Stormaktsväldets undergång

 

Ak, man kan ikke just beskylde mig for at drukne nettet i blogindlæg for tiden, men udover de sædvanlige navlebeskuende hverdagsbegivenheder, så har der ikke været de helt drabelige ting at berette om. Var i Aalborg sammen med Maria, hvilket egentlig gik ganske glimrende. Det lader til at jeg er i den bekvemme situation at min kæreste kan lide sine svigerforældre – og vice versa. Vi lavede ikke så meget andet end at dvaske og slappe af. Jeg fik hørt en masse Orup (“Jag har matat katterna och jag har rastat alla hundarna”) og løbet ture i Mølleparken, så det var alt i alt som det skulle være.

Siden tilbagekomsten til København har den stået på arbejde og hverdag, dog krydret med at jeg efter mangen en drabelig kamp med bureaukratiet på Institut for Statskundskab endelig har fået min specialebedømmelse og karakter. Egentlig har jeg kendt den uofficielt i en uges tid, men det var først i dag at brevet dumpede ind af brevsprækken. Meget kort opsummeret, så synes vejleder og censor at specialet opbygningsmæssigt kunne være bedre, samt at vi ikke er teoretisk ambitiøse nok. Til gengæld kan de ikke sætte en finger på vores analyse, som beskrives som ‘grundig og meget overbevisende’.

Som sådan er jeg meget enig i kritikken omkring opbygningen (specialet ER en meget tung tante at danse rundt med, jeg har stadig ikke orket at læse det igennem), men synes måske at kritikken mht. teori er noget ulden. Vores eksplicitte formål var jo netop at udforske en problemstilling og benytte teorien til at sætte vores observationer ind i en forklaringsramme. Vi havde ingen intentioner om at generere ny teori eller lave kritiske test af de eksisterende. Det er ganske legitimt og normalt at nedtone teoridelen i et såkaldt ‘eksplorativt speciale’ som vores, så jeg synes ikke de rammer helt plet med deres indvendinger. Men egentlig er jeg ganske ligeglad overfor kritikken. Jeg har ingen ambitioner om nogensinde at skulle forfatte en akademisk afhandling igen, så mere eller mindre flyvske idealer omkring brug af teori rører mig ikke så meget. Desuden var hverken vejleder eller censor i tvivl om hvorvidt vi skulle have vores karakter – 10 – så samlet set er jeg da ganske tilfreds.

PS. For de af jer som er blot marginalt interesserede i økonomi, udviklingspolitik og fantaster i almindelighed, så er Financial Times’ interview med Jeffrey Sachs (‘hvis-den-rige-verden-bare-gav-nogle-flere-penge-i-udviklingsbistand-så-skal-det-hele-nok-blive-godt’ profeten over dem alle) ganske berigende læsning. Jeg finder det interessant når akademikere – specielt økonomer – får megalomani og leger politikere. Sachs’ nyeste projekt – en række forelæsninger på BBC Radio 4 omkring udviklingsbistand – kan høres her. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at når det gælder diskussioner omkring nytten af u-landsbistand, så er jeg mere på side med William Easterly end med Sachs. Deres ganske intense fejde (“Well, at least he didn’t mention my bald spot!”) omkring emnet, kan læses her og her.

PPS. Hurra! De eneste rigtigt knuselskelige nordmænd (ud over, måske, Annie) i Röyksopp udsendte deres ‘Back to Mine’ album den 2. april! Den er et sikkert køb fra min side.