Lost in the plot

….og så sidder man der foran computeren på arbejdet igen. Fortabt. Afhængig. Restløs. Kun med én tanke snurrende rundt i hovedet: Må-se-mere-Lost. Nu. Ellers bliver jeg aldrig lykkelig igen. Der er ingen mirakelkur. Er man først startet, er der tale om en glidebane, der først ender når der ikke bliver produceret flere afsnit.

Jeg troede ellers at den kolde tyrker ville virke. Har holdt mig Lost-fri siden midten af juli og troede at jeg var kommet over på den anden side. Drømmene og de natlige svedeture var efterhånden ophørt. Måske jeg igen kunne begynde på et normalt liv, hvor jeg ikke hele tiden var nødt til spukulere over tallene 4, 8, 15, 16, 23 og 42? Hvor jeg ikke var nødt til at forholde mig til flystyrt, isbjørne i junglen og flashback fra fortiden?

Men Sven ville det anderledes. Først lånte han mig sæson 1, som jeg kværnede i et hug. Siden hen begyndte tegnene at vise sig. Metafysikken var overalt. De utallige reklamer for serien i Stockholm City. Den gigantiske feature artikel om sæson 3 i Sydsvenskan på vej hjem fra Kastrup lufthavn? Hvor længe kunne min vilje stå imod skæbnen? Jeg begyndte at ryste på hænderne og dagdrømmerierne vendte tilbage. Og så slog Sven til igen. Med ubønhørlig præcision købte han sæson 2 på dvd og foreslog en Lost aften. Jeg var fortabt.

Så i går var han forbi til middag og Lost. Fire afsnit lige i lysken. Jeg var solgt til stanglakrids. Ingen viljestyrke. Jeg er nu aldeles i Lost’s hænder. Må have mere, mere, MERE! Hvad er Dharma Initiative? Hvorfor byggede de den bunker? Hvad sker der hvis ikke man trykker på knappen inden 108 minutter? Hvor kommer Desmond fra? Hvornår kan jeg begynde at koncentrere mig om arbejdet igen? Så mange spørgsmål, så få tilgængelige svar!