“Jeg kan godt mærke at jeg ikke er tres år længere”

Nøj, jeg var på bodega i går aftes. Yes-yes, på ‘Femmeren’ i Classensgade. Hvad kan jeg sige? Det var brunt! Det var skummelt! Det var jazzet! Det var listigt! Jeg har aldrig været i så røgfyldt et lokale før! Anledningen var, at gangens tjekkiske udvekslingsstudent Daniela skulle med ud at være folkelig. Og det blev hun så. Med tilråb og det hele (“Hva’ saaaatan!? Der er sgu’ KÆLLINGER her i aften!!!!”). Dejligt sted. Dejlige mennesker. Det må vi gøre igen ved lejlighed.

Ellers brugte jeg min dag på faglige ting og sager, plus at jeg arbejde hjemme på notatet om transport. En fæl, fæl omgang. Tog til japansk om aftenen, og det var præcist ligeså twisted som det plejer at være.

Watashi wa brilleabe desu.

Ja, nemlig, ja. Og i aften er der så plenum på NOKO. Ih, det bliver brandspændende. Forhåbentlig varer det ikke 37 år igen, ligesom sidste gang. Inden da er der dog et arbejde der skal passes, ja, faktisk så burde jeg sidde og lave noget fornuftigt nu. Ja, ok. Skål, skipper!

A question of time

Den unge Stobbe har været så elskværdig at sende et link til David Hasselhoffs ganske amuserende musikvideo ‘Hooked on a feeling’. Jeg forstår ikke helt hvorfor han ikke vil have det på sin egen blog – for det første er der ikke et sæde tørt når først Monsieur Hasselhoff ruller sin mandige røst ud, for det andet er det sandsynligvis den mest ringe producerede musikvideo ever og endelig til slut: Man får den sprøde snitte at se i en sekvens hvor han flyver med en flok måger…!!! Herfra takkes og bukkes der for linket, det har beriget mit liv betragteligt.

Af andre mindre lødige underholdningsmomenter skal nævnes, at der i fredags blev afholdt Česká Miss 2006. Sidste år var det en stor, stor begivenhed, som medpraktikanten og jeg fejrede på behørig vis foran tv’et, med rigelige mængder øl og sexistiske tilråb. I år blev det tilsyneladende Renata Langmannová, hvilket jeg synes var usædvanlig synd for Petra Soukupová. Men ak og ve! Er disse skjønheder monstro de sande drømmekvinder i virkeligheden? Vi kan jo spørge de tjekkiske mænd. På altid relevante Radio Praha, nævnes i denne uge en undersøgelse af, hvordan de tjekkiske mænds idealkvinde er. Jeg citerer frit:

What is the Czech man’s idea of a dream wife? According to the latest study published it is a 24 year old brunette of medium height, with an hourglass figure and a charming disposition. She should be truthful, faithful, understanding and a good housewife and mother, but she should also be able to represent them well at their annual work-party. Overly energetic, self-confident, ambitious and independent women are simply not desirable as wife material

Nogle af nærværende læsere som har et bud på, hvordan en tilsvarende undersøgelse af danske mænds præferencer ville falde ud? Kommentarer modtages gerne!

Bortset fra det, så er min dag er gået med at arbejde hjemme – diskussionen om danske virksomheders mindre sympatiske klausuler i kontrakter med arabiske lande er dukket op igen – og låne materialer på Instituttets bibliotek. I aften står den forhåbentlig på en træningssession og mere læsning. Brugte det meste af i går på at tænke over speciale, og var til middag hos Cecilie om aftenen. Vi så ‘Kiss the Girls’, som vel var en ok thriller, men ikke overvældende.

Vein of stars

Pyh. Jeg er træt. Mine øjne er trætte. Jeg har ondt i dansebenene. Og jeg ved stadig ikke hvordan jeg skal overskue at være faglig i dag. Hils på Jannik, Kristine, Mads og Jonas. Og lad så mig komme ud og få lavet den hårdt tiltrængte kop kaffe.

The chance I deserve

En stille dag i går, efter arbejdet tog jeg hjem og besvimede på sengen indtil jeg skulle have køkkenvagt. Der var meget, meget stille (pudsigt som folk flygter når der er svensk pølseret på menuen), så var færdig ret tidligt. Ellers var det mest en dovenaften, så et Depeche Mode program sammen med Mads, han skal også med til koncerten på lørdag.

Weekenden står på læsning (tys, I må ikke sige det til nogen, men tror jeg har fundet på et passende specialeemne!), træning (a-hem!), rengøring af kummeret og formentlig besøg hos Cecilie i morgen. Og så er der jo den berygtede fest på Folkesundhedsvidenskab i aften. Lad os nu se hvordan det går, vi er i hvert fald en lille ihærdig kerne fra gangen der tager afsted.

Subtitulo

It’s Friday, I’m in love….Ja, eller noget. Var i hvert fald den The Cure sang jeg havde i hovedet da jeg stod i badet her til morgen. Sidder på arbejdet, er stadig i gang med en trang opgave om hvordan detailhandlen vil se ud i 2015 – og hvordan dens sammensætning vil påvirke transportbehovet. Får een til at spekulere over hvorfor man valgte at læse her og ikke her.

Bortset fra det, så brugte jeg min torsdag på arbejdet, og drønede senere ud til Amager for at besøge Stine. Det var en udsøgt fornøjelse, med fordrukken hane, udsøgt vin og politisk debat – så jeg var selvsagt i et vældigt humør da jeg dinglede hjem på cyklen. Efter arbejde skal jeg hjem og have opvaskevagt i køkkenet, og det glæder jeg mig naturligvis helt utrolig meget til. Der er ikke noget bedre jeg kunne forestille mig at bruge min fredag aften på. At all.

You look like Brett from Suede

Som trofaste læsere måske kan fornemme, så bruger jeg en del tid i disse uger på at overveje fremtiden, tænke over specialeemner og den slags. Tag nu i dag f.eks. Har regnet lidt på hvor meget jeg kan arbejde uden at det går udover SU’en (ikke gode udsigter), men ellers er dagen indtil videre blevet en kende sumpet. Er ikke særlig efficient de her dage hvor jeg har fri fra arbejdet. Skal til japansk igen i aften, så må vi se om det er mere inspirerende end i sidste uge. I dagens anledning har jeg også bragt et billede af Anders fra mit arbejde. Han var så venlig at posere som model for min højtbesungne Vrå Andel kasket – tak for det! Og nej, den er IKKE til salg.

It’s days like these I miss the Iron Curtain

Ved godt der tidligere på dagen var en smuk, smuk fotomontage fra mit kummerlige værested, men indså, at det nok næppe appellerer i vide kredse at poste billeder af min uredte seng.

I stedet får I – tadaaa! – et vaskeægte billede af vores hyggeopslagstavle i mit kontor. Bemærk de utallige billeder fra julefrokosten. Og ikke mindst min medstudentermedhjælp Jonas’ behårede bryst – uwaaaaaa!

Har haft en ganske fortrinlig tirsdag, været på arbejde og siden hen til timer. Har så siddet og sumpet foran tv’et sammen med de andre fra gangen, især vakte det stor glæde at Sverige i dag vandt OL guld i langrend holdsprint. Det var så smukt – på billederne fra Torino vejrede det svenske flag så smukt i vinden, mens de kernesunde og rødkindede svenskere strålede om kap med solen. Skærende kontrast til de brændende Dannebrog da vi slog over på TV-Avisen umiddelbart efter.

Well, that was easy

Pyyyha, har spist så mange Cashew-nødder, at jeg snart kan trille hele vejen til Øvre Volta. De blev indkøbt i anledningen af Cecilies besøg, og jeg har guflet dem det meste af aftenen. Ellers er dagen blevet brugt på at hente min cykel fra reperation + en tur i SATS. Ellers har jeg sandt for dyden ikke nået det helt store. Var dog et smut forbi Videnskabsbutikken for at få inspiration til specialet. De emner jeg er kommet på vil dog næppe appellere til Henriette, og generelt er der visse overvejelser der skal gøres. Det er jo ikke ubetinget fantastisk når vores interesser er lidt modsatrettede og hvis hun får sit barselsvikariat, så skal jeg tænke over hvor fabelagtigt jeg synes det er at skrive sammen med een der har et fuldtidsarbejde.

Som billedet måske antyder, så havde Cecilie billeder med, bl.a. en del fra sommerferien 2005, hvor de gamle og Cecilie kom forbi Wien og Prag. Har siddet og kigget dem igennem, og bliver altså en anelse vemodig. Vil gerne derned igen. Mon ikke man kan finde tid til et besøg når det engang bliver lidt varmere.

The District sleeps alone tonight

Gaffa har i denne måned en halvinteressant artikel omkring musikblogs. Den omtaler hvordan blogs de sidste år har haft betydning for eksponeringen af forskellig indiebands (jeg nævner i flæng Arctic Monkey og Clap Your Hands Say Yeah). Det smarte ved musikblogs er, at de ofte har gratis MP3’er liggende, som diverse kunstnere har lagt ud på nettet via deres hjemmeside. Det er en fantastisk måde at blive introduceret til ny musik på, og har bidraget til at jeg de senere måneder har lyttet til en masse ny (og dare I say fremragende) indie og pop. Det er også en god forretning for kunstnerne, ihvetfald har jeg købt op til flere cd’er med de kunstnere jeg har opdaget via diverse blogs. Jeg har adskillige gange henvist til DoCopenhagen (og gør det gerne igen), men også den svenske It’s a trap! er god.

Min søndag gik med at slappe af, læse lidt og have besøg af Stine om aftenen. Vi havde en masse at snakke om, så selvom bøllefrøet ikke gad se Krøniken (jeg er ikke småborgerlig, !), var det nu ganske rart at se hende alligevel. I dag skal jeg læse lidt, og tænke speciale, tror jeg nok. Afventer stadig svar fra min vejleder mht. praktikopgaven, så den kan jeg ikke gøre så meget ved på nuværende tidspunkt. Er kommet i en del bedre humør, især efter Malene og jeg fik talt om nogle issues i går. Ved ikke hvor ok hun er med det hele, men nu må vi se. Er da altid en start at vi stadig kan tale sammen.

But not tonight

Kattens også! Hvorfor skal Amazon være så fordømt hurtige til at sende deres ting? Nu havde jeg jo lige regnet med at kunne undlade at læse i weekenden med god samvittighed (“Jamen, jeg har altså ikke kunne få fat i bogen”), men næh nej, den krasbørstige mursten af en økonomibog dumpede ind af døren her til formiddag. Fnys.

Lavede ikke det helt store i går, kom hjem fra arbejde og sad ude i køkkenet og hyggede. Et par betænksomme sjæle har investeret i en ny gangbog, og den skulle selvsagt indvies med en ‘Smuds-liste’, dvs. en oversigt over alt den smuds og sladder man kan støve op omkring gangens beboere. Jeg kan med stolthed sige, at jeg naturligvis er ren som nyfalden sne. Eller noget. Hmmm.