A Soft Place to Land

En måned siden seneste indlæg? Det må være ny personlig rekord. Det hidtil mest dramatisk styrtende fald i min notorisk slingrende blogkarriere.

Sagen er at tiden løber ud mellem fingrene på mig. Først en uge med arbejdet i Kina. Så utallige ture til og fra Jylland med arbejdet og familien. Og de begrædeligt få aftener jeg endelig har været hjemme det seneste stykke tid, har vores nu to måneder gamle nye familiemedlem fyldt livet. Der er ikke meget tid til at sidde og hænge her foran hakkebrættet.

Og det er som det skal være. Så ja, jeg ville sådan set gerne skrive om den store oplevelse det var at være i Kina, men well, jeg får det ikke gjort. Ikke lige nu, i hvert fald.

Det samme gælder diverse aktuelle samfundsmæssige debatter. Ja, jeg har et væld af (uinformerede) meninger, men det må vente til at der bliver lidt mere luft.

Nå, men samlet, ville jeg blot give et lille livstegn. Er ikke gået bort og har ikke glemt de få tilbageværende læsere. Skal blot op til overfladen igen.