Læste et interessant indlæg på sci-fi bloggen Tor, der stillede spørgsmålet: ‘Is There a Right Age to Read a Book?’. Og ja, det tror jeg helt givet der er. Nogle bøger kræver en vis modenhed eller intellektuel ud-/afvikling før man sætter pris på dem. Eksempelvis husker jeg Isaac Asimovs ‘Foundation’ bøger med enorm affektion fra da jeg læste dem som teenager, men jeg tør ikke læse dem i dag af frygt for at ødelægge glansbilledet.
Det samme gælder for musik, tror jeg. Store dele af den musik der er på min ‘årets sange 2013’ liste, ville jeg ikke have rørt med en ildtang for år tilbage. Der sniger sig stadig flere genre ind. Musikåret 2013 var for undertegnede righoldig på både folk, country-rock og slige sager. Faktisk er det vel nærmest kun heavy, reggae og visse elektroniske subgenrer, der stadig er tabu.
Som kulturpessimist og generelt gnaven midaldrende mand smerter det at måtte indrømme, men det har været et overraskende godt musikår. Bevares, der var ingen albums der bjergtog mig, men jeg opdagede en række for mig ukendte musikere og ekspanderede som nævnt til nye musikgenrer. Nedenfor er mine 20-30 favoritsange fra året der gik.
- Drive-By Truckers – ‘This Fucking Job’ (Årets yndlingssang, selvom den er fra 2010. Jeg har udviklet mig til stor fan af bonderøvene fra Alabama.)
- Kurt Vile – ‘On Tour’ eller ‘KV Crimes’ (det her er fandengaleme god musik. Er han den bedste nulevende inkarnation af Neil Young?)
- Lydia Loveless – ‘More Like Them‘ (Gammelskolet country-rock fra en snerrende, asocial vred kvinde, der ikke gider mere pis. Det er ganske fortryllende. Og ikke på YouTube.)
- Kristian Anttila & Sylvia Vrethammar – ‘Magdalena (Livet Före Döden)’ (Igen et par år gammel, men alligevel min yndlings svenske sang i årets løb)
- Todd Rundgren – ‘Hello, It’s Me’ (Jeg har i mange år ment at Rundgrens ‘Can We Still Be Friends?’ var verdens mest dårligt-fantastiske sang, men hans ‘Hello, It’s Me’ er et dreampop mesterværk. Så svar dog manden!)
- The 1900’s – ‘Age of Metals’ (Sangen har floreret på min iPod og siden på spotifylisterne i et par år, og det er sært dragende melankolsk pop)
- Pet Shop Boys – ‘Vocal’ (Electric var et udmærket album, og ‘Vocal’ er en skarp single. Den kan næsten gøre en til fan af EDM/umstch-umstch-umstch dancemusik. Næsten. Episk er den i hvert fald)
- Foreign Exchange – ‘Von Sees’ (et pudsigt lille hiphop nummer, der bygger på den mest fængende instrumentelle sample jeg har hørt i de sidste par årtier. Det er tilsyneladende et obskur lille stykke fra Les Baxters filmmusik ‘Sunken City’ fra 1961 – spol til 07:53 i denne video)
- Odyssey – ‘Our Lives Are Shaped By What We Love’ (lækker 70’er soulpop, som jeg har sunget inde i hovedet utallige gange det forløbne år)
- Lykke Li – ‘I Follow Rivers (The Magician Remix)’ (begrundelse her)
- Jesse Boykins III – ‘Amorous’ ELLER ‘Pantyhose’ (jeg kan ganske enkelt beslutte mig for hvilket af disse to storlumre mesterværker, jeg synes bedst om)
- Whiskeytown – ‘Crazy About You’ (Jeg kunne have valgt 7-8 andre sange, herunder Whiskeytowns mere alt-country rockede mesterværker, men det blev altså deres mest poppede kreation. Hvis ikke man bliver forelsket i omkvædet, er der noget helt fundamentalt galt med ens følelsesliv)
- Widowspeak – ‘In the Pines’ (Ja, jeg ved snart ikke. Hypnotisk sang)
- Frankie Rose – ‘Gospel/Grace’ (albummet hedder Interstellar, og det er da også årets mest spacede sang)
- The Invisible – ‘Wall’ (årets mest trippede sang. Alting syrer ud på det mest forførende omkring 04:20)
- The Mountain Goats – ‘Color in Your Cheeks’ (Albummet hedder All Hail West Texas, og er det mest hjertevarmende stykke skrammel man kan forestille sig)
- Laura Nyro – ‘Wedding Bell Blues’ (Jeg blev gift i år, for Guds skyld! Hvordan kan man undlade at elske dette poppragteksemplar?)
- America – ‘Tin Man’ (Nå, så du kan ikke lide soft rock? Jamen, så dusker jeg da bare tøzerne for dig)
- Stumbleine – ‘Fade Into You’ (Lifligt elektrificeret udgave af Mazzy Star. Stadig 90’ernes bedste sang)
- The Silent Days – ‘The Killing Moon’ (coverudgave af Echo & The Bunnymen sangen. Markant mere muskuløs og uden den højspændte vokal)
- Mazzy Star – Seasons of Your Day’ (Mazzy Star vendte tilbage i 2013 med årets smukkeste sang)
- Miami Horror – I Look to You’ (ingen årsliste uden fransk houset og uforpligtende pop)
- Todd Terje – ‘Inspector Norse’ (er det verdenshistoriens bedste blip-blop sang? Det er vanskeligt at ihukomme noget yppigere. Videoen er i øvrigt optaget i Hjørring Kommune. Hep-hep!)
- Shout Out Louds – ‘Walking In Your Footsteps’ (alle, ALLE sange bliver bedre med fløjte. Det er et faktum, som DJ Alligator beviste det igen og igen)
- Low – ‘Just Make It Stop’ (årets mareridtssang)
- Ive Mendes ‘A Beira Mar’ (der findes dem, der ikke kan lide bossanova’ede popsange fremført af bedårende sangerinder. Jeg er ikke en af dem)
- Patterson Hood – ‘Leaving Time’ (forsangeren fra Drive-By Truckers i en mere følsom inkarnation)
- Crown – ‘Comfortable’ (Årets tredjemest lumre indslag)