På mange måder et udmærket, om end ikke ligefrem innovativt år. 2019 var formodentlig det første år, hvor jeg ikke lyttede til et decideret album. Det nærmeste vi kommer det er soundtracket til ‘Octopath Traveler’, som er fortrinligt at lytte til løbet af arbejdsdagen. Jeg har også en fornemmelse af at min musiksmag er blevet tiltagende ‘stille’ og ‘melankolsk’. Der er ikke mange uptempo sange på listen, hvilket måske fint afspejler min sindsstemning i disse år. Der er heller ikke et eneste hiphop nummer, hvilket sikkert siger noget om at jeg er afkoblet fra mainstream.
- Richard Hawley – ‘Tonight’ (2005)
- Captain Sensible – ‘Wot’ (1982)
- Leon Bridges – ‘Bet Ain’t Worth the Hand’ (2018)
- The Delines – ‘A Room on the Tenth Floor’ (2019)
- Sunflower Bean – ‘I Was a Fool’ (2017)
- Jack Jacobs – ‘I Believe It’s Alright’ (1976)
- Lee Fields & The Expressions – ‘It Rains Love’ (2019)
- Aurora Shields – ‘Swimming Away’ (2019)
- Father John Misty – ‘The Palace’ (2018)
- Friendly Fires – ‘Heaven Let Me In’ (2018)
- Gangway – ‘Yellow’ (1984)
- Yazoo – ‘Situation (David Jensen BBC Sessions, September 1982)’ (1982)
- Grouper – ‘I’m Clean Now’ (2016)
- Genesis – ‘Turn It on Again (1980)
- The Chainsmokers – ‘Side Effects’ (2018)
- PREGOBLIN – ‘Combustion’ (2019)
- Dr. John – ‘Did She Mention My Name?’ (1974)
- The Afghan Whigs – ’66’ (1998)
- Drive-By Truckers – ‘Armageddon’s Back in Town’ (2019)
- Real Lies – ‘You Were in Love’ (2019)
- Guided By Voices – ‘Game of pricks’ (1995)