Bogåret 2020

Læste et sted i en af de utallige ‘årets bedste bøger’-lister rundt om på nettet, at COVID-19-pandemien har haft en enten-eller effekt på ens læsning. Enten har man fået læst voldsomt meget mere i 2020, eller også er ens læsning kollapset fuldstændig.

Jeg må desværre tilstå, at det er det sidste, der har været tilfældet for mig. I hvert fald den overordnede tendens.

For efter at have sat rekord i 2019 med 63 (mere eller mindre grundigt) læste bøger, så er jeg i 2020 faldet ned på 40. Det behøver måske ikke i sig selv være et problem. Tværtimod kunne det måske være nyttigt, hvis jeg læser færre bøger, men at læsningen så til gengæld er mindre sjusket – og at bøgerne er af en højere litterær kvalitet.

Men … jeg kan se på min GoodReads database, at jeg generelt har været mindre begejstret for det læste i 2020. Samtidig er det min subjektive opfattelse, at det der med den mere grundige læsning, nuvel, de er nok stadig mere ambition end virkelighed.

I 2019 stødte jeg på nogle decidere perler, men 2020 har været mere spagfærdig. Jeg tror ikke, at der var nogen af de læste bøger i år, der for alvor har påvirket mig eller min tænkning.

Årets skønlitterære oplevelse

71E9Du8wYnL

Seanan McGuire – ‘Middlegame’

Tilbage i juli noterede jeg at “‘Middlegame’ er fremragende, begavet og velskrevet speculative fiction med forførende tidsrejser, paralleluniverser, telepatiske tvillinger og horrorværdige mord”. Jeg hverken kan eller vil bede om mere. En værdig vinder.

Årets nonfiction oplevelse

Black wave 3d

Kim Ghattas – ‘Black Wave: Saudi Arabia, Iran, and the Forty-Year Rivalry That Unraveled Culture, Religion, and Collective Memory in the Middle East

Jeg var vild med bogen, da jeg læste den tilbage i februar 2020. Hvis man ønsker at forstå Mellemøsten og regionens dynamikker, så er det en must-read bog.


Den generelle metode

Tilbage i 2014 anvendte jeg for første gang de fire autoritative kategorier i mit årlige bogtilbageblik:

  • ‘Elskede bogen! Jeg anbefaler den helt uhæmmet meget’ (≈ 5-6 stjerner)
  • ‘God, men nok mest hvis du er sær’ (≈ 4-5 stjerner)
  • ‘Skuffende. Meget skuffende’ (≤3 stjerner)
  • ‘Bøger jeg gik i stå i’ (uden for bedømmelse)

Jeg skal ikke kunne sige om kategorierne er særlig anvendelige for andre, men de giver mening for mig. Delvist. Sådan sa. Se note nedenfor.


‘Elskede bogen! Jeg anbefaler den helt uhæmmet meget’

  • Emily St. John Mandel – ’The Glass Hotel’
  • Seanan McGuire – ‘Middlegame’
  • Kim Ghattas – ‘Black Wave: Saudi Arabia, Iran, and the Forty-Year Rivalry That Unraveled Culture, Religion, and Collective Memory in the Middle East’
  • Ross Douthat: ‘The Decadent Society: How We Became the Victims of Our Own Success’
  • Helen Pluckrose & James A. Lindsay – ‘Cynical Theories: How Activist Scholarship Made Everything about Race, Gender, and Identity—and Why This Harms Everybody’
  • Sönke Ahrens – ‘How to Take Smart Notes: One Simple Technique to Boost Writing, Learning and Thinking – for Students, Academics and Nonfiction Book Writers’

Kommentar: ‘The Glass Hotel’ var en dejlig melankolsk bog, jeg håber ikke at St. John Mandel skal bruge fem år på sin næste roman. Af de øvrige bøger vil jeg nok mest anbefale Sönke Ahrens, ikke mindst hvis man går en smule op i personlig produktivitet og viden. Ahrens er den ideologiske partner til Roam Research-værktøjet, som jeg implementede i løbet af 2020 og har stor glæde af.


‘God, men nok mest hvis du er sær’

  • Ben Lerner – ’The Topeka School’
  • Michael Rutger – ’The Anomaly’
  • Michael Rutger – ’The Possesion’
  • Max Brooks – ‘World War Z’
  • Bernard Taylor – ’Sweetheart, Sweetheart’
  • Simon Leys – ’The Hall of Uselessness: Collected Essays’
  • Roderick Beaton – ‘Greece: Biography of a Modern Nation’
  • Richard Davies – ‘Extreme Economies: Survival, Failure, Future – Lessons from the World’s Limits’
  • Peter Watson – ‘The Age of Atheists: How We Have Sought to Live Since the Death of God’
  • Ivan Krastev & Stephen Holmes – ‘The Light that Failed: A Reckoning’
  • Eric Kaufmann – ‘Whiteshift: Populism, Immigration and the Future of White Majorities’
  • Raghuram G. Rajan – ‘The Third Pillar: The Revival of Community in a Polarised World’

Kommentar: Et par sjove og helt underlødige gysere på denne del af listen. Jeg kan varmt anbefale alle nonfictionbøgerne, hvis I interesserer jer for underlige emner.


‘Skuffende. Meget skuffende’

  • John Scalzi – ’The Last Emperox’
  • Joanna Lillis – ‘Dark Shadows: Inside the Secret World of Kazakhstan’
  • David Wellington – The Last Astronaut’
  • Frank Dikötter – ‘How to Be a Dictator: The Cult of Personality in the Twentieth Century’
  • T. Kingfisher – ’The Twisted Ones’
  • Peter Pomerantzev – ‘This Is Not Propaganda: Adventures in the War Against Reality’
  • Camilla Townsend – ‘Fifth Sun: A New History of the Aztecs’
  • Peter Zeihan – ‘Disunited Nations: Succeeding in a World Where No One Gets Along’
  • A.G. Riddle – ‘Winter World’
  • Richard E. Neustadt & Ernest R. May – ‘Thinking in Time: The Uses of History for Decision-Makers’
  • Roger Scruton – ‘How to Be a Conservative’
  • Branko Milanović – ‘Global Inequality: A New Approach for the Age of Globalization’
  • Rune Lykkeberg – ‘Vesten mod vesten’

Kommentar: Sidste år skrev jeg en fodnote til mig selv om, at kategorien ikke fungerer for mig længere. Den er ganske enkelt for bred, når den omfatter alle bøger med tre stjerner og nedefter. Når jeg kigger på listen ovenfor, så er der ikke mange 1 og 2 stjernede bøger. Der er ingen virkelige stinkere på listen. Men der er til gengæld et væld af middelmådige skuffelser. Den slags, der begynder med en brilliant idé og argument, eller måske med et fedt science fiction-koncept, for så siden at bløde ligeså stille ud omkring side 150. Så de ender på de tre stjerner, som en anerkendelse for at have en original idé, men hvor helhedsindtrykket endte med at være et lidt træt ‘meh!’. Jeg kan ikke for alvor anbefale nogen af bøgerne, hvis I har andet at lave i jeres liv.


Bøger jeg gik i stå i

  • William Dalrymple – ‘The Anarchy: The East India Company, Corporate Violence, and the Pillage of an Empire’
  • Jill Lepore – ‘These Truths’
  • Stefan Zweig – ‘Die Welt von Gestern: Erinnerungen eines Europäers’
  • Michael McDowell – ’The Amulet’

Kommentar: De to første er gode, anmelderroste og ikke mindst lange bøger. Jeg fortærede dele af dem, men kunne ikke rumme dem i deres helheder. Der er tale om 4+ bøger, men de blev ganske enkelt for ekspansive til at jeg kom igennem dem. Zweig er en veritabel klassiker og havde fantastiske første 100 sider, men jeg kunne ikke holde ved, da først apokalypsen for alvor sætter ind. Han bliver endnu en af de forfattere, som jeg trives med at læse om, snarere end at læse selv. McDowell var en forrygende gyser, men jeg stoppede med at læse, da der kom et spædbarn ind i en tørretumbler. Selv jeg har mine grænser.

Skriv en kommentar