Jeg holder mig som regel fra at skrive omkring mit arbejde. Dels fordi jeg selv synes det er ualmindeligt kedeligt at høre omkring andre menneskers arbejde, dels fordi ens arbejdsgiver ikke nødvendigvis er intenst begejstret over den slags. De store linjer kan og vil jeg dog godt kommentere – især hvis de vedrører mig mere end bare perifært.
Det sidste trekvarte års tid har det været skiftetider på min arbejdsplads. Vi er en interesseorganisation, der groft sagt lever af og for at varetage vores medlemmers politiske, erhvervsmæssige og økonomiske interesser bedst muligt. De medlemmer vil i sagens natur have noget for deres kontigentpenge. I forbindelse med, at vi fik en ny adm. direktør, blev blev der derfor sidste sommer indledt en strategiproces. Denne strategi skulle afklare hvorvidt vores interessevaretagelse var ‘value for money’ og samtidig pege på, hvor der skal prioriteres og hvorvidt der er rationaliseringspotentiale m.v.
Altsammen meget almindeligt, godt og sundt for en organisation som vores. Den slags øvelser medfører naturligvis en del uvished og usikkerhed blandt medarbejderne, men ikke mere end at det giver folk incitament til at arbejde mere og præstere bedre.
Siden ændrede billedet sig dog en anelse. Først begyndte finans- og likviditetkrisen for alvor at ramme vores medlemsvirksomheder. Det er jo slemt nok i sig selv, men imens at jeg tumlede rundt på ski i Sverige, kom så den anden begivenhed. Den adm.direktør var fratrådt og en fusion med de øvrige organisationer indenfor erhvervet vil finde sted inden sommer, med det klare formål at prioritere, rationalisere og effektivisere arbejdet.
Dér er vi så nu, med en rasende finankrise og en fusionsproces i fuld gang. Ja, altså bortset fra, at der i dag kom endnu et usikkerhedsmoment ind i billedet. Nummer et i vores politiske ledelse meddelte her til eftermiddag, at han trækker sig tilbage i starten af juni. Vi skal nu have ny politisk ledelse, ny administrativ ledelse og ny struktur på samme tid. Det er ikke godt at vide hvad det hele ender med.
Det er spændende og lidt skræmmende at være med i øvelsen. Bevares, den helt grundlæggende usikkerhed i organisation kunne jeg måske godt have undværet, men omvendt betyder forandringer også nye muligheder.
Det bliver i hvert fald et par arbejdsmæssigt særdeles interessante måneder fremover for undertegnede.