Forza…?

Nøj, i aften kom så dommen fra det italienske fodboldforbund i den meget omtalte bestikkelses-skandale. Det blev en blodig affære: Juventus, Fiorentina og Lazio tvangsnedrykkes til Serie B og A.C Milan starter sæsonen fratrukket 15 point. Samlet set ændrer det magtforholdene i i Serie A fuldstændigt og det bliver interessant at se hvad der sker i italiensk fodbold fremover.

I gamle dage var jeg helt pjattet med italiensk fodbold, faktisk i en sådan grad at jeg i 1.g ikke var kontaktbar hver søndag aften kl. 18, da jeg da SKULLE se fodboldprogrammet 90° Minuto på Rai Uno. Passionen startede egentlig omkring 1989, hvor TV2 begyndte at sende italiensk fodbold om søndagen. Jeg kan huske, at jeg som regel holdt med med det lyseblå hold med en ørn i deres logo. Da jeg få år senere opdagede at holdet havde det eventyrklingende navn Lazio (det lød ihvertfald eksotisk for mig!), så var jeg solgt. Min far havde en Lazio trøje med hjem til mig fra London i 1996 og det var min yndlingsbeklædningsgenstand i flere år frem. Jeg fulgte dem trofast hver søndag, bandede og svovlede når Juventus og Milan evig og altid fik alt omtalen, jublede når Lazio vandt il derby over ærkerivalerne fra A.S Roma (hvilket de som regel gjorde de år) og beundrede Beppe Signori grænseløst.

Siden blev det nye tider, først mesterskabet i 2000, en masse nye dyre spillere, så økonomiske problemer. I dag er klubben vel mest kendt for dens fans rabiate politiske holdninger (Lazio var Mussolinis yndlingsklub og er en gammel fascist favorit) og for at være en blød mellemvare. Selv brænder jeg hverken for dem eller italiensk fodbold længere, eller dvs., jeg leder altid efter resultaterne af holdets weekendkamp i mandagens sportssektion, men det rører mig ikke rigtigt hvorvidt de vinder eller taber.

Alligevel skærer det lidt i hjertet at de nu skal ligge og rode rundt i Serie B, ikke mindst fordi jeg nu skal høre på min fars utålelige drillerier (han valgte selvfølgelig konsekvent at holde med Roma, da han opdagede at jeg holdt med Lazio). Kan jo ikke gøre så meget andet end at håbe at de kommer tilbage igen. Ihvertfald bliver det spændende at følge de dramatiske opgør mellem Lazio og Napoli…..suk!

Best! Dream! Ever!

Øj, det var hyggeligt mens det varede. Ghana blev sendt hjem fra VM efter et nederlag til tykke Ronaldo og co. (sig hvad I vil, den mand er O-V-E-R-V-Æ-G-T-I-G! Og så er jeg ligeglad med at han scorer mål!). Nuvel, Black Stars var ikke gode nok og sejren til de kommende medlemmer af Vægtvogterne var sådan set fortjent nok, men det er nu alligevel lidt trangt. Nu er min sidste legitime undskyldning for at følge med i den pukkelryggede turnering forsvundet. Og før var jeg noget nær den eneste Ghana-elsker vest for Uralbjergene (megen spot og spe har jeg måtte gå igennem!), men nu går der nok ikke længe før personager fra Klampenborg, Maribo og slige steder begynder at namedroppe koryfæer som Mohammed Gargo og Abubakari Yakubu.

PS. Fabio Cannavaro afslører ‘hemmeligheden bag sin succes som fodboldspiller’. Jeg følte mig oplyst efter at have læst det.

De gode, de onde – og de ualmindeligt irriterende!

Det er snart VM-tid og jeg ved, at et af de spørgsmål som nager nærværende læsere er: “Hvem skal vi dog holde med nu hvor Danmark ikke er med?”. Fortvivl ej, thi jeres trofaste orakel er klar med en lille guide til hvilke hold man bør støtte, såfremt man er et respektabelt menneske. Selvsagt vil ingen af de nedenstående hold vinde turneringen (den skal de lemmedaskende brasilianere nok tage sig af), men en skødesløs bemærkning om at I støtter eksempelvis Ghana vil medføre en nærmest afgrundsdyb beundring fra min side.

Ghana: Afrikas ukronede konger og evige underachievers. De har et hav af fabelagtige spillere, men af uvisse årsager lykkedes det bare aldrig for dem at vinde noget som helst. Naturligvis mit yndlingsland i Afrika. De går under tilnavnet ‘Black Stars’ og alene det gør dem jo til turneringens moralske vindere.

Tjekkiet: Behøver jeg sige mere? Jeg elsker de trunter, og selvom Monsieur Nedvěd er ved at være en aldrende herre, så er han stadig den ultimative løvemanke-spiller. Det siger en hel del om min udødelige kærlighed til manden at jeg er i stand til at tilgive hans skift fra Lazio til Juventus. Alt i alt er Tjekkiet mit yndlings europæiske hold.

Korea: Den gav vist også sig selv, selvom de kun lige slår japanerne med et mulehår (alene fordi de koreanske spillere som regel har mere fancy frisurer end japanerne).

Argentina: I den sydamerikanske strid vil jeg altid være på Argentina siden, ikke mindst fordi deres hold er rigt på langt nakkegarn og er fri for æseltænder (læs: Ronaldinho).

Australien: Fordi deres hold hedder Socceroos, plus at jeg ikke kan lade være med at holde med en sikker prügelknabe.

Og hvem skal I så hade? Her er et par gode bud:

Tunesien: Fordi de bare ikke er rigtige afrikanere.

Spanien: Fordi de er det mest overvurderede rakkerpak around.

England: Fordi de er en opblæst omgang vi-lever-i-fortiden tebællere (“jamen, vi vandt jo i 1966 og bla bla bla“). Og deres fans er grimme. Og tykke. Og fylder for meget i Prag.

Brasilien: Fordi de altid vinder og det sletoverhovedetikke er sjovt.

Alternativt kan I jo bare være ligeglade med fodbold, men hvis I i løbet af sommeren støder på undertegnede i færd med lystig nøgendans, kun iført en rød, gul og grøn fjerboa, så er det ganske enkelt fordi Ghana lige har slået Brasilien 4-1 i finalen 🙂

Wir tanzen komplexiert

Det er ikke hver dag at man opdager, at ens kollega er helt tosset med tysk/fransk electronica. Exakt Neutral, cha cha cha! Af andre dejlige nyheder kan jeg notere mig, at AaB’s (nu noget falmede) angriber Simon Bræmer er begyndt at frekventere en healer. Nu er det som bekendt ikke mig der er professionel sportsmand, og alt respekt for den unge Simons sjæleliv, men jeg kan nu ikke dy mig for at citere en fellow-AaB fan her ved frokostbordet:

Vor herre bevares, Bræmer! Hold nu din kæft og tag din træning seriøst! Hvis du vil være glad igen kan du sætte Jimi og Rene i kasettebåndoptageren!

Og det er jo så sandt som det er sagt.

En meget vigtig posting om……Ghana

Hurra! Hurra! Så blev det endelig helt sikkert: Med en knusende 4-0 sejr over Cape Verde (Målscorere: 1-0, 2-0: Muntari, 3-0: Gyan, 4-0: Ashritey) er Ghana – Vestafrikas store stolthed – klar til VM 2006 i Tyskland!!! Det er vi mange Ghana-entutiaster der har ventet længe på, faktisk lige siden 1962….! Og med et slag blev Danmarks kamp i aften uendeligt ligegyldig, for jeg skal danse rumba hele natten!

Update – Tilsyneladende er de kogt helt over i Accra og omegn!

En sommerdag for alt for længe siden

Ja, så starter sæsonen igen. Der er mange gode gætterier igang, men jeg tror og håber at de mægtige Hearts of Oak vil genvinde svundne tiders storhed.

I den forbindelse kan nævnes, at weekenden i Prag blev spenderet i strålende solskin på Evzena Rosickeho stadion, hvor der var det traditionelle Derby mellem Slavia og Sparta.

Selve kampen var ikke det helt store sus, Sparta var tydeligvis et bedre hold (kom foran ved den gamle yndling Poborský,) men Slavias Piták fik scoret et heldigt kludemål fem minutter før tid. Det sjoveste var at se forskellen på de to holds fans. Slavias var ganske tavse, hvorimod Spartas var en flok lystige abekatte, der fornøjede sig med at smide med fyrværkeri, brænde sæder af og alt i alt være ganske bølleagtige.