Jeg har efterhånden set Malmö FF en del gange, men Djurgården er og bliver min svenske hjerteklub. Pragtfuldt med mesterskabet efter mange års ørkenvandring.

Gaarde

Jeg har brugt et ganske betydeligt antal timer på at læse og lytte til diverse nekrologer over Allan Gaardes traurige virke som sportsdirektør i AaB. Der er så mange følsomme typer der gerne vil perspektivere og nuancere hans virke. Minde om hans dedikation, hans svære arbejdsbetingelser og hans ihærdige indsats med strategien ‘Nordkraft’.

I mine øjne er det noget besynderligt lirumlarum. Som emotionelt investeret AaB-tilhænger kan jeg med fasthed i stemmen sige at Allan Gaarde skulle have været fyret for længe siden. Hvis jeg slår op under ordbogen under henholdsvis ‘middelmådighed’ og ‘livsglædedræber’, så finder man et billede af Allan Gaarde.

Selvom man naturligvis ikke ved hvem der kommer ind i stedet for – eller hvad den bebudede omstrukturering af det sportslige set-up reelt betyder – så er det en Guds lykke at han nu endelig er sat fra bestilling. Det var en rigtig og nødvendig fyring. Det eneste jeg begræder er at den kommer to-tre år for sent.

Fundamentalt set er dette mine anker mod Gaarde:

  • Han er miserabel til at ansætte trænere. Lars Søndergaard var forfærdelig. Wieghorst en forbrydelse. Jacob Friis krammer og krammer sine drenge mens han lukker feel-good klichéer ud konstant, men hverken spil eller pointsnit er blevet meget bedre af den grund. Nuvel-nuvel, økonomien skulle genoprettes, truppen skæres til og alt det der. Men det ændrer ikke på, at ingen af de tre trænere ansat af Gaarde har fået AaB til blot at minde en smule om 2014-dagene. Tværtimod har de hver især suget livsglæden og meningen ud af det at holde af AaB.
  • Gaarde er endda ligeså miserabel til at hente spillere – og dem han henter med succes er som regel indavlede typer, der helst ikke vil for langt væk fra Jomfru Ane Gade. Alle roser ham for købet af Lucas Andersen, men han er og bliver en sui generis unicorn. En hjemmefødding der var villig til nærmest at spille gratis for at komme til Nordens Paris. Seriøst, I kunne have sat mine slaske sneakers til at stå for den forhandling, og han ville stadig komme hjem til den bankelevløn han fik da han tog afsted. De eneste reelt gode ikke-gamle AaB spillere han har hentet er Rinne og måske (vi må se tiden an) Fossum og Patrick Olsen. Til gengæld er listen af flops nærmest ubærlig lang, og min skrøbelige sindstilstandforbyder mig at remse dem op. Det imponerer mig ikke når Gaarde transfervindue efter transfervindue har lavet sit ‘hente falmede folk fra 2014-holdet hjem’-stunt. Senest er Thelander hentet hjem, så nu mangler vi kun at få Thomsen og Dalsgaard hjem, så er den hellige gral velforvaret. Når man nu er for nærig i AaB til at ansætte en talentspejder, så må man som minimum forvente at sportsdirektøren har et netværk. Det har været helt tydeligt at det har været udenfor Gaardes kompetencesfære.
  • Talentkvaliteten er stagneret i hans tid. Med undtagelse af Mähle har AaB ikke udviklet en rigtig kvalitetsspiller i årene under Gaarde. Jo-jo, de har fået indsluset en masse middelmådige egenproducerede spillere på førsteholdet, Nordens Bilbao og alt det der, men ingen af dem kommer til at erobre verden. Abildgaard, Magnus Christensen, Kasper Pedersen, Ross, Børsting, Blåbjerg, Thellufsen, Abou Ali. Alle er de en kedelig del af den samme store anonyme grød, flere er sendt på leje i diverse sekundaklubber i Østtyskland og Vendsyssel. Angriberen Kaufmann kan måske blive noget stort, hvis de da ikke pisser ham væk på samme måde som Jannik Pohl. Men samlet ser har Gaarde-æraen været kendetegnet ingen udvikling, ingen fremgang, ingen klar retning. Bare grød. Middelmådig, halvkold grød.
  • Manden kan ikke sælge spillere om hans livs så afhang af det. Udover de to ud-af-ingenting salg af Bassogog (tak African Cup of Nations, tak kinesisk statskapitalisme!) og Mähle, så har Gaarde tabt det meste andet på gulvet. Hele det floppede Flores-eksperiment, denne sommers manglende salg af Okore og hans kiksede forsøg på at presse prisen op på Abildgaard er illustrativt for inkompetencen. Mon ikke det har vejet tungt for bestyrelsen i deres samlede vurdering?
  • Værst af alt: Han lod min elskede Jannik Pohl ødelægge sig selv som soloangriber. I et Wieghorst system uden seriøst offensive opbakning. Det er en veritabel skandale.

Samlet set står vi med et AaB, der i den grad er uforløst, middelmådigt, blodfattigt, livsglædeforladt og uden relevans. Med mindre man selv er fra Nordens Paris, så er der ingen grund til at et raskt ung menneske i dag skulle vokse op og identificere sig selv som AaB’er. Hvad skal jeg sige til min søn og datter, jeg mangler argumenter den dag de (Gud forbyde det!) ønsker sig en trøje fra Parken Sport & Entertainment.

Så her er mine ydmyge ønsker til en ny sportschef:

  • En ikke-AaB’er. Der skal tages et opgør med den indavlede rekrutteringsstrategi. Hvis nogen kan fortælle mig hvad Thomas Bælum egentlig laver som direktør i AaB, så er jeg åben for input. Hamrén kom ind og gav AaB-organisationen et ordentligt lods i røven. Det er der brug for igen – der er alt, alt for for meget indavl i den klub.
  • Én fodboldfaglig kapacitet der kan afhjælpe tabet af Poul Erik Andreasen.
  • Et stort netværk – så vi kan få hentet andet end afdankede spillere fra 2014. Og måske tilmed en, der kan sælge spillere til rigtige penge.
  • Et mandat til at opruste på scoutingdelen. Det kan ikke passe at AaB i 2019 ikke har en talentspejder der kan supplere sportsdirektøren.
  • En person der ikke lyder som en indelukket prut fra kommunikationsfaget på CBS. Giv mig en sportschef der vil noget og kan kommunikere i andet end floskler.

Er det så meget at forlange? Det synes jeg faktisk ikke.

Ad AaB’s forventede fadæse i sæsonens første kamp, så er det bedste ved at være misantrop, dommedagsprædikant og sortseer at man altid ender med at få ret på et eller andet tidspunkt.

Farcen fortsætter

Nu vi er så godt igang med fodboldsnakken, skal vi så ikke tage en rask lille status på Danmarks mest farceagtige klub: FC Roskilde? Hvordan går det egentlig for min lokale klub her en måneds tid inden sæsonstarten? Alt er såmænd godt:

  • Der er ingen nye spillere, ingen ny træner og den nyudnævnte assistenttræner sagde op efter 8 dage. Det samme har holdets fysioterapeut og læge gjort
  • De 12-14 tilbageværende spillere kan ikke træne konsekvent sammen, da dem på deltid kun skal møde om formiddagen, mens kontraktspillerne på fuld tid træner igen om eftermiddagen
  • Det er uklart om spillerne kommer til at gå de 60% ned i løn og acceptere et deltids-setup, sådan som klubejeren kræver. Indtil videre nægter de og Spillerforeningen bakker selvsagt op
  • Klubbens drift er dermed truet, ligesom licensen til at spille i 1. division hænger i en tynd tråd – den er nemlig baseret på at spillertruppen går på deltid. Så en administrativ nedrykning er sket ikke et umuligt scenarium
  • Stadionprojektet er udsat på ubestemt tid, så må klubben overhovedet spille uden varme i banen på det gamle lort i Rådmandshaven?
  • Politiet undersøger stadig matchfixingsagen, og meget få aner hvordan den lander
  • Der er fortsat et sagsanlæg fra den tidligere træner om hvorvidt han selv sagde op eller blev fyret

Det er kort sagt et værre cirkus. Jeg er som udgangspunkt glad for at der er professionel fodbold i den by hvor jeg bor, men lige nu er inkompetencen og kaoset for meget af det gode.

Sloth 2.0

AaB er efter sigende tæt på at skrive kontrakt med Patrick Olsen. Sjældent har en fodboldtransfer fyldt mig med så meget rædsel og vrede. Udover at han er gammel Brøndby-spiller (i sig selv ildevarslende), så besidder han et forkvaklet ego og en evne til selvbedrag, at vi nærmest er i Bendtner’ske dimensioner. 

Ser vi på Olsens CV er det en perlerække af et-årige ophold, manglende spilletid, trænere der pludseligt (og efter Olsens egne udsagn helt, helt uforståeligt) vælger at bruge andre spillere. Altsammen kulminerende med to nedrykninger i træk med Helsingør.

Det hele lugter langt væk af en Casper Sloth 2.0. Jeg ville være i tvivl selv hvis Olsen blev hentet på en fri transfer, og hvis han så ligefrem koster 1 mio. kr., sådan som Nordjyske rapporterer? Det er vanvid. Og det her bliver det længste og værste transfervindue nogensinde.