Poses

Weekendavisen havde i denne uge en højest underholdende artikel i deres bogsektion, skrevet af den ellers altid svagt enerverende Leonora Christina Skov. I artiklen omtales en amerikansk blog – Go Fug Yourself – der grundlæggende handler om een ting: På den mest perfide måde at svine amerikanske celebrities’ tøjstil (med konteksten i orden, kan jeg nu afsløre at ‘fug’ er en forkortelse for ‘fucking ugly’). Som den tøjte jeg i bund og grund er, kunne jeg ikke dy mig for at besøge hjemmesiden. Og ja, mine damer og herrer, det ER morsomt at læse med. Som en lille appetitvækker er f.eks. denne fabelagtige gennemgang af, hvorfor Alexis fra Dynasty altid har det rette tøj på i en rette situationer. Spitzenklasse!

PS. Japans afgående premierminister, Junichiro Koizumi (også kendt som ‘Lionheart’), er verdens sejeste politiker. Ikke kun pga. hans anseelige manke, men også fordi mandens passion for musik er ganske kuriøs. Læs blot her.

Best! Dream! Ever!

Øj, det var hyggeligt mens det varede. Ghana blev sendt hjem fra VM efter et nederlag til tykke Ronaldo og co. (sig hvad I vil, den mand er O-V-E-R-V-Æ-G-T-I-G! Og så er jeg ligeglad med at han scorer mål!). Nuvel, Black Stars var ikke gode nok og sejren til de kommende medlemmer af Vægtvogterne var sådan set fortjent nok, men det er nu alligevel lidt trangt. Nu er min sidste legitime undskyldning for at følge med i den pukkelryggede turnering forsvundet. Og før var jeg noget nær den eneste Ghana-elsker vest for Uralbjergene (megen spot og spe har jeg måtte gå igennem!), men nu går der nok ikke længe før personager fra Klampenborg, Maribo og slige steder begynder at namedroppe koryfæer som Mohammed Gargo og Abubakari Yakubu.

PS. Fabio Cannavaro afslører ‘hemmeligheden bag sin succes som fodboldspiller’. Jeg følte mig oplyst efter at have læst det.

How to disappear completely

Jeg var ikke kontaktbar i går. Det var der selvfølgelig en grund til, en god en af slagsen til og med. Efter en langvarig, intens og hed flirt har jeg endelig fået investeret i Emerson. Ja, det hedder den altså, min nye iPod Nano. Ved godt at modellen blev populær for længe siden og jeg er hoppet ganske sent på vognen, men havde desværre ikke råd før nu. Brugte det meste af eftermiddagen på at nørde musik, lave playlister, hente nye sange osv. osv. osv. Emerson er i sandhed dygtig og i al beskedenhed noget nær det hurtigste dyr i skoven. Derfor er han selvfølgelig også opkaldt efter Emerson Fittipaldi, den legendariske brasilianske Formel-1 kører fra 70’erne. Testen blev lavet på en løbetur om søerne i går – og JA!, den slags selvpineri går simpelthen hurtigere med Nordstrøm‘s Berlin (årets sang indtil videre) i ørerne.

Man kan jo næsten ikke vælge…

Hvilken by er den bedste at bo i? Ifølge det amerikanske konsulentfirma Mercer, så er nedenstående byer værd at overveje. Det er tilsyneladende den autoritative guide når det gælder HR.

1. Zürich, 2. Geneve, 3. Vancouver, 4. Wien, 5. Auckland, 6. Düsseldorf, 7. Frankfurt, 8. München, 9. Sydney, 10. Bern, 11. København, 12. Wellington, 13. Amsterdam, 14. Bruxelles, 15. Toronto, 16. Berlin, 17. Melbourne, 18. Luxembourg, 19. Ottawa, 20. Stockholm, 21. Perth, 22. Montreal, 23. Nürnberg, 24. Dublin, 25. Calgary

Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan gennemskue metodologien i undersøgelsen (Hvilke parametre benyttes? Er der ikke lidt mange tyske og schweiziske byer med? Og er der virkelig SÅ skønt i New Zealand?). Mange af stederne kunne jeg dog godt selv tænke mig at bo, så jeg er jo grundlæggende svært tilfreds med at få mit indtryk bekræftet (hele listen kan findes her). Mercer laver også en liste over i hvilke byer det er dyrest at være udstationeret – og her kommer Moskva, Seoul, Tokyo, Hong Kong og London ind på de første placeringer (hele listen her). Godt at vide hvis/når man skal ud at erobre verden. DR Nyhedernes føle-røre agtige forklaring på Moskvas placering bør nævnes:

“Moskvas topplacering afspejler den dybe kløft, der går gennem det russiske samfund. Der er en lille gruppe af nyrige, der har for mange penge, og som derfor betaler næsten hvad som helst for en middag på en eksklusiv restaurant. Her er den høje pris nærmest et salgsargument – man skal vise, at man har råd og kan tillade sig hvad som helst.

Og så det store flertal, der aldrig kommer i de fine boutiqer i centrum, men må nøjes med at købe fra containere på markedspladser i byens udkant eller i de mere og mere udbredte stormarkeder.

De to verdener mødes aldrig, eller kun sjældent, hvis en af de nyriges Mercedeser med mørke ruder kommer til at påkøre en pensionist, der ikke var hurtig nok til at komme over gaden.”

Dacapo! Dacapo! Topkarakter for den dramatiske udførelse, især sidste del med den arme pensionist – det var aldrig sket i Stalins tid!

Play again? Y/N

Tilbage fra et weekendbesøg på hjemstavnen, det var hyggeligt, bortset fra at DSB syntes de ville lægge en ekstra time oven i turen hjem i går aftes. Mmmm, en ekstra bonustime i toget? Så jeg skal sidde at dø indvendigt i seks timer fremfor fem? Nææææh, tak skal I have! Det er næsten alt for meget!

Turen blev dog nogenlunde udholdelig, da jeg havde købt Douglas Couplands ‘jPod’ om lørdag. Jeg har tidligere hypet bogen i højstemte vendinger (vel at mærke uden at have læst den…!), så da jeg læste at charlatanen Stobbe allerede havde investeret i den, blev jeg selvsagt nødt til at handle hurtigt! Og efter at have kværnet bogen i et hug, så kan jeg konstatere, at Coupland ikke har mistet det ironiske greb, men at han efterhånden er løbet tør for idéer når det gælder handling. Især slutningen virker forhastet og ikke særlig gennemtænkt. Og så er jPod den første bog af ham, hvor der ikke er en person som jeg fandt udpræget interessant. Nuvel, det er stadig en god bog som jeg glædeligt anbefaler videre, men den når ikke Microserfs eller Shampoo Planet højderne.

Bortset fra det, så gik weekenden med at være familiesocial osv. Lige nu sidder jeg og skal i gang med dagens arbejde, på listen foran mig står (med ubehjælpelig håndskrift): administrative bøder, bruttooplæg, elprisanalyse, organisationernes økonomi – afventer HTS-I og HVR, Nordsøolienotat. Har også en ambition om at slæbe min dovne mås i SATS senere, så alt i alt en dag som de fleste andre!

PS. Må hellere afslutte med et lille citat fra bogen: ‘I asked Kaitlan about irony, and it turns out that only twenty per cent of human beings have a sense of irony – which means that eighty per cent of the world takes everything at face value. I can’t imagine anything worse than that. Okay, maybe I can, but imagine reading the morning newspaper and believing it all to be true on some level.’

Wave goodbye

En sidste lille posting inden jeg drøner nordpå i morgen, ja – det lykkedes mig rent faktisk at bestemme mig for at tage afsted. Har ikke de store planer deroppe, udover at være familiesocial, blive skamløst forkælet og slappe lidt af. Allermest ser jeg dog frem til togturen frem og tilbage, det er så herligt at sidde 9 timer i et tog (naturligvis sammen med spædbørn og slige larmende elementer) og føle hvordan man dør ligeså stille indvendigt. Efter fem års studier og utallige togture frem og tilbage mellem landsdelene, så tror jeg stadig i al min naivitet at jeg rent faktisk får læst noget fagligt undervejs. Så jeg slæber trofast et hav af bøger med hver gang. Gæt selv hvordan det mon spænder af denne gang.

Dagen er gået på arbejdet – hvor der rent faktisk var noget at lave! – og med at slappe af siden jeg kom hjem. Er lidt ambivalent omkring Tjekkiets begrædelige exit fra VM, men siden det nu er Ghana der går videre, så vil jeg udsætte mine natlige gåture i nedtrykt sindstilstand på Østerbros gader indtil videre.

Overspring

En af ulemperne ved at vælge en uddannelse som papirnusser er, at man må imødese et arbejdsliv fyldt med møder. Den slags kan som bekendt antage mange former. Visse er oplysende, inspirerende og berigende, men en god tommelfingerregel er, at majoriteten er kedelige, dræbende, banale og ikke særligt relevante for ens arbejde. Derudover har kaffen det med at være aldeles rædderlig.

Det var dog ikke helt tilfældet i dag, selvom det i den grad har været en møde-dag. Afdelingen holdt udvidet kontormøde hos min chef i Virum, så det var en helt lille ekspedition. Vi spiste frokost, evaluerede forårets forløb, lagde arbejdsplaner for 2006/2007 og fik diskuteret forholdene i organisationen generelt. Kl. 17 var vi alle godt brugte, så kombineret med en enkelt fyraftens øl og lidt for hurtigt spist aftensmad, så gik jeg godt og grundigt i brædderne for lidt siden. Nu burde jeg så se at få kigget lidt på fagbøgerne, men det kræver vist en kop kaffe eller to inden da…

PS. Næste gang en mødedeltager siger at der er ‘god proces omkring tingene’, så giver jeg vedkommende en solid omgang buksevand.

Arbejde er kunst

Inspireret af gårsdagens store Klimt handel, må jeg jo nok tilstå at jeg i almindelighed har en svaghed for østrigske malere. Dagens kunsthelt er den – efter min mening – bedste af dem alle: Egon Schiele (1890-1918). Billedet er malet i 1909 og hedder “Porträt der Gertrude Schiele“. Hun måtte gerne hænge på min væg, men tvivler på at MoMA vil sælge.

Er læsedag, skulle gerne nå at have noget begavet at sige inden jeg skal til læsegruppemøde kl. 16. Indtil videre venter jeg stadig på at ‘ånden kommer over mig’ (for nu at bruge et af min mors yndlingsudtryk for at være en flittig studerende), af uransagelige årsager er den udeblevet hidtil i juni måned. I går var jeg først på arbejde og fik siden min far og søster til middag. Min far er egentlig i København for at være censor i historie på Ingrid Jespersens Gymnasieskole – arme elever! – men har benyttet lejligheden til også at socialisere lidt med sine møgunger. Ellers skal resten af ugen gå med at grillhygge sammen med kollegerne hjemme hos min chef i morgen (“udvidet kontormøde”), torsdag skal jeg arbejde og siden se Serenity, mens weekenden endnu står lidt uklart hen. Kommer an på om jeg beslutter mig for at drøne en tur til Aalborg, siden jeg er congolesisk mester i vægelsindethed, så kan den slags godt tage et stykke tid at beslutte.

Kunst er arbejde

Jeg har altid gerne ville eje et Gustav Klimt billede. Det kunne dog godt tyde på at jeg skal spare lidt op – nærmere betegnet 800 mio. kr. – såfremt det skal blive til noget. Billedet er ‘Adele Bloch-Bauer I’ fra 1907.

PS. Æres den, der æres bør! International man of leisure, jagttegnsindehaver og tvangskarboneret æresmedlem af fanklubben for filmen ‘2 ryk og en aflevering’, Kristian Stobbe, er i dag blevet ingeniør og har tilmed fået arbejde ved CSR. Der ønskes et varmt og kjærligt tillykke herfra, samt sendes en lille bøn til de højere magter om, at parringslystne musvåger ikke ødelægger dagen.

Efterklang

Måske man snarest muligt skulle søge om at få udbetalt sin folkepension, for at dømme efter hvor længe jeg kan sove efter en bytur (fem-seks timer, hvis jeg er rigtigt heldig!), så er jeg da vist snart indlægningmoden på så charmerende steder som Fælledgården.

Var til Zulu Rocks i går, som samlet set var en glimrende oplevelse. Bevares, lyden i Parken var horribel, Carpark North har tydeligvis ikke sangene til at levere en ordentlig koncert (Human er god, men resten….njah!), Mew var larmende og ude af kontakt med publikum og Kashmir ignorerede vi ganske enkelt (nu har jeg set dem live så mange gange, og nej: De er stadig ikke spændende). Til gengæld – og jeg farer med list og lempe nu for at undgå at blive kaldt grimme ting – så var Pharrell meget overbevisende (engageret, crowdpleaser og hæphopper – men man kan ikke tage fra ham at han har hits’ne med i posen), Black Eyed Peas var een lang række af hits og det udviklede sig til en veritabel fest under koncerten. Løjerne afsluttedes af dem vi var kommet for at se: Pet Shop Boys. De var min første musikalske kjærlighed og jeg køber stadig trofast ALT hvad de udgiver. Koncerten i går var den tredje jeg så med dem (første gang var Hamburg i 1999 og siden Valbyhallen i februar 2000), så jeg har været meget spændt på hvordan det mon ville spænde af. I skrivende stund er jeg lidt splittet. Det var bestemt en god koncert, men de var ret tamme efter Black Eyed Peas havde været på og set-listen var i bedste fald alternativ (hvad laver Dreaming of the queen og Shopping til en koncert?!). Ved ikke rigtig hvad jeg skal synes…

Update: Jyllands-Posten giver en meget lidt positiv vurdering af PSB’s optræden. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret.

PS. Yikes! Ghana slog Tjekkiet 2-0 i går!