Dagens quiz

En lille gåde: Hvorfor er det sjovt – altså på humaniora-nørde-måden, og ikke kun lummert – at der står ‘Foucault er bøsse – men hans diller lever’?

Hermed en lille konkurrence, og nej, det tæller ikke hvis man tager Google i brug. Jeg giver en kop kaffe til vinderen.

Does This Mean You’re Moving On?

Efter en lang dag på arbejdet, er dette her lige noget der kan få det til perle af lykke inden i mig: Der er frigivet nye billeder fra den kommende Indiana Jones film (“Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull“….no really. Det hedder den faktisk), og de ser endog særdeles pirrende ud

Der er få film som jeg ubetinget elsker, men Indiana Jones trilogien hører til blandt dem. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har set dem nu, men der var en periode i mit liv, hvor personalet i den lokale videoudlejnings biks syntes det var ved at være afvigende så mange gange jeg tog de film med hjem. Og det er næppe nogen tilfældighed, at lige efter Monkey Island spillene, så er ‘Indiana Jonas and the Fate of Atlantis’ suverænt det computerspil jeg har fordybet mig mest i. Filmen kommer 22 maj, og alt i alt ser 2008 ud til at blive et fabelagtigt år rent underholdningsmæssigt. Jeg kan blot nævne, at der dags dato kun er 14 dage til at det første afsnit af Lost sæson fire (smagfuldt navngivet ‘The Beginning of the End’) bliver sendt på amerikansk fjernsyn. Der må findes måder at kunne se det på. Håber jeg. For mit misbrugs skyld.

The Subtle Art of How to Break A Heart

Kan du huske Thomas Brolin? Sikkert ikke, men mærk jer mine ord: I starten af 1990’erne var han svensk fodbolds golden boy. På trods at han var noget nær dværgagtig af vækst og udstyret med en farligt velvoksen maven, var han uhyre giftig angriber for italienske Parma. På landsholdsplan vil især englænderne sikkert huske ham som manden der sendte dem ud af EM i 1992 med et nysseligt mål. Desværre var han også udstyret med en kedelig tendens til at være meget skadet. Undertegnede har oplevet ham een gang, en regnfuld lørdag eftermiddag på Selhurst Park i april 1998, hvor jeg overværede mine yndlinge fra Crystal Palace tabe 0-3 til Leicester. På daværende tidspunkt spillede Brolin for Palace – og han var en sørgelig skygge af sig selv. Nu decideret overvægtig og uskarp imponerede han ikke just i angrebet – og han stoppede da også karrieren få måneder efter, i en alder af kun 28 år. Alligevel har jeg altid haft et blødt punkt for Brolin, da han i bund og grund var en hædersmand. Derfor gør det ondt, ondt, ONDT i sjælen, når jeg læser i Aftonbladet at han nu er blevet……….tabende pokerspiller:

Sådan burde det ikke være. Folk med gudestatus i min verden skal IKKE forfalde til den slags pjank. De skal blive gamle og vise og give ungdommen gode råd, således at de kan undgå at starte på hasardspil, narkohandel, biltyverier og stripklubbesøg.

Du har knust mit hjerte, Thomas.

And She Would Darken the Memory

Ud over at blive ydmyget på det groveste af to tv-serie ignoranter, forkælede jeg mig selv i går med at se julegavefilmen fra Rie: ‘Det Levende Slot’. Det er første japanske tegnefilm jeg har set siden ‘Akira‘, ‘Ghost in the Shell‘ og ‘Patlabor‘. Som sådan er det ikke en anime/manga film, men den ER meget, meget anderledes end den standardvare som Disney og Pixar disker op med. Jeg har ikke set instruktør Hayao Miyazaki gennembrudsfilm i vesten, ‘Chihiro og heksene’, men hvis den er bare halvt så fortryllende, anderledes, sær og eventyrlig end Det Levende Slot, så skal det ikke vare længe før jeg får den set!

Handlingen i Det Levende Slot er lidt for mærkværdig til at referere her (groft sagt en kjærlighedsfortælling mellem pige Sofie, der bliver forvandlet til en 90 årig af Ødeheksen, og derefter opsøger troldmanden Hauru for at få løftet forbandelsen og og og…..hmmm, you get the picture!), men persongalleriet og billede- og lydsiden er fabelagtige. Det er vist tænkt som en børnefilm (men i så fald en poetisk een af slagsen), men det skal ikke afskrække folk med hang til en god fantasyfilm fra at se den. Det er den mest innovative tegnefilm jeg har set i årevis. Anbefalet herfra.

Jeg tror jeg vil være socialdemokrat i mit næste liv

Kære Kåre og Henriette,

Tillykke med afslutningen af specialet og den flotte bedømmelse. Jeg husker interviewet som en fin oplevelse, fordi I var så godt inde i stoffet og så præcise med spørgsmål og kommentarer, selv når jeg bevægede mig langt uden for den del af emnet, I havde planlagt.

Jeg glæder mig til at se specialet lidt nærmere, og vil måske give en kommentar eller to. Men det kommer an på, hvor meget andet, der bliver at gøre her i disse tider med kvalitetsreform og ledelsesreform.

God arbejdslyst i livet til jer begge.

Med venlig hilsen

Pia Gjellerup

Lykke? Det er noget man køber

Så fik jeg endelig fat i hende; Min skat, min elskede, min fnullergris, min egen lille elskovstossede kælehummer……Så hende første gang i Wien, mistede hende derefter og gik med tungt, tungt hjerte….men….nu er hun tilbage….suk:


Fandt hende efter en grufuld omgang i Hard Work med Stine (Polio-arm, Polio-arm!), og en efterfølgende shoppingtur rundt i Field’s. Nu sidder hun på mine smalle skuldre, mens jeg får en varm følelse af lykke indvendigt. Jeg har døbt hende ‘Ivana’ efter kulturmedarbejderen på ambassaden. Velkommen hjem, sveske! 😀

Buks, buks, buks

Øj, i dag starter jagten på ‘ord og vendinger der er lige til at kramme, men som folk er for bøvede til at benytte i dag’.

Første kandidater er:

* ‘Varsko’ (Tak, gufzilla)
* ‘Skulke’ (Taget fra Anders And og Co., hvor man ikke ‘pjækker’, man ‘skulker’ derimod)
* ‘Letsindig’ (Hvornår er du sidst blevet kaldt det?)
* ‘At tøve en kende’ (Hmmmmm!)

Jeg modtager gerne forslag, kys, kram og et enkelt dask i måsen i den forbindelse.

PS. Helst dask i måsen
PPSS. Gerne med en våd porre
PPPSSS. Evt. med en knælang buks
PPPPSSSS. Ordet ‘buks’ er klart det ord i det danske vokabularium jeg hader allermest

Dengang jeg var 18 år….

I dagens anledning føler jeg, at jeg er nødt til at citere en yderst informativ artikel fra Politiken.

“Det er sjældent, deltagere i skønhedskonkurrencer har noget fornuftigt at sige. Sådan var det da også i dag på Roskilde Festival, selv om ordet ‘skønhed’ nok skal tages med et gran salt.

Under hamrende sol og til afslappende rytmer skulle årets Mr. og Ms. Festival nemlig kåres på campingområdet. Og mens det var så som så med de intellektuelle indslag, så det straks bedre ud med hensyn til underholdningsværdien. Årets par blev således fundet takket være imponerende indsatser i disciplinerne tømmermandsskråleri, skedeprutning, fremvisning af kønsorganer, samt bajerdrikning – sidstnævnte i øvrigt med det officielle navn ‘kommunikation’ – for, som konferencieren forklarede det, »handler kommunikation på Roskilde Festival en del om at drikke øl«.

Efterfølgende kunne det sejrende par da også understrege konkurrencens alvor med et par velovervejede bemærkninger: »Det handler jo bare om at gi’ den gas og drikke en masse bajere med en masse forskellige mennesker«, som årets Mr. Roskilde Festival, 22-årige Jakob Hauge, formulerede det. 19-årige Simone Frandsen var omtrent lige så dyb, da hun skulle fortælle, hvad der kendetegner en vaskeægte Ms. Roskilde:»Man skal bare kunne drikke sig hammerstiv«.

Hun tog prisen i kraft af en solid opvisning i fænomenet ‘skedeprutning’ – som i bogstaveligste forstand tog publikum med storm.»Det er noget, alle kvinder kan. Jeg er bare god til at få dem til at lyde helt vildt højt«, som hun fnisende formulerede det.”

Årh hvad. Hvorfor sidder jeg her, når jeg kunne have været kæreste med Simone?

Suburban sweetheart

Foretog lige en mindre (større?) oprydning i mine gamle posts her på hjemmesiden. Syntes måske ikke at min Nick Hornby besættelse bør stå frem i al offentlighed 😉

Det skal dog ikke hindre mig i at poste en række links til en række blogs, som jeg synes er morsomme, tankevækkende, interessante og meget andet.

Først vil jeg gerne nævne Walk:This:World, som udover at have et lækkert layout også er både hyggelig og underholdende. Det er meget længe siden at jeg har stødt på nogen der kan lide Monkey Island. Der kippes med flaget herfra!

Popjustice er måske ikke en blog i gængs forstand, men hvis man er til pop, bidske kommentarer og drinks i sjove farver, så er det bestemt underholdende. Især kan deres forum anbefales.

Hvis man er politisk interesseret og synes amerikansk politik er interessant, så kan man tage et smut forbi Daniel W. Drezner. Han har konservativ bias, men er samtidig meget humoristisk. Hvornår holdt din professor måske sidst en forelæsning om Paris Hiltons stærkt omtalte reklame for junkfood? Nej, vel???

Hvis man læser Weekendavisen eller blot er lidt ovre mod den libertaristiske verdensopfattelse, så kan Punditokraterne anbefales. Det er intelligente samfundskommentarer fra begavede mennesker.

Nå, slut med links’ne – nu skal der arbejdes