i Fodbold

Eftersom jeg tilhører ‘Geriatric Millennials’-generationen (sic) er jeg oldnordisk nok til at huske dengang Brøndby var arvefjenden. Dem, man hadede intenst. Dem, man ønskede allermest smerte, lidelse og nederlag. Dem, som AaB helst skulle vinde over. Jeg foragtede Brøndby af et ondt hjerte.

Jeg havde og har med andre ord ikke skyggen af forkærlighed for den klub.

Men … tider skal komme, tider skal henrulle. Det er nu mere end 15 år siden Brøndbys seneste mesterskab. I store dele af perioden har de ikke engang været relevante. Bare sådan lidt grundlæggende sørgelige, gråmiddelmådige og småtkørende. Og hvis man ikke er relevant, så er man vanskelig at hade i længden. Ja, de er nærmest blevet lidt rørende nuttede efter den megen modgang.

Hvad jeg prøver at sige er, at hvis jeg hårdt presset her og nu skulle vælge blandt de tre uappetitlige bejlere til det danske mesterskab, så ville jeg tage Brøndby. Jeg håber stadig at alt går galt for dem i det lange løb. Men i sammenligning med FCK og FCM, så er Brøndby dog i det mindste stadig en rigtig fodboldklub, hvor der banker et hjerte bag. Så lad os håbe, at det lykkes for dem på mandag. Alternativerne er mere frastødende.

Giv lyd fra dig

Comment

  1. Jeg læser først dette efter at have konstateret det samme hos mig selv – det er lidt pudsigt, at vi er så enige, men det betyder måske også, at der er noget om det. Tillykke til Brøndby.

  • Related Content by Tag