Udenrigspolitisk plattenslageri

Tag lige et kig på ovenstående graf. Den er fra hæderkronede The Economist, og illustrerer hvor mange mennesker der i 2011 blev idømt dødsstraf og/eller henrettet. Billedet er værd at have på nethinden, når man skal fordøje udenrigsminister Villy Søvndals stålsatte retorik overfor Gambia:

Danmark går nu ind med fuld styrke i sagen om Lykke Fays gambianske mand, der risikerer at blive henrettet i Gambia.

Udenrigsminister Villy Søvndal har sendt en skarp protest over, at Gambia har genoptaget henrettelser af folk på dødsgangen. Desuden har man inddraget den danske ambassade i Mali og Den afrikanske Union i sagen.

– Det er vigtigt, at vi protesterer, fordi det er i modstrid mod alle principper, når Gambia genoptager henrettelserne. Og så er det en skærpende omstændighed, at en dansk statsborger er gift med en af dem, der sidder på dødsgangen, siger Villy Søvndal.

Han tror, at protesterne vil hjælpe, fordi Gambia er et af de afrikanske lande, som EU har et samarbejde med.

Bevares, Gambias præsident Yahya Jammeh lyder skam som en noget esoterisk og afsporet despot og landets nylige genindførelse af dødsstraffen er indiskutabelt helt forskruet. Som modstander af dødsstraf kan jeg isoleret set også kun bifalde Søvndals linje.

Men når man frejdigt ifører sig menneskerettighedsforkæmperne klæder og buldrer løs om ‘principper’, så er det klædeligt med konsistens i sin politik. For hørte man Søvndal tale om ‘principper’, da Kinas præsident (med > 1000 henrettelser i 2011, og det er bare de officielle tal) Hu Jintao kom på besøg? Mon de statssanktionerede mord blev diskuteret under aftalen om eksport og kontrol om maltbyg? Jeg tillader mig at tvivle.

Så det er da fint, at Søvndal giver Gambia med grovfilen i den konkrete sag. Hans synspunkter bliver bare lidt mindre modige og principielle, når de kun gøres gældende overfor små, fattige og geopolitisk ubetydelige afrikanske lande.

At udtalelserne så tilmed kobles på en indenrigspolitisk, gør bare Søvndals udmeldinger endnu mere søgt. Hvorfor er det eksempelvis ‘en skærpende omstændighed’, at en af de dødsdømte er dansk gift? Menes der i en juridisk forstand, eller hvorledes? Eller er det blot et udtryk for, at Søvndal mener at statsudførte likvideringer foretaget i en fjern kinesisk provins, er mere moralsk acceptable, end hvis der er danske ægtefæller involveret?

Nogle burde råde Søvndal til at ophøre med den slags udtalelser. Forstå mig ret. Jeg har stor respekt for Realpolitik og diplomatiets rammer. Naturligvis kan en udenrigsminister fra et perifært og klejnt land i det nordlige Europa ikke sige og gøre hvad som helst. Men at slå sig op som den store menneskerettighedsven på en så billig og moralsk inkonsistent vis? Det er bare udenrigspolitisk plattenslageri.