En udelt fornøjelse

Egentlig havde jeg tænkt mig at bruge anseelige mængder arbejdsgiverbetalt tid på at skrive om AaB’s mesterskabstriumf i går.

Jeg kunne f.eks. berette om den AaB-kop, som nu i tre år trofast har hældt (alt for)store mængder kaffe lige lukt ned i mit sorte hul af en mave. Koppen fylder meget i min bevidsthed. Dels fordi den er et flittigt benyttet offer for mine kollegers uretfærdige, usofistikerede og spydige bemærkninger. Ja, der er sågar en tidligere chef der har forsøgt at stjæle den fra mig. Ganske vist fordi han selv holder med AaB, men alligevel. Den slags er ikke fair. Det er tydeligvis en martret og forfulgt skæbne at være en AaB-kaffekop i København.

Men egentlig spekulerer jeg mest over, hvordan jeg monstro skal finde en gravør der på nænsom vis kan indgravere årstallet 2008 i ‘Dansk mester’ feltet lige til venstre for hanken. Det er en reel problemstilling. For den oprindelige designer mente åbenbart (i alt sin uklædelige nordjyske beskedenhed), at der kun var behov for plads til årstallene 1995 og 1999. Som om at mine brave rød-hvide matodorer aldrig skulle ende på førstepladsen igen. At dømme ud fra præstationen i år, så var det åbenbart en fejlagtig vurdering.

Jeg kunne også berette om de kager jeg blev nødt til at give min kolleger i dag. De påstod at jeg skyldte fra min fødselsdag i december. Men jeg insisterede på at jeg KUN ville købe, såfremt vi var enige om at italesætte det som en hædring af Danmarks bedste fodboldhold. Så kunne de lære det, kunne de. God kage lærer tydeligvis sulten Brøndbyfan at spinde! Og således kunne vi alle gå tilfredse hjem.

Taget i betragtning af der nok venter ti års venten på det næste mesterskab, så vil jeg også mene at det var helt i orden at jeg tog AaB-trøjen med på arbejdet i dag. Og forståelsen var stor. Ja, selv den lille erhvervsorganisations præsident så svært tilfreds ud ved synet.

Det har været et par dejlige fodbold dage. Ser frem til Champions League. Nu vil jeg hjem og have familiebesøg i weekenden.

Årtusindets ringeste byttehandel

Den danske duo The Storm afløser Mary J. Blige, der skulle have givet koncert på Plænen i Tivoli den 23. maj.

En lang række koncertaflysninger på Mary J. Bliges europaturné kom til at gå ud over Tivoli-koncerten, men nu har Tivoli altså fundet en afløser.

“Vi ved, at der er tale om to vidt forskellige musikgenrer, men det har ganske enkelt ikke været muligt at grave et ligeså stort internationalt navn op med så kort varsel. Til gengæld glæder vi os over, at vi får et stærkt navn på Plænen som planlagt,” siger Tivolis Musikchef, Nikolaj Koppel, ifølge gaffa.dk.

The Storm består af parret Pernille Rosendahl og Johan Wohlert og udgav i februar debutalbummet “Where The Storm Meets The Ground”.

Det her må kandidere til årets piss-take. Soul/hip-hop dronningen bliver erstattet af…..et afdanket dansk emo-flopband? God fornøjelse, siger jeg bare.

Fethullah Gulen tager teten

Foreign Policy og Prospect gentager i år sin øvelse fra 2005 med at kåre verdens top 20 over ‘public intellectuals’. Ambitionerne er mildt sagt ikke små: “They are some of the world’s most introspective philosophers and rabble-rousing clerics. A few write searing works of fiction and uncover the mysteries of the human mind. Others are at the forefront of modern finance, politics, and human rights. In the second Foreign Policy/Prospect list of top public intellectuals, we reveal the thinkers who are shaping the tenor of our time”. Ja, der er med andre ord tale om de rene filosofkonger der er tale om. Bruttolisten er på 100 personer, og som statskundskaber kan man jo kun rødme af stolthed over sammensætningen:

Ud over den vanvittige bias til fordel for samfundsvidenskaben på bruttolisten, så skal man dog ikke regne med at nogle fagfolk bliver sat til at vurdere de relevante menneskers bidrag til verdens samlede viden – næh nej, horderne af galninge på det frådende internet må være rette til at vurdere den slags. Direkte demokrati er jo som bekendt vejen frem, og i deres visdom valgte det internetbrugerne jo sidste gang at kåre Noam Chomsky til verdens intellektuel par excellence, og kan man fortænke internetbrugerne i dette storslåede og modige valg? Han er jo teoretisk linguist(!) og samtidig den amerikanske venstrefløjs grand old man, der var så heldig at få sig et gevaldigt comeback i forbindelse med sin kritik af Irak krigen. Her er den samlede top 20 fra 2005:

  1. Noam Chomsky
  2. Umberto Eco
  3. Richard Dawkins
  4. Václav Havel
  5. Christopher Hitchens
  6. Paul Krugman
  7. Jürgen Habermas
  8. Amartya Sen
  9. Jared Diamond
  10. Salman Rushdie
  11. Naomi Klein
  12. Shirin Ebadi
  13. Hernando de Soto
  14. Bjørn Lomborg
  15. Abdolkarim Soroush
  16. Thomas Friedman
  17. Pope Benedict XVI
  18. Eric Hobsbawm
  19. Paul Wolfowitz
  20. Camille Paglia

Nuvel, jeg skal ikke gøre mig til dommer over valget dengang, men det undrer mig alligevel en anelse at se venstrefløjens fossiler såsom Chomsky, Habermas (seriøst, hvor mange har nogensinde læst og forstået den mand?!) og Hobsbawn ligge så prominent som de gør. Det siger vist en del mere om interettets fortrædeligheder end om d’herrers intellektuelle betydning.

Til gengæld vil jeg godt vædde på at Lomborg ikke får samme position i år, men hvem vil ellers hapse topplaceringerne? Da både Foreign Policy og Prospect henvender sig til det amerikanske og britiske publikum, så taler alt sandsynlighed for at top 20 vil domineres af intellektuelle fra den engelsktalende del af verden. Baseret ud fra det, så skulle en mand som den allestedsnærværende Christopher Hitchens (forfatteren til bl.a. ‘God is Not Great’) eller hans med über-ateist Richard Dawkins nok dominere, evt. sammen med Paul Krugman fra New York Times. Men således ser det ikke ud til at gå. Andrew Keen – han var i ‘Den 11. time’ i sidste uge og er ekspert i web 2.0 og alt der dersens pjank – skriver på sin blog hos The Independent:

“Who is the world’s top public intellectual? Noam Chomsky? Pope Benedict XVI? Jurgen Habermas? Christopher Hitchens? Umberto Eco? Amartya Sen?

How about Fethullah Gulen, the liberal Turkish Muslim theologian?

So much for the wisdom of the online crowd. It looks like Prospect Magazine’s supposedly democratic online poll to determine the world’s leading public intellectual has been gamed by supporters of the reformist Turkish cleric (there’s a gentle nudge towards the poll halfway down Gulen’s personal website).

According to my sources inside Prospect, Gulen has garnered more than 10 times the votes of the second placed candidate (another Muslim, as it happens).

It’s obvious that this kind of open democratic polling, in which any Tom, Dick or Mohammed can vote anonymously, doesn’t work. I guess Prospect will have to revert to an off-line, more traditional way of validating their votes. They better do it fast; their “World’s Top Public Intellectual” issue is due out in July. Somehow I can’t imagine Prospect publishing a picture of Fethullah Gulen on its cover and annointing the liberal Muslim as the world’s top public intellectual.

Alternatively, the magazine could always a sponsor a single elimination play-off debate between Hitchens and Gulen…”

Jeg skal ikke nægte at i aften er første gang jeg nogensinde har hørt tale om Fethullah Gulen. Det siger sikkert mere om min ignorance, end om hans mangel på berømthed. Men alligevel. Jeg vil vove den påstand, at det er ærgerligt at en ellers interessant øvelse bliver ødelagt af at man udfører den igennem en internetafstemning. Ud over at være mavesur og brokke mig, så er jeg dog ikke klar til at komme med mine egne bud på de mest betydningsfulde intellektuelle. Det er der flere grunde til. Alene det faktum, at jeg ikke kender størstedelen af de hundrede personer på bruttolisten, er jo et metodisk problem. Men hvis jeg skal pege på én, så tror jeg at Václav Havel vil være mit valg. Og det vil han være lige indtil den dag han lukker sine øjne. Ingen nok så omtalt amerikansk kommentator eller jeg-hader-Gud-forfattere kan sammenligne sig med ham i visionære tanker omkring demokrati, frihed og menneskerettigheder.

Det bliver spændende at se resultatet af pøbelens valg i Foreign Policy/Prospect undersøgelsen. Og så vil jeg opfordre de unge intellektuelle stjerner-in-spe NJ og Sven i at komme med deres bud på en fortjent vinder.

Deroute

Ak og ve, formiddagen med øl, snaps og frokost (masser af KØD, herligt befriet for fælt smuds såsom grøntsager) begyndte ellers så fabelagtigt.

Vi åd og drak og imens blev der diskuteret så relevante og tidløse emner som: ‘Hvad skete der egentlig med Jennifer Love Hewitt?’, ‘Sparker Demba Nyren virkelig som en hest?’ og ‘Passer det at Einstürzende Neubauten blev smidt ud af Ungdomshuset i 1984, da de benyttede et trykluftsbord på interiøret under deres koncert?’ (ja, det sidste passer faktisk!). Med andre ord foregik det hele på et højt, højt abstraktionsniveau, kun afbrudt af abe-dans til ‘Guns of Brixton’. Nuvel, nuvel.

Men så gik det hastigt ned af bakke. Da vi skulle afsted mod Parken, havde en aldeles insisterende regn meldt sin ankomst. Det var mildt sagt ikke rart, og ganske dæmpende for esbjergensernes folkelige umpf!-umpf!-umpf! technorytme fest på Østerbro Stadion inden kampen. Måske jeg var en anelse farvet af ikke at være meget dedikeret Esbjerg fan, men i takt med regnen og den relative kulde, så blev selve pokalfinalen heller ikke det helt store sus. Bevares, de blå-hvide Esbjerg fans var larmende og festlige, men det endte alligevel med en stærkt irriterende 3-2 sejr til Brøndby, hvilket lagde en kraftig dæmper på den efterfølgende festlyst. Jonas endte med at blive så fuld, at han måtte sidde de sidste 70 minutter af kampen med hovedet mellem benene, da han ellers så dobbelt.  Selv er jeg ikke meget bedre, da jeg sidder her med en brutal hovedpine, fremkaldt af de altid gavmilde spritfabrikker i Aalborg. Tak skal I have!

Eneste trøst er de to billetter jeg har hapset til guldkampen mellem AaB og FCK i Parken. Det kan kun blive bedre end kampen i dag.