Forza…?

Nøj, i aften kom så dommen fra det italienske fodboldforbund i den meget omtalte bestikkelses-skandale. Det blev en blodig affære: Juventus, Fiorentina og Lazio tvangsnedrykkes til Serie B og A.C Milan starter sæsonen fratrukket 15 point. Samlet set ændrer det magtforholdene i i Serie A fuldstændigt og det bliver interessant at se hvad der sker i italiensk fodbold fremover.

I gamle dage var jeg helt pjattet med italiensk fodbold, faktisk i en sådan grad at jeg i 1.g ikke var kontaktbar hver søndag aften kl. 18, da jeg da SKULLE se fodboldprogrammet 90° Minuto på Rai Uno. Passionen startede egentlig omkring 1989, hvor TV2 begyndte at sende italiensk fodbold om søndagen. Jeg kan huske, at jeg som regel holdt med med det lyseblå hold med en ørn i deres logo. Da jeg få år senere opdagede at holdet havde det eventyrklingende navn Lazio (det lød ihvertfald eksotisk for mig!), så var jeg solgt. Min far havde en Lazio trøje med hjem til mig fra London i 1996 og det var min yndlingsbeklædningsgenstand i flere år frem. Jeg fulgte dem trofast hver søndag, bandede og svovlede når Juventus og Milan evig og altid fik alt omtalen, jublede når Lazio vandt il derby over ærkerivalerne fra A.S Roma (hvilket de som regel gjorde de år) og beundrede Beppe Signori grænseløst.

Siden blev det nye tider, først mesterskabet i 2000, en masse nye dyre spillere, så økonomiske problemer. I dag er klubben vel mest kendt for dens fans rabiate politiske holdninger (Lazio var Mussolinis yndlingsklub og er en gammel fascist favorit) og for at være en blød mellemvare. Selv brænder jeg hverken for dem eller italiensk fodbold længere, eller dvs., jeg leder altid efter resultaterne af holdets weekendkamp i mandagens sportssektion, men det rører mig ikke rigtigt hvorvidt de vinder eller taber.

Alligevel skærer det lidt i hjertet at de nu skal ligge og rode rundt i Serie B, ikke mindst fordi jeg nu skal høre på min fars utålelige drillerier (han valgte selvfølgelig konsekvent at holde med Roma, da han opdagede at jeg holdt med Lazio). Kan jo ikke gøre så meget andet end at håbe at de kommer tilbage igen. Ihvertfald bliver det spændende at følge de dramatiske opgør mellem Lazio og Napoli…..suk!

We know something you don’t know

Jeg ved det godt! Der findes intet mere charmerende end en forkølet brøleabe, men stop bare jeres fanbreve nu. Ja, min kroniske snøften, den stærkt nasale røst og nys af nærmest groteske tilsnit gør mig noget nær uimodståelig, men nu må det altså høre op….!

Nuvel, som antydet ovenfor, så er jeg ikke helt ved muffen i disse dage. Havde fri fra arbejdet, så det meste af dagen er gået med at daske lidt rundt og komme ovenpå igen. Tog sammen med Christopher og Christiane på tur i guldboblen, vi havde kompileret en cd med den velvalgte titel ‘Skrålere’. Den indeholdt en sand perlerække af sange der fordrer fællessang af ypperligste karakter (Et par eksempler: Celine Dion: Power of love, 4 Non Blondes: What’s going on? og Supremes: Stop! in the name of love), så bevæbnet med den drønede vi nordpå. Vi slog vejen forbi Nicolai Ellehuus i Humlebæk og sad der og snik-snakkede i et par timer. Han har været et år ved University of Wisconsin og flytter tilbage på kollegiet imorgen.

Bliver vist indendøre her til aften og snøfter videre. Er ikke lige i det helt store festivitas humør, men satser meget stærkt på at være klar til Kias cocktailfest imorgen aften.

PS. Politiken skrev en harm artikel om Barsebäck for nylig. Indholdet læste jeg aldrig, men billedet der ledsager teksten er usædvanligt sigende og smagfuldt.

PPS. Jeg ved ikke om der findes en dansk ækvivalent for det engelske – og trist nok også danske – kulturfænomen ‘chavs‘, men jeg synes begrebet er yderst dækkende for store dele af The Voice segmentet og de myriader af trashy typer der hænger ud i Fields og Fisketorvet. Bliv oplyst her og (vældig underholdende) her.

Copenhagen, lift up your weary head!

Hurra! Så blev det alligevel en enestående, fantastisk, utrolig, storslået og fabelagtig dag! Opdagede just at Sufjan Stevens spiller i København den 12. november, så jeg drøner rundt og jubler som en dopet bjergged.

Sufjan Stevens – Chicago

Sufjan Stevens – Casimir Pulaski Day

You’re gonna like the way you look

Sommer, sol – og en rask lille forkølelse. Kan man bede om mere? Jeg tror det næppe! Ellers skal der nu ikke lyde den store klagesang fra min kant, er egentlig i ganske glimragende humør i dag. Var til middag hos min søster i går aftes, hvor også mine kusiner Tea (læser på CBS) og Ane (studerer medicin i Århus) kom forbi. Det var djævelsk hyggeligt, især da Tea nærmest insisterede på at vise et hav af billeder af alle sine single veninder (“Jamen, Kåre, hvad type er du til? Så sig det dog!“), hvilket selvsagt var yderst underholdende. Ellers blev dagen brugt på arbejdet og IKKE på træning, da jeg af uransagelige besluttede mig for at besvime på sengen i to timer da jeg kom hjem.

I skrivende stund sidder jeg på arbejdet og har ikke det helt store at lave, så er i vanvare kommet til at aftale et specialemøde i eftermiddag med Henriette. Ganske vist har vi erklæret nogenlunde læsefri-juli, men hun har tilsyneladende fået en idé mht. at få vinklet vores problemformulering. Lad os nu se, det lyder ihvertfald spændende.

PS. Billedet er naturligvis en service til Stine, der er inkarneret Scissor Sisters fan. Hvor er det dog trist, at de i disse ny-puritanske tider (for sådanne lever vi i, det læste jeg ihvertfald selv i Weekendavisens bogsektion ovenpå Jørgen Leth affæren) har været nødt til at anskaffe sig et dydigt og nærmest anonymt image!

Disillusioneret

Ak og ve, så skete det igen. Efter at mit forhold til Stobbe har været grænsende til det kjærlige gennem et pænt stykke tid, så kommer nu – endda aldeles umotiveret – en kniv i ryggen, et svigt af dimensioner, en handling så ond, et dask i ansigtet med en mørnet handske! Jeg citerer fra dagens posting:

Slutteligt vil jeg kommenterer lidt på mine med-bloggere. Først Kåre. Han gør det jo godt og skriver ofte, men jøsses hvor nogle galle-udbrud der er i mellem. Ja ja – jeg kender hans lunefulde humør så jeg tager det ikke for mere end det er

Lunefuld? LUNEFULD?! Jeg er OVERHOVEDET ikke lunefuld, nå! Bitter? Ja. Hadsk? Jo-jo. Kronisk vranten? Helt bestemt. Men lunefuld?!? Det vil jeg alligevel ikke have siddende på mig. Jeg forventer en snarlig undskyldning!

Den store brune muskel

Aaaaah, herligt! Det er læskende tider for os cykelhadere i år. Først tog afsløringen af Basso og Ulrichs, øh, virkelig overraskende samarbejde med en notorisk dopingordinerende læge luften ud af det værste Tour De France hysteri. Stemningen på mit dystre og kolde lønkammer blev nærmest løssluppen, da det endvidere fremgik, at dansk sports træmand nr. 1 Bjarne Riis (nej, vent, det tager jeg tilbage! Cykling er jo ikke sport!) ikke syntes det var nødvendigt at DNA teste sin dopingmistænkte stjernerytter, da det ville være ‘at komme alt for tæt på Ivans privatsfære’. Right. Den udtalelse lader vi lige stå et øjeblik i alt dens magt og vælde.

I dag kan Jyllands-Posten så berette, at den såkaldte Ørn fra Herning’s gamle rådgiver fra dengang han selv cyklede, nu også er involveret i doping affæren. Det var kattens! Sikke en overraskelse. Og jeg som aldrig har haft den rare Bjarne mistænkt for at køre på andet end en nænsom blanding af sukkervand og råstyrke. Hmmm. Efter dette chok bliver det svært at få limet stumperne af mit knuste hjerte sammen. Hulk-hulk.

Kan man nu håbe, at min ydmyge bøn om at TV2 ophører med at sende de ækle og fesne cykelløb i tide og utide vil blive hørt? Og er det muligt at Stine vil se lyset og sande, at cykling hverken er sport eller underholdning? Håbet er som bekendt lysegrønt!

Det bliver i familien

Det er muligt at tjekkerne ikke kan finde ud af at danne regering oven på det uafgjorte parlamentsvalg i starten af juni – og måske er den politiske scene i landet præget af farceagtige tilstande med småkorrupte politikere, personintriger som er Horton Sagaen værdige, generel inkompetence og en notorisk dominerende præsident.

Men, men, men…heldigvis er det ikke i nærheden af det freakshow som de kan præsentere i Polen. Forleden dag udpegede præsident Lech Kaczyński ingen ringere end sin enæggede tvilling Jarosław Kaczyński som premierminister. Der har længe været formodninger om, at den hidtidige premierminister Kazimierz Marcinkiewicz mest af alt fungerede som ansigt udadtil for at dække over, at det de facto var tvillingerne der kørte showet. Men med de kroniske problemer med at samarbejde som i forvejen præger den konservative/katolske/homoseksuellehadende koalitionsregering, så syntes de kære tvillinger måske, at den slags alligevel var ligegyldigt. Det kan de så diskutere ved aftensmadsbordet hos Mor Kaczyński, ihvertfald bor Jaroslaw tilsyneladende stadig hjemme hos hende. Polen er et land med kæmpe potentiale, men polsk politik er et volatilt morads (og var det også før tvillingerne kom til), så man kan kun håbe og bede til at Platforma Obywatelska vinder næste valg og kan få skabt lidt orden i vanviddet. Så ville man måske også kunne undgå den nyeste ‘kartoffelkrise’ mellem Tyskland og Polen. Suk og støn.

PS. Nu vi er i det Central- og Østeuropæiske hjørne, så har der just været drafting i NHL, og i år er der kun otte tjekkere som er blevet hapset af de nordamerikanske klubber. Det er de ikke helt tilfredse med dernede. I den forbindelse er denne artikel omkring HC Kladno’s imponerende eksport af spillere alligevel lidt tankevækkende.

Prag ved andet øjekast

Hjemme igen, glad og tilfreds oven på en god tur. For mit eget vedkommende var det rart at få genopfrisket hvorfor det er at jeg så godt kan lide Prag. Så nye steder (jeg havde ingen anelse om at steder som Letná og Stromovka var så behagelige), havde et meget positivt besøg på ambassaden, snakket en masse med Daniela, hilst på Katka, Věra og Lasse igen, set VM på en fortorvsrestaurant en varm sommeraften, besøgt Mecca og (åh-uh!) Lucerna. Alt i alt har jeg derfor meget svært ved at være andet end en glad lille reje i dag!

Den kommende uge skal gå med at slappe af, tage et smut forbi arbejdet, fætter-kusine komsammen (ja, det står der faktisk!) onsdag, en Serenity aften hos Louise og så holder Kia fødselsdagsfest lørdag. Nu vil jeg ned at se om der er en vasketid ledig, jeg har et større vognlæs tøj der trænger til en kjærlig hånd!

PS. Hvis I skal besøge Prag ved lejlighed, så kan jeg kun anbefale en tour af Lasse. Hans hjemmeside er her.

Léto

Ahoj – hermed en lile hilsen fra det varme Praha! Har lige vaeret et smut forbi at hilse paa ved ambassaden (wow, spoerg lige om det var vemodigt!) og sidder nu paa en netcafe for at laese nyheder – og grifle paa bloggen naturligvis. Det er rart at vaere tilbage, vejret er skoent og byen viser sig fra den bedste side. Vi bor hos Daniela i hendes lejlighed i Holeševice saa det tager ikke saerlig lang tid at komme frem og tilbage. Onsdag var vi i svoemmebadet i Podoli for at tage sol og dvaske (ja, billedet er derfra) og igaar var saa den store se-sevaerdigheder-i-heden dag. I dag stod den saa paa ambassadebesoeg og shopping…..ak, livet kan vaere ubaerligt haardt!

Er tilbage soendag aften…om Gud vil og bukserne holder

Ukončete výstup a nástup, dveře se zavírají!

Sig nærmer tiden hvor jeg skal bort, flyver ihvertfald til Prag kl. 19.10 i aften. Tilsyneladende har varmen og personalemangel skabt kaos i Kastrup, så skal stå og kukkelure derude i adskillige timer i forvejen. Det kan dog ikke overskygge, at jeg glæder mig som en gal, gal bæver til at komme derned igen, er næsten et år siden sidst. Jeg er faktisk i så overstadigt humør, at jeg hører Kryštof….! Er tilbage igen søndag aften – i rette tid til VM-finalen – men kan ikke garantere regelmæssige opdateringer af bloggen inden da. Hav det godt så længe, na shledanou!

Update! Som det ses, så VAR der lidt kø i Kastrup, men ikke noget der var decideret ondskabsfuldt. Det skal dog ikke hindre undertegnede i at se ud som en vred, gammel bøffel.