvis en forklaring på den arme Alizee’s fortrædeligheder. BBC fortsætter forstående:

Television viewers did not seem to mind but, after the show, Ms Poulicek was asked a series of questions about her lack of Dutch at a news conference. The daughter of a Czech father and a Belgian mother, she has spent half her life in the Czech Republic. The organiser of the contest, Darlene Davos, said it could have been far worse.

“It is the least painful thing,” she said. “I would consider it different if they had said: ‘Miss Belgium is an ugly girl’.”

Og det kan fr. Davos jo have ret i. Uagtet at jeg efter mit ophold i Prag finder det endda YDERST mærkværdigt, at det rent faktisk er lykkedes en tjekkisk mand at gafle en belgier, så må jeg naturligvis anerkende at det kan være svært at blive tri-lingual på ti år. Og når det nu er en tjekke der er tale om, så er vejen til mit hjerte kort. Naturligvis bør de smålige flamlændere tilgive den arme pige – det har jeg allerede gjort. Og for at demonstrere mit storsind, så bringer jeg også et billede af den unge Alizée. Det skal jo ikke hedde sig at jeg dømmer på overfladiske forhold.