Suddenly Everything Happens

Nuvel, så kan jeg godt aflyse hvad end jeg måtte have af indhold i mit liv, thi det er i morgen at den amerikanske tv-station ABC viser det første afsnit af ‘Lost’ sæson fire. Det falder mig vanskeligt at artikulere hvor meget jeg har glædet mig til denne dag. Ligeledes håber, beder og trygler jeg til en evt. nådig og barmhjertig Gud om at jeg kan streame dagens afsnit hos 66stage. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre af mig selv – så stærk er min usunde afhængighed af den serie. Subsidiært kan jeg jo selvfølgelig vente til den 13. februar, hvor i hvert fald svensk Tv4 viser afsnittet. Men ventetiden, ak!, den er ubærlig. Min sjæl martres! Tilmed bliver det hele kun værre af, at der rundt omkring på nettet fyger med spoilers, trailers og andet guf. Som fan bliver man helt og aldeles præmenstruel. Det er næsten ikke til at holde ud. Ikke siden Jennifer Love Hewitt spillede med i ‘Vi bli’r i familien’ har jeg glædet mig SÅ meget til en sæsonstart. Jeg kan næsten kun blive skuffet nu!

Det gör ont för varje hjärtslag

Jeg er grumpy her til aften. Big time muggen, faktisk. Der var såkaldt ‘afdelingsplanlægningsdag’ på arbejdet. Uden at ville gå i nærmere detaljer skal det blot konstateres, at mødet ikke just forløb til min udelte tilfredshed. Aftenen er derfor fordrevet med at være gnaven, overføre musik til min nye laptop fra det gamle hakkebræt af en stationær computer, spekulere over hvem som vinder Republikanernes primærvalg i Florida samt more mig kosteligt over udviklingen i Ny Alliances folketingsgruppe. Alt sammen meget godt og vældig terapeutisk – men det får mig ikke just nærmere målet om at få færdiggriflet det ganske vigtige arbejdsnotat, som jeg har deadline kl. 9 i morgen tidlig. Med andre ord taler meget for at jeg burde få hanket op i rumpen og stoppe med de utallige overspringshandlinger.

Næh, hov. Hvad er det? De Unge Mødre på Kanal 4!!! Det MÅ jeg se i denne svære stund! Gudsketakoglov for min nye tv-programpakke. Jeg er i sandhed en lykkens pamfilius!

Det er ganske vist: AaB elsker også svenskere

Hvis denne nyhed er sand, så er jeg ikke længere så småtrist efter AaB’s salg af Rade Prica:

Tipsbladet.dk erfarer, at Aab snarligt præsenterer den 26-årige svenske angriber Lars ”Lasse” Nilsson som ny mand i klubben. Nordjyderne har lavet en lejeaftale, der går sæsonen ud med den svenske offensivspiller.  

Lasse Nilsson blev denne sommer solgt til St. Etienne fra hollandske Heerenveen for ca. 30 millioner, men han har stort set ikke fået spilletid i det franske, og da han har ambitioner om at spille sig i den svenske EM-trup, er det nødvendigt, at han får spilletid i foråret. De franske klubber Sochaux, Auxerre, Lens og Lorient har været nævnt i pressen som mulige klubber for Lasse Nilsson, og også La Liga-klubber skulle have forhørt sig om svenskeren. Men det bliver altså Aab, der får glæde af den komplette angriber, og dermed har Aab reageret hurtigt og dygtigt på transfermarkedet efter det nylige salg af Rade Prica. Nilsson vurderes af Tipsbladets kilder til at være en spiller af minimum samme spillemæssige kategori som Rade Prica.

Lasse Nilsson startede karrieren i Brage, men kom i 2002 til Elfsborg, hvor han i to sæsoner scorede 16 mål. Herefter blev han købt af hollandske Heerenveen, hvor han scorede 22 gange i 76 kampe. Han skiftede i sommer til St. Etienne og skønnes at have en årsløn på 12 millioner. På trods af den manglende spilletid i klubben, har St. Etienne ikke tidligere været interesseret i at sælge Lasse Nilsson, og spilleren selv har indtil nu heller ikke været interesseret i et salg.

Aabs sportsdirektør Lynge Jacobsen har ingen kommentarer.

Øj. Det her kan blive rigtig, rigtig godt! Ok, han trænger ganske vist til at blive klippet, men det burde en havesaks jo nok kunne klare. Jeg afventer spændt om AaB bekræfter rygtets sandhed.

Update! I dag bekræftede AaB så historien. På klubbens jævnt oldnordisk udseende hjemmeside kan man tilmed se billeder fra dagens træning, hvor vores nye svenske ven var med. Tragisk nok er han ikke blevet klippet. Lad os nu se hvad han kan. Når han nu koster tre millioner kr. for et halvt år, så har han bare af at være god.

Ud og hjem igen

Det skal ikke være nogen hemmelighed at Malmö sandt for dyden aldrig bliver min favoritby. End ikke en småfanatiske dyrkelse af alt svensk muliggør et rosenrødt forhold til stedet. Måske årsagen skal findes i de triste forstæder som Øresundstoget passerer igennem. Det første indtryk som industrianlæggene og boligblokkene giver, er den rene jammerdal. Der er ihvertfald ikke sådan gennemført hyggeligt i Malmös omegn. Centrum er ok, men mon Dieu!, hvor kunne kommunen godt bruge en omgang radikal urban rekonstruktion indenfor en nær fremtid.

Omvendt er jeg kanske en anelse præ-disponeret for ikke at give byen en ærlig chance. Når vi taler om Skåne er jeg nemlig gennemført racist. Jeg hader området. Det når ikke Mellem- eller Nordsverige til sokkeholderne. Det er alt for dansk. Og kedeligt. Dialekten skurrer i ørene. Dansk Folkepartis dommedagspræst Søren Krarup elsker stedet. Og så er Sveriges mest irriterende fodboldhold er jo trods også derfra. Æv. Jeg er dog langt fra alene med mit irrationelle had. Således kan man støtte den yderst agtværdige sag “Gräv Bort Skåne”, som arbejder for, at resten af Sverige kan slippe af med Skåne ved at grave en god og solid fysisk kløft. Efterfølgende planlægger man så at outsource stedet til russerne, Polen eller (gys!) Danmark. Ak ja, kan man fortænke disse idealister deres ædle stræben? Jeg tror det næppe.

Når det så er sagt, så havde Maria og jeg nu en dejlig tur til netop Malmö i dag. Ikke fordi vejret ville det. De af jer der har sneget sig ud af døren i løbet af dagen, har sikkert observeret at det stormede og regnede i helt utidige mængder. Men så har man jo netop en god undskyldning for at slubre kaffe og muffins på Espresso House i Skomakaregatan (note to self: Chokolademuffinen var urimeligt god!). Og med fare for at lyde alt for putte-nutte-under-tøflen, så er det forholdsvist sjældent, at ekspeditioner på en lørdag sammen med den man holder af, er sådan rigtig dårlige oplevelser.

På trods af at Folk å Rock ikke havde cd’er med hverken Karin Ström eller Pacific!, så lå de inde med Anna Järvinen og Air France. Det er den slags som kan tænde op under selv den mest forbitrede nordjyske tranlampe. Og hvis I lige står og mangler Borat badedragten, så ja, den kan også købes i Malmö. Allermest skal jeg dog anbefale Pressbyrån på Centralstationen. Jeg er stadig målløs over hvor mange blade de har. Jeg har aldrig set så talrige magasiner om både og campingvogne i hele mit liv. Men samtidig er der et velassorteret udvalg af den slags blade, som også appellerer til nørder som mig. Mulvarpeskindet kom fluks op af lommen, og jeg investerede i Intelligent Life (The Economist’s nye livsstil magasin, Rolex reklamer kan man jo aldrig få nok af), The New Yorker (en ny favorit, jeg føler mig så læskende faux-intellektuel når jeg læser det), Arena (svensk venstreorienteret samfundstidsskrift, jeg har et akut behov for at blive opdateret omkring de nyeste strømninger indenfor feminisme og gender-teori) og Neo (svensk liberalistisk tidsskrift, det er jo så rart at blive bekræftet i sine egne meninger om verdens sande tilstand). Der findes ikke lignende kiosker i Danmark, og det gør mig dybt deprimeret at tænke på. Hvorfor skal vi absolut være så provinsielle? Ud over Weekendavisen og Euroman tror jeg ikke der er nogle danske tidsskrifter jeg gider læse (ud over, naturligvis, Se & Hør ved frisøren). Hvor ironisk at man er nødt til at tage til en svensk provinsby for at få det internationale udsyn.

Some nice and decent thoughts

Få ting i verden kan gøre mig så lykkelig som synth-plinky-plonky musik fra hinsidans, i skrivende stund går jeg i heftig selvsving over yndlingene i Pacific! De kommer naturligvis fra Göteborg, og min grundlæggende lumre tankegang byder mig at elske artworket på deres tre hidtidige EP’er. Vrauuuw! Maria og jeg tager til Malmö i morgen, og mon ikke man burde smugkigge efter dem der?

Oh. Jeg glemte vist helt at henvise til gruppens musikvideo til singlen ‘Hot Lips’. Alle der har en svaghed for den klassiske video til A-ha’s ‘Take On Me’ burde komme i ekstase af den. Om jeg begriber hvordan Sverige kan producere det ene fabelagtige synthpopband efter det andet. Man burde emigrere.

We hold these truths to be self-evident

Jeg ved godt at YouTube er noget skidt og at Martin Luther King Jr. Day var i går. Men oven på dagens dramatiske kæledyrshistorie i TV-Avisen, så føler jeg mig alligevel kaldet til at bringe talen. Det tager 18 minutter. Det burde I nok kunne afse. Bagefter kan I jo passende gå tilbage og diskutere dommerne i X-Factor, Britney Spears og maden i kantinen på arbejdet, som I plejer.

“…Let freedom ring. And when this happens, and when we allow freedom ring – when we let it ring from every village and every hamlet, from every state and every city, we will be able to speed up that day when all of God’s children – black men and white men, Jews and Gentiles, Protestants and Catholics – will be able to join hands and sing in the words of the old Negro spiritual: “Free at last! Free at last! Thank God Almighty, we are free at last!”

Fabelagtigt.

Tak er kun et fattigt ord

Kære DR,

Normalt plejer jeg at have ganske stor respekt for jeres nyhedsredaktion. Jeg deltager ikke i den evindelige og efterhånden ganske trættende DR-bashing, jeres hjemmeside er normalt den første jeg besøger hver morgen og jeg føler mig som regel intellektuelt beriget efter at have lyttet til Orientering på P1. Så vidt, så godt. Jeg er også godt klar over at 18.30 udgaven af TV-Avisen sikkert ikke er beregnet for mig. Dengang i reformerede TV-Aviserne i november 2006, kunne Politiken jo berette følgende:

“I morgen går TV-avisen i luften i to nye udgaver. En let og underholdende klokken 18.30, der skal lokke kvinder og jyder med. Og en smart og seriøs klokken 21.00, der skal trække de unge til. Den første, klokken 18.30, skal somsædvanlig tale bredt til den danske befolkning. Men nu skal den også lokke kvinder og folk uden for de store byer tilbage til DR’s nyheder ved at servere en let anretning nyheder på et tidspunkt, hvor familierne ikke sidder dybt koncentreret foran tv-apparaterne. Præsenteret underholdende og med vinkler, der opleves tæt på den enkelte. Under 18.30-udsendelsen bejler man til Birte, en 49-årig hjemmesygeplejerske, der bor i en lejlighed i Vejle, interesserer sig for det nære, men meget lidt for 18.30-nyhederne. Et indslag til udsendelsen skal kunne passere det, der på redaktionen går under navnet Birte-testen. ‘Ingen emner må på forhånd udelukkes. Vi skal bare tvinge os selv til at vinkle alle emner, så de også fanger Birte’, forklarer Henrik Keith Hansen. Kl. 18.30-udsendelsen bliver underholdende, nær og vedkommende for også at tiltrække kvinder og seere i provinsen”

Nuvel, kære DR, jeg skal på ingen måde hævde at jeg er klogere end jeres sikkert ganske dyre fokusgrupper, kommunikationsrådgivere, konsulenter og andet godtfolk. Men her er en hemmelighed: Jeres Birte test er noget lort. Den taler ned til folk. Den giver ringere journalistik. Og frem for alt: Den betyder at jeres 18.3o TV-Avis kvalitetsmæssigt er lige til at kaste sig i døden over. Kombineret med jeres afsindigt rædselsfulde TV-2 rip-off ‘Aftenshowet’, har I formået at skabe en programflade mellem 18 og 19, som er decideret uudholdelig. Men hvorfor nu denne pludselige indebrændte vrede her fra jordhulen? Jo, såmænd, under aftensmaden sad jeg dags dato og lod mig passivt underholde af 18.30 Tv-Avisen.

Den indledtes først med det såkaldte ‘drama’ på Christiansborg. Siden fulgte så den sindsoprivende skandalehistorie “Dårlig rådgiving koster kæledyr livet“. I flere højspændte minutter hørte vi om hvordan dyreejere ikke kan finde ud af hvordan de skal fodre deres dyr. Skurken er de grumme dyrehandlere, der vist nok ikke er godt nok uddannede, og det derfor er tvingende nødvendigt at udvide dyrepasseruddannelsen fra to til fire år (siger den upartiske Dyrepasserskolen i Roskilde, der i sagens natur jo ikke har penge at tjene på den slags tiltag…). Suverænt initiativ. For når ens kæledyr er fejlernæret, så må det jo selvsagt skyldes at man er blevet dårligt rådgivet i butikken. Det kan i hvert fald umuligt være dyreejernes ansvar, naturligvis ikke. Vigtig historie. Ingen tvivl om det. Godt DR valgte at prioritere den. Oven på den essentielle, centrale, verdensomspændende, historieskabende nyhed, fulgte så den dybt irrelevante historie om hvordan den amerikanske centralbank har sænket renterne, efter at aktiemarkederne rundt omkring i verden har balanceret på kollapsets rand de seneste par dage. Ja, I læste korrekt. En større recession truer verdensøkonomien, men DR’s veludviklede Birte test bevirkede heldigvis, at kæledyrene blev prioriteret. Tak, DR – I har virkelig begrebet hvordan tingene hænger sammen.

Vorherre bevares!

Most Definitely

I dag starter den 26. African Nations Cup i fodbold – det afrikanske svar på Europa mesterskabet. 2008-udgaven er i Ghana, og vanen tro er landet kastet ud i en folkefest af de større. Åbningskampen er Ghana – Guinea, og jeg røber vist ingen hemmeligheder ved at afsløre, at jeg satser stærkt på at ‘Black Stars’ vinder den kamp sikkert. Egypten vandt sidste Nations Cup i 2006, og generelt har de arabiske lande i Nordafrika desværre siddet solidt på flæsket i en del år efterhånden. I år er der heldigvis grobund for at Sub-Sahara slår igen. Elfensbenskysten virker meget stærke, og man skal aldrig afskrive Cameroun og Nigeria. Senegal og Sydafrika er vist gået mere eller mindre ind i sig selv igen, men kan vel heller ikke udelukkes fuldstændigt. Jeg håber dog at værtslandet hapser titlen. Ghana har i alt for mange år været lige-ved-og-næsten holdet over dem alle, og nu må deres tid snart være kommet. Der krydses pølsefingre herfra.

I Europa omtales Nations Cup dog mest som et irriterende kuriosum, især på grund af tidspunktet hvor turneringen spilles. Således kan Dagens Nyheter berette, at ikke færre end 54 spillere fra den franske Ligue 1 og 41 spillere fra Premier League just nu ikke står til rådighed for deres klubhold, fordi de er afsted på landsholdstur. Sikkert vældig irriterende hvis man som eksempelvis Portsmouth F.C har bygget det meste af sin offensiv op omkring spillere fra Nigeria. Det er med andre ord ikke uden konsekvenser at bo på et kontinent, hvor regnsæson og slige vejrfænomener umuliggør turneringer i sommerhalvåret! Her i jordhulen har Nations Cup mest den konsekvens, at jeg har fået yderligere incitament til at få muldvarpeskindet op af lommen og få investeret i en større tv-pakke.

Siden jeg flyttede i lejlighed, har jeg haft TDC’s lille programpakke. Det betyder at jeg kun kan se DR, TV2 og så en række særdeles uinteressante svenske og tyske kanaler. Men nu hvor Nations Cup er i gang, så følte jeg et tvingende guddommeligt kald for at få fat i nogle kanaler, der af og til viser mine vestafrikanske helte i aktion (jeg regner med at Eurosport fortsætter traditionen fra de tidligere turneringer). At jeg så også på et tidspunkt får adgang til at se de nye afsnit af Lost, er jo blot en ekstra lille bonus.

Update! Ghana vandt naturligvis kampen mod Guinea med 2-1.