i Nonsens

Acceptable in the 80s

Ah, Radio 100FM! Hvad skulle vi gøre uden jer? Først berigede I æteren med den infame ‘100 % Julemusik’ kampagne det meste af oktober, november og december – for tænk nu hvis man ikke fik hørt Last Christmas igen, igen og atter igen. Og nu er skal der skisme nye kvæg i folden, så I kører en ny – thi-hi, fnis – sjov og sikkert dyr kampagne.

På en herlig regntung cykeltur op af Strandboulevarden så jeg jeres ‘0% Avantgarde Jazz’ plakat. Den er underholdende. Nej, måske ikke ‘underholdende’ i betydningen ‘intelligent form for humor’, snarere underholdende i retningen af ‘YES! Vi har lige fået brandet os selv som radiokanalen for den laveste fællesnævner’.

Her er det vist tiden til en lille disclaimer: Jeg kan ikke lide jazz. Det tætteste forhold jeg til musikgenren er min viden fra Casper & Mandrilaften om, at de tibetanske munke spiller happy jazz sammen med Papa Boo når de har fri (og ja, det ER et ubestrideligt faktum). Men alligevel Radio 100FM: Hvorfor skal jeg høre hvad I IKKE er? Hvorfor må jeg ikke istedet høre hvad I er? 100% middelmådighed? 100% ufarlig musik? 100% plat humor? 100% fantasiløshed? 100% solcenter-radiokanal? 100% Bryan Adams? Nedenfor er 100FM’s playliste den seneste time:

2007-01-17 20:15:15 Rachel Stevens – Sweet Dreams My L.a. Ex
2007-01-17 20:10:47 Robbie Williams – Advertising Space
2007-01-17 20:06:25 One Two – Midt I En Drøm
2007-01-17 20:02:42 James Morrison – You Give Me Something
2007-01-17 19:58:41 Richard Marx – Right Here Waiting
2007-01-17 19:55:42 The Loft – Forever
2007-01-17 19:52:02 Tina Turner – When The Heartache Is Over
2007-01-17 19:47:55 Scissor Sisters – I Don’t Feel Like Dancin’
2007-01-17 19:44:12 Dodo And The Dodo’s – Pigen Med Det Røde Hår
2007-01-17 19:40:27 Gavin Degraw – I Don’t Want To Be
2007-01-17 19:37:22 Bruce Springsteen – Streets Of Philadelphia
2007-01-17 19:33:31 Madonna – Jump
2007-01-17 19:29:26 Joe Cocker – You Can Leave Your Hat On
2007-01-17 19:24:25 Daniel Powter – Bad Day
2007-01-17 19:20:57 Westlife – World Of Our Own

Sådan 100FM! Det er stærkt gået! Det må være noget nær det mest ligegyldige opkog af anonym musik fra Bilkas Musikafdeling. Ok, det var kanske en hård dom, Scissor Sisters trækker trods alt helhedsindtrykket lidt op. Der kippes med hatten herfra.

Giv lyd fra dig

Comment