Cast away the clouds

Man ved det er blevet koldt, når ens kontaktlinser føles som små frosne dråber i ens øjne. Den sælsomme oplevelse havde jeg på cykelturen hjem fra specialevejledning. Den gik noget blandet. For at gøre en lang historie kort, så oplevede vi at vores vejleder ikke helt forstod hvorfor vi er geniale (selvom det jo selvsagt burde stå klart for enhver). Det kan måske skyldes at hun kun fik de tre selvstændige analyseafsnit, uden samtidig at få det tværgående afsnit der kobler dem sammen i en større helhed. Ligegyldigt hvad, så sagde hun ikke noget der bringer afleveringsdatoen eller vores grundlæggende argumenter i fare. Men lidt irriterende er det da. Er jo hende der skal være med til at give karakter. Hmmmm.

Bortset fra det, så er vi så småt trådt ind i den sidste fase. Fra nu og til fredag laves de sidste revisioner, lørdag-søndag er der gennemskrivning, hvorefter der skal læses korrektur. Det har vi fået den selvproklamerede ‘ordens nazist’ Kia fra kollegiet til. Jeg har svært ved at finde ord til at dække for min taknemmelighed i den anledning. 175 siders knudret statskundskabs jammer – just nu kan jeg ikke forestille mig noget værre at få smidt i nakken. Det skulle da lige være et juridisk speciale. Gys og gru!

Spekulerer lidt over hvordan det bliver ikke længere at ‘gå i skole’. Jeg prøvede det selvfølgelig i året mellem gymnasiet og studiet, men ellers har der altid været opgaver der skulle laves, tekster der skulle læses, eksamener der skulle overstås osv. Altid et eller andet studiemæssigt at være bekymret for derude i horisonten. Tanken om ikke altid at skulle have læsning hængende truende i baggrunden er meget befriende. Så får man selvfølgelig andre kvaler, men befrielsen fra den kronisk dårlige samvittighed……ahhhh!

En kommentar til “Cast away the clouds”

  1. … nuvel, ud at leve et “rigtigt” lemminge-arbejdsliv i projektsamfundet med krav om fleksibilitet, omstillingsparathed, lyst(jaaahå) til selvudvikling, koncentreret stress og udbytteriske virksomhedsmålsætninger pakket pænt ind i “dine” målsætninger for personlig udvikling og selvrealisering via dit arbejdsliv …mmmm, det lyder godt og det lugter godt… hu hej vilde heste, ud og brænd dit selv op i kapitalismens hellige navn…Aaaaah!

    Svar

Skriv en kommentar