i Musik

Asocialt musikforbrug

Det er n√¶sten h√¶ndt lidt um√¶rkeligt, men udover b√łrnemusik med arvingerne, s√• lytter jeg n√¶rmest aldrig til musik sammen med nogen mere. Det hele foreg√•r i hovedtelefonerne.

Hifi-anlægget herhjemme er i aktion når der skal danses pjattet efter aftensmaden, men ellers er musik blevet en underlig asocial ting for mig. Det ærgrer mig lidt.

I dag kan jeg endnu mindre end tidligere besvare sp√łrgsm√•let ‘hvilken musik kan du lide?’ eftersom mit musikforbrug best√•r af playlister splejset sammen af alt lige fra country over electropop til 80’er indie. S√• hvad skal jeg svare? Jeg kan jo lide to-tre sange af alle mulige og umulige kunstere. Har mistet lidt af evnen til at gide lytte til et helt album med en enkelt kunstner.

Eftersom jeg forl√¶ngst er stemplet ud af at f√łlge med i ny musik, s√• mangler jeg efterh√•nden ogs√• den f√¶lles referenceramme at dr√łfte musik ud fra. I gamle dage vidste jeg som regel hvad de aktuelle hits var, men i dag lytter jeg til podcasts, og kun yderst sj√¶ldent til flowradio som P3. Og n√•r jeg s√• en liges√• sj√¶lden gang klikker mig lidt rundt inde p√• Spotifys liste over de mest popul√¶re sange lige nu, fyldes jeg med r√¶dsel og afmagt over hvor afskyeligt jeg synes det meste er.

S√• ja, jeg er blevet gammel. Gider ikke f√łlge med. Men mit anl√¶g vil jeg til at bruge igen. For musik er noget man burde dele med andre. Hvordan skal arvingerne nogensinde f√• en liges√• forkvaklet musiksmag som deres far, hvis jeg ikke s√¶tter ind med indoktrinering nu?

Giv lyd fra dig

Comment

  • Related Content by Tag