Hvorfor Rumænien blev skamløst snydt i årets Eurovision

Haters gonna hate, men ved I hvad: Rumæniens bidrag til dette års Eurovision er helt fantastisk. Det er så godt, at det får mine poptårer til at løbe i stride strømme. Jeg mener, hvad er der ikke at elske?

  • Stramme læderbukser
  • Über-catchy keyboard i et sandt gaydisco inferno
  • Housepiano for fuld hammer
  • 2010’s hidtil bedste omkvæd (spol til 00:45 og bliv sendt direkte i discohimlen)
  • Østeuropæisk accent
  • Tekstunivers hvor man kalder hinanden ‘boy’ og ‘girl’ i parforholdssamtaler.
  • Lagkageagtig konstruktion
  • Gak-gak musikvideo uden  handling, men til gengæld rigelige mængder eksploderende klaver, løbescener i catsuit udenfor faux-gamle slotte, dansende robotter (ikke set siden Kylie’s ‘Can’t Get You Out of My Mind!) og dårlige CGI effekter.

‘Playing With Fire’ er et objektivt mesterværk, der i en bedre verden ville blive hædret med et utal af priser, inkl. Turner Prize og Nordisk Råds Litteraturpris. Støt dem. Ind på iTunes og invester.