One day we will all be free

Central- og Sydamerika er normalt ikke de dele af verden jeg følger allermest med i, men dagens store nyhed derovre fra er, at en af denne verdens store skurke, Cubas præsident Fidel Castro, gennemgik i går en omfattende tarmoperation. Her på Indre By kunne vi naturligvis aldrig finde på at ønske andre mennesker noget ondt (kun Pol Pot og så ham der spillede Lille Per i ‘Far til Fire’ filmene), men vil blot tage til efterretning, at denne sande revolutionære har siddet tungt og repressivt på magten i Cuba siden 1959. Man må tage hatten af for mandens evner til at holde timelange og passionerede taler, men som snart 80 årig var det måske på tide at sige tak for denne gang. Landet er forarmet, udemokratisk og fortjener bedre. Kun tjekkerne – der ved hvad det vil sige at leve uden frihedsrettighederne – er mandfolk nok til støtte de demokratiske kræfter i landet, så hermed en lille opfordring til at hanke op i nakken på Hr. Møller på Asiatisk Plads.

Det bliver interessant at følge den politiske udvikling når Fidel engang går bort. Det skulle være ganske vist, at den yngre broder og forsvarsministeren Raul (et lille lam på kun 75 år), der i øjeblikket fungerer som stedfortræder, står på spring såfremt brormand forsvinder. Hvorfor er det at betonkommunistiske stater altid ender som pseudo-monarkier? Vi så også det i Nord Korea hvor Kim Jong Il på forunderlig vis overtog magten efter sin far. Det bliver nok næppe heller et demokratisk regimeskifte på Cuba i denne omgang, men man kan jo altid håbe. Revolución!