En kirkens mand

Eftersom jeg er kommet for skade at skulle giftes med en katolik, er det ikke kun pavens afgang, der tryllebinder mig ved den katolske kirke. Hen over foråret skal Den Bedre Halvdel og jeg således bruge et ikke-uanseeligt antal timer af vores unge liv til såkaldt ægteskabsforberedende undervisning i den lokale katolske filial.

Obsternasige og genstridige typer ville måske argumentere for, at når man har været sammen i syv år, så er det forholdsvist begrænset hvad ugifte mænd – der praktiserer cølibat – kan berige os med af viden om parforholdets udfordringer og ægteskabets fordringer. Men nuvel, ok, jeg går ind processen i møde med krum hals. Den Bedre Halvdel er jo så pokkers sød og kærlig og klog og sjov og bedårende, så hvis en eksercits i den katolske kirke og dens sindrige ritualer er det, der skal til for at gafle hende permanent, jamen so be it. Otte moduler om esoteriske emner som ’ægteskabets kald’, ’kirkens syn på seksualitet’ og ’naturlig familieplanlægning’, klarer jeg nok. Selvom det da kan gå hen blive lidt af en prøvelse. Jeg kunne godt tage en dybere diskussion af selve den indbyggede logik i undervisningen og undervisningsmaterialet, men må nok hellere holde tand for tunge indtil at jeg har den unge dame solidt på krogen.

For at kunne begynde undervisningen, skulle Den Bedre Halvdel meldes ind i det lokale sogn. Derfor modtager vi nu den katolske kirke i Danmarks medlemsblad ’Katolsk Orientering’. Vi har nu fået det i postkassen to gange, og det er forholdsvis eksotisk læsning. Forsidehistorien denne gang er således ’Kaldæerne har valgt ny patriark’, og det er jo en glædelig nyhed. Mest oplysende var lederen ’Kirken må være tæt på de unge’, hvoraf det fremgår:

”Den katolske Kirke risikerer at miste fremtidige generationer, hvis den ikke lærer at forstå de unge, deres sprog og kultur. Det advarer formanden for det pavelige kulturråd om. ”Selv om ungdomskulturen ofte er præget af individualisme, overfladiskhed og nydelsessyge, rummer den dog også overraskende mange gode frugter og megen ægthed”, siger dets præfekt, kardinal Gianfranco Ravasi, der var vært for en konference den 6.–9. februar om emnet ’Aktuelle tendenser inden for ungdomskulturen’.

Det synes stadig tydeligere, at Kirken har et ’ungdomsproblem’, navnlig ”de åbenlyse vanskeligheder ved trosformidlingen”, påpeger han. For at kunne udvikle nye former for trosformidling henvendt til unge er det vigtigt at kende deres livsvilkår, problemer og konflikter. Men det er også nødvendigt at erkende de sociale netværks betydning for de unge og hvordan det påvirker deres sprog og omgangsform, konflikterne i familien, ligesom kendskabet også må omfatte de forskellige aspekter af ungdomskulturen som fx musik og kropsdyrkelse, deres etiske horisont og daglige problemer”

Ja, der er tydeligvis behov for mere forskning i disse mytiske væsener, man kalder for ’de unge’. Hvor mon kan finde dem og studere dem nærmere? Disse sagnomspundne skabninger rummer jo overraskende mange gode frugter og megen ægthed, til trods for deres nydelsessyge, overfladiskhed og individualisme. Hvis man blot kunne finde en måde at kontakte dem på! Har nogle af de nærværende læsere mon nogle gode bud på hvordan det kan gøres?

PS. De særligt interesserede i de nye otte modulers ægteskabsforberedende undervisning, kan selv læse øvelsesmaterialet her.

Vær nu ikke så depri

Det er sjældent at der publiceres poesi her på side, men da en af skribentens bekendte (der er ansat i det klima-industrielle kompleks) var så rar at henlede min opmærksomhed på et….. utraditionelt klimarelateret digt, ja, så kunne jeg ikke lade være:

“Den globale opvarmning har en fortid i militæret/den vælter dig omkuld på madrassen, så voldsomt at sengen pludselig deler sig/Du er lige ved at lande på gulvet, men den globale opvarmning griber dig, og spørger om det er for voldsomt og om det gør ondt/Du siger, at nej, det er okay/Så fortsætter Den globale opvarmning med det ene ben hvilende på gulvet og det andet ben hvilende i sengen. Skubber en pude ind under din lænd så du bedre kan mærke den og i hvert fald kan mærke dens styrke/Den globale opvarmning sukker og trækker sig ud og kommer ud over din mave”.

Bag dette himmelstormende værk står Lone Hørslev i digtsamling ‘La’ os’, her anmeldt i Politiken. Der er tilsvarende let afkoblede digte om ungdomsarbejdsløshed og finanskrisen. Jeg er usikker på om de omhandler de benævnte emner. Men anderledes er de antageligvis.

Ex Libris

Er gået en smule i stå med læsningen for tiden. Det er et stykke tid siden jeg modtog en livline fra Amazon. Det er selvforskyldt. For måske jeg begik en fejl sidste gang, da jeg – noget overambitiøst – bestilte to murstenstykke historiske bøger: Anne Applebaum ’The Iron Curtain: The Crushing of Eastern Europe 1944–1956’ og Christopher Clark ’The Sleepwalkers: How Europe Went to War in 1914’.

Begge bøger har fået ustyrligt gode anmeldelser og er på ’Best Books’ listerne i alle de pseudointellektuelle magasiner, jeg læser for at opretholde min nødtørftigt opretholdte facade om almendannelse. De er af den type, som anmelderne i bemeldte pamfletter anvender tillægsordet ’magisterial’ om. Underforstået at der ikke er en historieprofessor ved Cambridge og Oxford, der ikke ville blive fuld af kærlige og rørstrømske følelser, hvis de ved et begrædeligt uheld kom forbi Jordhulen her i Hjørring, og tog sig den frihed at undersøge husstandens bogreoler. Den slags snobber jeg hæmningsløst efter, så det var ganske oplagt at købe dem.

Men de er lange. Virkelig lange. Nej, faktisk er de alt, alt for lange.

Applebaum opgav jeg efter 400 sider, da det gik op for mig, at ligegyldigt hvor meget jeg end pruster og stønner, så skriver hun stort set intet om det eneste Central- og Østeuropæiske land, som jeg virkelig går op i (i.e Tjekkiet og det daværende Tjekkoslovakiet). Derimod er der mange ørkenvandrende sider om de kommunistiske ungdomsorganisationer i Polen. Det burde muligvis ikke komme bag på mig (hun er trods alt gift med den nuværende polske udenrigsminister), men derfor kan man jo godt føle sig lidt snydt alligevel.

Clarks bog har jeg ikke opgivet helt endnu. Det skyldes mest af alt, at jeg ved at jeg BURDE synes om den. Et af mine historiske yndlingsimperier – det østrig-ungarske kejserige – spiller en hovedrolle i bogen og optakten til 1. verdenskrig, hvorfor jeg ikke burde sidde der i togkupéen og ønske, at forfatteren dog bare snart ville se at få skudt ærkehertug Franz Ferdinand inden alt for længe. Men det gør jeg altså. Og det giver mig dårlig samvittighed og bekymringer over min manglende intellektuelle udholdenhed.

De to bøger er ikke blevet serviceret bedre af, at jeg ved siden af dem har været nødt til at ofre Stephen Kings (i retrospekt lidt skuffende) post-apokalyptiske ’The Stand’ og David Gemmell ’Dark Moon’ min opmærksomhed hen over juleferien. Sidstnævnte havde jeg læst et sted på nettet skulle være en veritabel klassiker indenfor fantasygenren, men når man først har gift sig med George R.R. Martin (og hans blodige og sexistiske stil), så er det vanskeligt at håndtere den noget mere bovlamme high fantasy stil.

I tiden efter har jeg mest af alt læst min Weekendavis og mit The Economist, men nuvel, nu har jeg trodset den akutte recession, som lejlighedssalget har efterladt min privatøkonomi i. Der er simpelthen en ny ladning bøger på vej. Og det er ikke for børn, skulle jeg lige hilse at sige.

Inspireret af mit nye idol Hank Moody glæder jeg mig til frådende at fortære Hunter S. Thompsons ’Fear and Loathing in Las Vegas’ og David Foster Wallace ’Infinite Jest’. Der er næppe noget der kan kickstarte min karriere som perma-ironisk beatnik forfatter, end at læse den slags smuds. For at glatte overfladen ud, bestiller jeg dog også en sci-fi bog (Greg Bear: ’The Forge of God’) og en historiebog (Peter Watson ’The Great Divide: History and Human Nature in the Old World and the New’).

Håber altsammen på, at det vil få stimuleret lidt af den tankeaktivitet og kreativitet, som jeg har manglet lidt den senere tid. Hvem ved, måske jeg endda også vil skrive her lidt oftere. Hører i den forbindelse gerne om hvad de nærværende læsere har gang i af bøger for tiden.