Ydmyge håb

Skal i Parken og se de nordjyske yndlinge spille pokalfinale imod Parken Sport & Entertainment i dag.

Det vil jeg ikke sige så meget om før efter kampen (hvem ved, måske vi risikerer at vinde?), men blot konstatere, at Poker-One-Kenobi fra AaB’s debatforum rammer fuldstændig plet i sit svar på spørgsmålet om hvilken Tifo (= koreografi udført af fans på tribunerne i forbindelse med en sportsbegivenhed) man må forvente af AaB’s fans i dag:

Hvis Tifo’en ikke ligner en blanding af Cirque du Soleil og Ole Henriksen som danser “Svanens Død” bliver jeg mega skuffet!

Det er så sandt, så sandt. Kom så, AaB; vi har ordnet større klubber end FC Lalandia!

Update fredag!

Nuvel, uagtet ovenstående løfter, så har jeg i dag ikke et stort behov for at uddybe torsdagens pænt jammerlige pokalfinale i Parken. AaB tabte sin 7. pokalfinale på stribe, og har nu ikke vundet i 13 kampe i træk dette forår. Det står samlet set rigtig skidt til.

En del af AaB spillerne tuder til medierne over fejlagtige dommerkendelser og manglende dømte straffespark. Bevares, dommeren var bestemt venlige overfor FCK, men det klæder nu ikke AaB-spillerne at jamre sådan. Den slags udtalelser stinker nemlig langt væk af dårlige tabere – specielt fordi det var helt fortjent at vi tabte i går. FCK var ikke gode, men AaB var bare pivringe.

Set højt oppe fra Parkens endetribune var det en særdeles tynd, viljeløs og blodfattig indsats AaB leverede. Holdet magtede ikke at presse et tilbageholdende og passivt FCK-hold, der ikke skulle have noget i klemme. Det var ganske horribelt at overvære et rådvildt AaB være aldeles ude af stand til at skabe kampen. Vi sad 8-10.000 rød-hvide AaB tilskuere og følte os groft taget et vist sted.

Træner Magnus Pehrsson havde tilsyneladende regnet med at FCK ville lægge et tungt pres og angribe med 120 km/t. Som konsekvens heraf havde han udtaget en defensiv anlagt trup og taktik. Det gav bagslag mod et kompakt og velspillende FCK forsvar. AaB kunne igennem hele kampen stort set kun producere lange  afleveringer, som oftest uden modtager (og hvis de en sjælden gang dumpede ned hos en AaB-spiller, så kunne man være ganske sikker på at vedkommende ikke anede hvad han skulle gøre ved den). Jeg kan i skrivende stund ikke komme på én eneste rigtig stor målchance til AaB, hvilket nok er ganske symptomatisk for kampen. FCK ville ingenting, AaB kunne ingenting.

Kristi Himmelfartsdag i Parken var samlet set et gigantisk antiklimaks ovenpå en sæson der startede elendigt, havde et smukt midterparti i de europæiske kampe – og så igen slutter noget så fesent.

Nu skal de to sidste kampe bare overstås, og så må genopbygningen i gang. Der trænger seriøst til at blive luftet ud i AaB’s lokaler på Hornevej. For der stinker oprigtig talt af sur, gammel fis ovenpå 90 minutters lalleindsats i Parken.