Absurd, even by Washington standards

Ih, nu er jeg glad igen! Selv her i en de sorteste stunder skinner håbets lys! Undertegnede runder jo snart det skarpe hjørne – dvs. 25 år – om ganske få dage, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har fået mig til at forsumpe i en (for tidlig?) midtvejskrise. Men det er forbi nu. Mine gamle jeremiader om at sjælen ganske vist først dør ved 30, men at forfaldet allerede begynder ved 25, er tydeligvis noget pjank. AC Nielsen har lavet en undersøgelse i 42 lande, og svaret er klart: 75 pct. af respondenterne mener at livet begynder ved 40….! Ja, du læste korrekt! Dvs. at der er intet mindre end 15 år til at jeg rigtigt begynder at leve. Og ikke nok med det: Mine bagstræberiske holdninger om at Botox og slige såkaldte skønsoperationer er vederstyggelige, må også falde! Yay! Farvel tvivl! Farvel forfald! Goddag evig ungdom!

Bortset fra det, så er i dag officielt erklæret specialedag, men indtil videre er den mest gået med fusionskontrol opgaven, samt almindelig lediggang og dovenskab. Mandag var interviewdag, hvor vi var forbi Økonomi- og Erhvervsministeriet, Dansk Industri og Juridisk Institut ved KU for at tale med forskellige kloge mennesker. Om aftenen spillede jeg hockey, men tabte atter bitterligt de kampe mine hold spillede. Jeg har dog forklaringen – jeg vejer ganske enkelt for lidt! Ihvertfald fik den svenske NHL-stjerne Anton Strålman forleden besked på at tage fire kg på – han er jo kun et lille pus på 86 kg. Må derfor hellere se at få lidt mere sul på kroppen.

Casino Royale var udmærket. Jeg bliver aldrig den store James Bond fan, da jeg har det lidt på samme måde med serien som jeg har det med Star Wars: De indeholder mange coole idéer og elementer, men hvis jeg skal se filmene i deres helhed, så kommer jeg til at kede mig. Den nye er en mere ‘back to basics’ Bond film end de seneste i rækken. Og ærlig talt er det rart at se en ny Bond end den efterhånden noget aldrende og laskede Pierce Brosnan. Daniel Craig giver rollen kant: Han er mere rå, brutal og en mere farlig Bond end Brosnan var. Selve historien i filmen synes jeg halter lidt. Den skulle forestille at være Bonds første opgave som agent og rummer derfor ikke historien om en superskurk der vil erobre verden på den mest slyngeagtige måde. De onde i Casino Royale er ‘kun’ forretningsfolk der finansierer terrorister, afrikanske oprørsbevægelser osv. Slemt nok i sig selv, men Le Chiffre (udmærket spillet af Mads Mikkelsen) er meget kort sagt ikke meget andet end en mellemhandler, der tilfældigvis har sin egen pokerturnering i Montenegro. Det kan jo være godt nok – han er da heller ikke udpræget sympatisk – men det er jo ikke ligefrem en Dr. No (hallo! Mandens metalhænder kunne knuse sten! Uwaaaa!) eller en SPECTRE skurk. Med andre ord er Casino Royale udmærket underholdning hvis man har en svaghed for den britiske martini-slubrer, men det er ikke en film der vil gå ind i verdenshistorien. Meget sigende er den da også for anden uge i træk blevet fortrængt fra den amerikanske biograf førsteplads af en animeret film om pingviner!

Skriv en kommentar