En garde, society!

Yup-yup, så faldt jeg igen i fælden og investerede i en cd; denne gang i Erlend Øye albummet DJ-Kicks. Blev inspireret efter at have hørt hans version af ‘There is a light that never goes out’, og må sige at resten af albummet heldigvis holder samme standard. Er en del tid siden jeg sidst købte electronica, men må jo nok indrømme, at bebrillede norske særlinge kan få mig til ALT! Næsten. Måske ikke til at holde af bæltedyr eller at sælge Øvre Volta, men ellers er der ingen grænser.

Købte cd’en før jeg opdagede, at jeg ikke har fået løn i denne måned! Den slags er en kende kritisk når man står overfor at skulle hælde penge i en flybillet til Prag. Og især efter at en grisk frisør just har rippet een fra enhver Kongens mønt man ellers måtte have! Ellers var det en semi-aktiv dag. Havde et læsegruppemøde, der rent faktisk blev fagligt! Vi fik diskuteret en del omkring vores specialeemne, hvordan det kunne operationaliseres mht. teori, metode, analysedesign osv. Er mere tryg nu! Og ellers har jeg just nu afsluttet et Styrelsesmøde på kollegiet, hvor vi absolut intet interessant havde at diskutere (er trods alt begrænset hvor meget aktivitet der er midt i eksamenstiden). Morgendagen står på arbejde og kanske en bytur – den gode Mads lokker ihvertfald, men i så fald må jeg vist satse på at holde fri fredag….

Little things I should’ve said and done…I just never took the time

Just hjemkommen fra en hyggelig ekspedition til Dyrehaven og Bakken, hvor vi var en lille ihærdig flok fra gangen der tog op for at spise i anledningen af det gode vejr. Så afsted det gik ud af Strandvejen i Christophers guldfarvede folkevognsboble, noget nær perfekt – altså bortset fra at den eneste cd han havde i bilen var med Nik & Jay…! (indsæt billede af undertegnede der forsøger at gemme sig imens ‘HOT!’ gjalder ud af de åbne vinduer her)

Ellers ikke de store ting der er hændt her i, a-hem, livet i overhalingsbanen. Morgendagen står på en tur til frisøren, lidt arbejde, et læsegruppemøde og et Styrelsesmøde på kollegiet.

What if you stayed this time?

Efter mange lange, trange og bange overvejelser fik jeg sendt ansøgningen om meritgodkendelse for det nu efterhånden uendeligt fjerne praktikophold hin forår 2005. Om Gud vil og bukserne holder, vil jeg derfor blive kandidat i foråret 2007. Klar og parat til 45 år på arbejdsmarkedet. Hurra-hurra. Eller noget.

Bortset fra det, så fordriver jeg min tid med at være på arbejde i disse dage. Sidder og bakser med statistik over elpriserne for de meste energiintensive virksomheder, noget der ikke er helt nemt at finde hoved og hale i (se f.eks. Energistyrelsens publikation om emnet her). Måske er energipolitik ikke så sexet, men det er pænt store beløb der er tale om – og når man først kommer lidt ind bag alle de tekniske termer, så er det egentlig ganske spændende.

På det lidt mere eller mindre fornøjelige plan, så har Stine oprettet sin egen MySpace side, Louise får snart en længe ventet herre hjem, ‘Klovn’ søger nudister, Ekstra Bladet kalder Mariah Carey for en ‘skriger-skinke’ og Paul Gleason – manden der spillede den forbitrede Principal Richard Vernon i den legendariske 80’er teenage film Breakfast Club – er død 🙁

Jag vet hur man väntar

Fik en sms tidligere på morgenen: “Ahoj Kåre, jeg skal til KBH i dag sammen med en kollega, har du tid/lyst til at ses, så kan vi tage en kop kaffe i eftermiddag? Mange hilsener, Vera (ambassaden)“. Og det har jeg da bestemt, da det er alt for sjældent at jeg får talt med mine gamle kolleger fra ambassaden. Og når de tager hele vejen fra Brno, så skulle man da være et skarn hvis ikke man mødtes med dem. Så jeg skal minsandten ind på Nationalmuseet i dag, for første gang i adskillige år. Glæder mig ganske meget. Tager nok en tur op at træne bagefter.

Har ellers været en stille weekend. Brugt en del tid på at gøre rent, rydde ud i papirer og tænke over fremtiden. Der er blevet grublet og spekuleret og konspireret i lange baner. Og jeg er stadig ikke kommet frem til hvad jeg gerne vil. Ja, Lasse, jeg er kongen over alle grublere 😉

PS. Jeg har ved tidligere lejligheder luftet mit mildt sagt ambivalente forhold til Rusland. Mit syn er ikke blevet mere positivt ovenpå begivenhederne i går. Læs mere her og her. Tilsyneladende er det ikke alle steder i verden at frisindet og/eller tolerancen spreder sig.

PPS. Med kun 37 års forsinkelse fik jeg set Christiane F. (‘Wir Kinder vom Bahnhof Zoo’) forleden dag. Det er egentlig en ok film, mest interessant var det dog at læse denne artikel omkring hvad der skete med hende siden.

Because it already is

Skumle-skumle, jeg er en gammel mug-ost i dag. Sad i et af mine forsvindende få faglige øjeblikke i går og granskede lidt hvad Statskundskabs bibliotek monstro havde liggende af bøger og slige sager omkring vores specialeemne: Beslutningsprocesserne omkring konkurrencepolitikken. Og hvad finder jeg, jo minsandten, ‘vores’ speciale ER allerede skrevet!

Så jeg drønede naturligvis ind på Instituttet her til formiddag for at låne det. Det viser sig, at “Arla, §10a og politisk indflydelse via medierne : Et casestudie af den politiske beslutningsproces frem mod lov om ændring af konkurrenceloven” blev afleveret i marts 2005. Noget af et knæk for vores planer. Ganske vist ville vi ikke fokusere på Arla eller §10a for den sags skyld, men selve metoden, teorien og designet som vedkommende benytter er stort set det som vi havde planlagt.

Ved ikke helt hvad vi beslutter os for, nu vil jeg først læse det grundigt igennem, før jeg går alt for meget i sortsind og gnaven-mode. Det er jo ikke værre end at vi i værste fald må skifte fokus, men nu virkede det liiiiiiiige som om at vi havde fundet et godt emne, med masser af substans i.

I made my excuses and left

Ah, jeg har nu de sidste par timer forgæves forsøgt at overtale mig selv til at få lettet min dovne mås, så jeg kan få gjort lidt rent her i jordhulen. Når jeg ikke har studiet til at give mig selv dårlig samvittighed, så må jeg jo som bekendt finde på noget andet at martre min sjæl med!

Selvom Stobbe er en bidsk og sårende herre ovre i comments sektionen på Stines blog (og ja, jeg HAR meddelt ham at jeg har testamenteret min atomubåd til en anden!), så må man give ham, at han har en upåklagelig evne til at opstøve mere eller mindre obskure hjemmesider. En af disse er Engrish.com, som indeholder masser af “the humorous English mistakes that appear in Japanese advertising and product design“. Der er mange morsomme eksempler på mærkværdige oversættelser og fejl – anbefales varmt herfra.

Endelig arriverede det nye Pet Shop Boys album Fundamental med posten i går. Købte det på CDSkiven.dk, fordi de havde en special edition udgave med en eksta cd (Fundamentalism – oh, weeeee!). Har lyttet det igennem et par gange nu, og ved ikke rigtigt hvad jeg skal synes. PSB var og er min første musikalske kjærlighed, så det gør lidt ondt at indse, at det nye album hverken er rigtig godt eller rigtig skidt – det er bare middelmådigt. Ved ikke, måske skifter jeg mening. For yderligere debat, se inde på gay-popmusikkens hjemmeside par excellence: Popjustice og deres debatforum. Se også Gaffas anmeldelse.

I’ll believe in anything

Nå, men jeg var så inde at se den efterhånden meget omtalte Da Vinci Code i går aftes. Er efterhånden et godt stykke tid siden at jeg læste bogen (som jeg syntes var udmærket underholdning, men så heller ikke mere), så havde glemt en del af handlingen, plus var lidt spændt på at se hvordan de havde fået overført det hele til film. Jeg synes egentlig det er lykkedes meget godt. Er ikke stor, stor filmkunst, men den er bestemt heller ikke så ringe som visse anmeldelser gør den til. Ligesom bogen – som den er trofast overfor rent handlingsmæssigt – er det fin-fin underholdning. Tom Hanks er lidt bøvet som Robert Langdon, mens Audrey Tautou er en lækkerhaps, om end ‘Allo-‘Allo accenten er lidt stærk til tider. Ian McKellen er og bliver dog stjernen, han er fantastisk castet til at spille bitter gammel skurk. Alt i alt får filmen 4 ud af 6.

Var inde at se filmen med Thomas, Jens, Kristian og Stine, med andre ord: Den hårde kerne fra Aalborg. Ganske fornøjeligt at blive opdateret på div. kjærlighedsliv, studier, job og alskens andre gode sager. Kristian var så venlig at have en Daft Punk live-cd med til mig. I mine yngre dage havde jeg et svagt punkt for electronica fra Frankrig, så at lytte til den her til formiddag har bragt mange fornøjelige minder frem. Lidt irriterende at hele koncerten på 44 minutter kun er i eet langt nummer, men det er blot en skønhedsplet i helhedsintrykket. Tak for det, unge mand.

PS. Hvis vi nu antager at det bliver Hillary og Condi som er kandidaterne til det amerikanske præsidentvalg i 2008, hvem ville I så stemme på? Et sikkert parameter er folks musiksmag og Hillary’s kan ses her og Condi’s her. Og hvis I spekulerer over hvad G.W.B lytter til på sin iPod, så kan det findes her. Læs også den ganske interessante artikel omkring “the key culturally identifying question of our era: What’s on your iPod?” på Slate.

Shout to the top!

Så oprandt dagen hvor jeg fik sommerferie fra studiet – i hvert fald lige indtil specialeforberedelserne går i gang. Er egentlig lidt af et anti-klimaks. Eksamensperioder bør være præget af død, ødelæggelse, tårer, koldsved, nervøsitet og røde øjne af at sidde at læse alt for lang tid ud på natten. Godt nok var det en halvstor opgave vi afleverede, men har også siddet at nusset mere eller mindre intensivt med den siden starten af april, så der har aldrig rigtigt været pres på. Nuvel, jeg er en relativt fri mand nu og kan planlægge feriens forløb. Starter med at arbejde den næste måneds tid, så må vi se hvad juli bringer af fornøjeligheder.

De uanede mængder fritid betyder også at jeg kan bringe masser af mere eller mindre underlødige fund på nettet til jer. Da jeg som bekendt er lige syv-otte-ni trin efter resten af verden, så har jeg først opdaget You Tube nu. Man kan finde ALLE videoklip derinde, det er yderst bekvemt hvis man som undertegnede har en masse særprægede – nogle vil sige aparte – interesser. F.eks. fandt jeg just musikvideoen til gudesangen over dem alle: Style Council – Shout to the Top. Sangen er en af de første som jeg kan huske bevidst (sammen med Kim Wilde – Cambodia), de spillede den på det legendariske morgenprogram ‘7.10’ på Nordjyllands Radio dengang jeg var lille. Det behøver vel ikke nævnes, at nostalgien driver ned af væggene på det lille kollegieværelse på Østerbro?

Her om en times tid skal jeg mødes med et par stykker fra mit gamle hold på Statskundskab, der er rendez-vous på Nørrebros måske mest nedslidte, brune og gustne bodega ‘Hector’ i Ægirsgade. Det bliver nok til lidt øl i løgnhalsen, de rituelle ydmygelser i pool (jeg bliver bare aldrig god til det syndige spil!) og fornøjelig snak om amerikansk udenrigspolitik, hvorfor Dansk Folkeparti er så dumme og de andre sædvanlige scient.pol yndlingsaversioner. Arbejdet kalder dog i morgen, så det bliver nok ikke til druk, hor og stoffer i videre mængder – det må vente til senere på ugen!

You may be through with the past….


Jeg har været mere eller mindre i ekstase siden jeg kom hjem fra arbejdet. For det første er opgaven færdig og klar til aflevering i morgen, men måske endnu vigtigere er mit nyeste fund på nettet: Den (næsten) komplette liste over 80’er musikvideoer! Det er så godt, der er nærmest uendelig mange timers underholdning: Både i den kitschede retning, men jeg vil holde mig til det rent kvalitetsmæssigt! Tit f.eks. på:

Beats International – Dub be good to me (videoen er måske ikke så god, men sangen er blandt de første jeg kan huske – og den er stadig urørlig i dag)

New Order – Blue Monday (De af jer der har set mig på et dansegulv når Blue Monday er på, ved at jeg er mere vild end René Dif når nogle tilbyder ham en rugbrødsmad med figenpålæg!)

Bomb The Bass – Beat Dis (Acid-House musikkens første klassiker!)

Soul II Soul – Back to life (Ord er overflødige)

Genesis – Land of confusion (Dejlig politisk satire, bemærk især den sidste sekvens, hvor Reagan forveksler ‘nurse’ og ‘nuke’ knappen!)

Happy Mondays – Step On (Endnu en lækker Manchester sag)

Og det værste er, at jeg kunne blive ved og ved og ved! Kan kun anbefale at folk river et par måneder ud af kalenderen og spenderer lidt tid på at reflektere over, hvorfor intet nogensinde vil overgå 80’erne som musikalsk årti….!

PS. Falco – Rock me Amadeus (Kun til dig, Stobbe!)

PPS. Hvordan kunne jeg glemme den? Joy Division – Love will tear us apart

Into your empty world again

Til de læsere der har været forbi Stine og læse om den drabelig kamp vi havde med et par Mafiosi-ænder (er I klar over hvor truende ænder kan være når de er i flok?!), så kan jeg kun bekræfte, at det var sådan handlingsforløbet fandt sted. Det var rystende, eksalterende og personlighedsudviklende. Personligt vil jeg bl.a. aldrig kunne stole på en and igen. Og så husker jeg at fodre dem med deres fætre fra Crazy Chicken sandwichen næste gang. Foriøvrigt et haps-mad-med sted der varmt kan anbefales hvis man er i akut hungersnød på Østerbro.

Ellers et par rare dage her, i går aftes var førnævnte Stine og undertegnede på Vinbar Panzón for at bælle rødvin og snakke om verden fra før den gik af lave. Publikum var 30+ (så nej, intet pick-up potentiale dér heller, sørens også!), stemningen hyggelig og vinrusen betragteligt. Må vel betragtes som en cadeau til vinen at jeg ikke har den fjerneste hovedpine i dag.

Vi afleverer eksamensopgaven om konkurrencepolitik på tirsdag, og selvom det har været lidt af et badeferiesemester – man kan næppe kalde sig overbebyrdet med een skriftlige opgave – så bliver det nu meget rart at få den ud af verden. Vi har vel skrevet på den mere eller mindre intensivt siden starten af april måned, og nu hænger det mig ærligt talt ganske meget ud af halsen. Jeg er typen der arbejder bedst med relativt korte deadlines, og hvis jeg får for lang tid til en opgave, så begynder jeg at dvaske og få motivations problemer. Så alt i alt bliver det rart at kunne være en dovenkrop uden at have dårlig samvittighed over ikke at få læst! Til de nørdet interesserede kan jeg oplyse, at Konkurrenceredegørelsen 2006 udkommer på mandag d. 22. maj.

Og så var der jo Eurovision Song Contest i går. Så kun de første par numre inden vi defilerede ud at drikke vin, så kan ikke udtale mig omkring graden af rædselsfuldhed i år (antager at det ikke er blevet bedre end det plejer!). Må dog sige, at de finske vindere i år taler lidt til mine mere humoristiske sider.