Stødte på en skøn lille tekstbid i The Guardians anmeldelse af George Packers bog ‘Our Man’:

Holbrooke knew enough to see through the official Vietnam briefings that claimed success was just around the corner. And he received an early lesson that good intentions are not enough. A Peanuts cartoon strip, which was shared among his friends during the war, showed a downbeat Charlie Brown after his baseball team had been beaten 184-0. “I don’t understand it,” Charlie Brown says. “How can we lose when we’re so sincere?”

Er det ikke pragtfuldt? Hvordan kan vi tabe, når vi er så oprigtige? Det kunne være mit slogan!

Vær nu ikke så depri

Det er sjældent at der publiceres poesi her på side, men da en af skribentens bekendte (der er ansat i det klima-industrielle kompleks) var så rar at henlede min opmærksomhed på et….. utraditionelt klimarelateret digt, ja, så kunne jeg ikke lade være:

“Den globale opvarmning har en fortid i militæret/den vælter dig omkuld på madrassen, så voldsomt at sengen pludselig deler sig/Du er lige ved at lande på gulvet, men den globale opvarmning griber dig, og spørger om det er for voldsomt og om det gør ondt/Du siger, at nej, det er okay/Så fortsætter Den globale opvarmning med det ene ben hvilende på gulvet og det andet ben hvilende i sengen. Skubber en pude ind under din lænd så du bedre kan mærke den og i hvert fald kan mærke dens styrke/Den globale opvarmning sukker og trækker sig ud og kommer ud over din mave”.

Bag dette himmelstormende værk står Lone Hørslev i digtsamling ‘La’ os’, her anmeldt i Politiken. Der er tilsvarende let afkoblede digte om ungdomsarbejdsløshed og finanskrisen. Jeg er usikker på om de omhandler de benævnte emner. Men anderledes er de antageligvis.

Oprør mod heteronormativt fodtøj

Kære (med)mænd,

I dag skal vi adressere et vanskeligt og følsomt emne. Det falder mig ikke nemt. Der vil sandsynligvis falde læsere fra, alene på grund af dette ene indlæg. Det tager jeg på mig. Nogle gange vejer ansvarligheden bare højere end populariteten. For det er simpelthen for vigtig en sag til, at et så humant og social-filantropisk sted som Sofisten.dk ikke skulle omtale det. Det er et emne, der smadrer familier. River samfundsinstitutioner op med rode. En lang række menneskers livsglæde, udfoldelsesmuligheder og fremtidige generations lykke afhænger heraf. Vi er ganske enkelt nødt til at gøre noget. Nu. Ikke i morgen. Men nu.

Jeg taler naturligvis om sandaler til mænd. Eller, i manglen af bedre betegnelser: Mandesandaler.

Jeg ved, at jeg har vævet. Jeg ved, at min tro ikke altid har været klippefast. Jeg ved, at jeg har fejlet. Det er måske endda muligt, at jeg i skrivende stund selv er iført et par flip flops. Men mænd. Der er kun én ting at gøre.

Hold op med at gå i mandesandaler.

Nu. For dine børns skyld. For din egen skyld. For verdens skyld. Det er det eneste rigtige at gøre.

Åh jo, jeg ved da godt, at du elsker sommeren. Det er da også en dejlig årstid. Men sommeren er for mig en kompleks størrelse, der vækker modstridende følelser. For sammen med fortryllende ting som bjergvandringer, solen og strandture, følger ubønhørligt også mandesandaler. Den måske største menneskerettighedskrænkende institution i nyere tid. Og ja. Jeg er da godt klar over, at det er uretfærdigt at dømme en hel sæsonbetinget fodbeklædning over en kam. Men jeg vil godt vove pelsen her, og erklære, at jeg ALDRIG (genta’r: ALDRIG) har set et par æstetisk acceptable mandesandaler.

Flere af mine bekendte (af hensyn til deres fremtid og sikkerhed, vil jeg lade dem forblive anonyme) går med mandesandaler. Og når jeg siger til dem, at det ikke er ok, og at de og deres mandesandaler er i gang med at knuse drømme og håb, så bliver de tvære. Folk kan lide deres mandesandaler. Der er endda dem der mener at de ejer et par classy mandesandaler. Men det er en løgn. Og de ofte overraskende harmdirrende udbrud, som disse mænd reagerer med, når jeg påtaler deres æstetiske forbrydelser, vidner for mig om én ting. At alle mænd, dybest ind, godt ved at mandesandaler er forkerte.

Som vi alle ved, er erkendelse det første trin på vejen mod at få det bedre. Så nedenfor følger en smertelig, men nødvendig, gennemgang af mandesandaler:

Badetøfler

Er du Thomas Augustinussen? Nej, hov, tøv en kende. Er du Thomas Augustinussen, der træder nyvasket ud af badet iført badetøfler i netop dette øjeblik? I så fald, så kontakt mig øjeblikkeligt på kaerlighedssygsofist@hotmale.com. Hvis du IKKE er en nyvasket Thomas Augustinussen på vej ud af badet iført badetøfler efter en AaB-sejr over Parken Sport & Entertainment, så holder du dig bare LANGT væk fra bødetøfler. Se dog på dig selv. Hav lidt selvrespekt, mand.

Alvorlige mandesandaler

Min sjæl græder, når jeg ser dem på voksne mænd. Af for mig uransagelige årsager, ser man en del mænd i det købedygtige segment gå rundt med disse vederstyggeligheder. Det er tilsyneladende den ’alvorlige’ mandesandal. Og de er da også alvorlige i den forstand, at Jesus er den eneste voksne alvorsmand i verdenshistorien, der reelt kunne slippe af sted med at iføre sig den slags mandesandaler. Det ironiske ved disse alvorlige mandesandaler er jo, at de får bæreren til at se jammerligt infantil ud. Det gør ondt på mig at skrive dette, for jeg har venner, familie og bekendte – folk der læser disse ord! -, der bærer alvorlige mandesandaler. I ved hvem I er. Jeg ved hvem I er. Og det skal nok blive ok. Bare I siger fra.

Crocs

Hvad kan man sige om Crocs, der ikke allerede er blevet sagt tusinde gange før? Jeg kan afsløre, at jeg synes de ser nuttede ud på kvindelige læger, men der kan selvsagt være tale om et Stockholmsyndrom. Engang så jeg et par afbrændt Crocs liggende i vejkanten. Til den ukendte gerningsmand, kan jeg kun sige: ”I salute you, Sir”. Crocs har dog den entydige fordel, at de udjævner snart sagt alle forskelle i folks fysiske attraktivitet. Ifør en gudesmuk Adonis et par Crocs, og han er nede på niveau med Ole Wedel. Crocs er Den Store Jævnbyrder. Behændigt og smart for os semi-grimme.

Flip flops

Det her bliver nok en vandedeler. Mange vil nok mene, at flip flops reelt faktisk ER en legitim fodbeklædning i sommerhalvåret. Jeg kan til nøds være enig, hvis vi stærkt afgrænset taler om strandbrug. Ellers løser flipflops ikke det grundlæggende problem: At langt de fleste mænd har afsindigt grimme fødder. Hvis man – som undertegnede – har fødder, hvis default indstilling er på ’så blege, at de i det forkerte lys ser blå ud’, så er det op af bakke. Endnu værre, hvis ens tæer – som undertegnedes – mere ligner forvoksede knoer, så er der ingen vej tilbage. Ingen mandesandaler kan rette op på det.

Opsummerende, kære medmænd, dæk nu de fødder til. Ligegyldigt hvor mandig og velskabt du er, vil du aldrig blive besnærende i et par mandesandaler. Dem der siger andet lyver (eller vil tjene penge på at sælge dig et par). Tag et par smarte sneakers på om sommeren i stedet, det vil næsten altid se godt ud (med ikke-store strømper, naturligvis). Hvis du er svensker (eller bare en dandy), så er sejlersko også et alternativ. Pointen er, at der er muligheder. Du er ikke dømt til at iføre dig disse afskyelige forbrydelser mod menneskeheden. Hvis vi virkelig vil, kan vi få udslettet mandesandalen. Vores drengebørn vil aldrig igen være tvunget til at ydmyge sig selv.

Gør en forskel. Sig nej til mandesandaler.

Dagens undren

Dagens undren tilfalder Berlingske Media, der i skrivende stund byder på følgende spændende produkter i deres butik.

Man kan (bør!) i en stille stund undres over det eklektiske emnevalg. Og i øvrigt prissætningen af markedsværdien af artiklerne.

Dagens ord

Endelig fandt jeg noget fornuftigt at anvende min noget bedagede Twitter-profil til: At følge dagens fremmedord ved Gyldendals Ordbøger.

Dagens fremmedord er ‘logomani’, som betyder ‘sygelig taletrang; vrøvlevornhed’.

Imødese at fornærmelser i stil med ‘din logomane varmtluftsboheme!’ vil indgå i mit vokabularium i den kommende tid.

Det där nya som skulle vara så bra

Jeg kluklo ustyrligt en anelse, da jeg stødte på følgende dybsindige liste fra 1937. Det er bedragerens 10 bud, begået af den legendariske con man Victor Lustig. Selv Sawyer fra ‘Lost’ ville kunne lære noget:

  1. Be a patient listener (it is this, not fast talking, that gets a con-man his coups).
  2. Never look bored.
  3. Wait for the other person to reveal any political opinions, then agree with them.
  4. Let the other person reveal religious views, then have the same ones.
  5. Hint at sex talk, but don’t follow it up unless the other fellow shows a strong interest.
  6. Never discuss illness, unless some special concern is shown.
  7. Never pry into a person’s personal circumstances (they’ll tell you all eventually).
  8. Never boast. Just let your importance be quietly obvious.
  9. Never be untidy.
  10. Never get drunk.

Det er en herlig liste, som er anvendelig i alskens sociale situationer, både arbejdsmæssigt og privat. Jeg skal eksempelvis deltage i op til flere bryllupper i år, og det er oplagt at anvende Lustigs råd til at håndtere kedsommelige borddamer og -herrer. Jeg hører selvsagt gerne, hvis nærværende læsere har gode erfaringer med Lustigs metode.