We Can Remember It For You Wholesale

En fast læser (og notorisk sci-fi hader) sendte mig i dag traileren til nyindspilning af en af de absolutte klassikere i genren: ‘Total Recall’. Se den her.

Umiddelbart ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg skal reagere.

Som udgangspunkt er det godt, tror jeg, at filmen genfortælles på en ny måde. Instruktøren af originalen, Paul Verhoeven, er jo en hypervoldens mester, der i film som ‘Robocop’ og ‘Starship Troopers’ anvender ofte ganske grotesk vold til at understrege satire og underliggende budskaber (i.e. det stærke anti-krig budskab i ‘Starship Troopers’). Det samme er tilfældet med ‘Total Recall’, der ender ud med en imponerende body count. De ikke helt overbevisende special effects og tilstedeværelsen af Arnold Schwarzenegger i hovedrollen trækker vel også fra i det samlede indtryk.

Så måske historien i filmen vil komme bedre frem med et mere slick ydre, mindre tongue-in-cheek actionscener og en anden skuespiller. For sagen er den, at oplægget bag filmen er uhyre stærkt. Jeg elsker Philip K. Dick (og gjorde det også før at det blev hipt!) og jeg elsker hans novelle bag den oprindelige film. Faktisk så meget, at jeg købte den i sci-fi butikken i Gamla Stan helt tilbage i 1998. Historien holder stadig i dag, med dens udforskning af identitet og hvad der er virkeligt.

Så hvorfor skepsisen overfor nyindspilningen?

Først og fremmest er jeg et konservativt og regressivt bæst. Derfor irriteres jeg over, at man i nyindspilningen tilsyneladende har fravalgt at handlingen foregår på Mars. Det geniale og futuristiske ved originalen var jo betop den generelle dystopiske stemning, hvor Verhoeven- i bedste Blade Runner (en anden film baseret et romanforelæg af herligt skizofrene Philip K. Dick) stil – protrætterede en futuristisk, dekadent, udslukt, udpint og falleret Jord. Det gav mening, at hovedpersonen Douglas Quaid drømte om at være hemmelig agent på Mars, alene fordi Jorden var et så rædsomt og kedeligt sted at bo. Så hvorfor lade historien udspinde sig på Jorden? Det er da alt, alt for kedeligt.

Og ærligt talt. Colin Farrell er altså ikke et kvalitativt trin op fra Arnold Schwarzenegger. Tværtimod, nærmest. Der er noget fælt hip-i-2003 agtigt over Farrell. Han er en skuespiller fra en anden og dårligere tid, hvor man kunne blive ‘stjerne’ af at medvirke i lortefilm som ‘Alexander’. At han castes i hovedrollen er, ja, bekymrende.

Men nuvel. Nok med mit brok. Traileren er elementært spændende, og jeg skal nok ende med at se filmen. Det er dog med markant lavere forventninger, end jeg har til ‘Prometheus’.